An Angel

Harry og jeg var på vej op til et sommerhus, som vi havde lejet i to uger. Det var godt nok ikke sommer. Tvært imod, det var midt i januar måned, og sneen lå så flot rundt omkring. Vi kørte inde i en ’skov’ hvis man kan kalde det det. Altså der er en asfalteret vej og sådan, men der er træer på begge sider. Og så kørte Harry som altid. ”Jeg glæder mig til at komme væk fra det hele” sagde Harry pludselig, og brød tavsheden. Jeg kiggede over på ham og smilte. ”Det gør jeg også, bare dig og mig i to uger” svaret jeg. Han kiggede over på mig og fangede mit blik. ”Jeg elsker dig” sagde han og lagde en hånd på mit lår. ”Jeg elsker også dig” svaret jeg. Og vores læber mødes i et kys. Men pludselig kunne jeg høre en høj dyt lyd. Jeg vender mit blik på vejen, og der en bil der er små meter fra os. ”HARRY” skreg jeg.

2Likes
0Kommentarer
122Visninger

1. The story

Jeg stod midt i en skov. Alt jeg kunne se var sne og træer. Hvor var jeg? Hvad lavede jeg her? Intet gav mening. Jeg stod i en hvid kjole, som mindede lidt om en nat kjole, men jeg havde aldrig set den før. Jeg begyndte at dreje rundt om mig selv, for at finde ud af hvor jeg var. Pludselig kunne jeg se nogle blå lys. Jeg begyndte at gå stille mod dem, men det blev hurtigt til løb. Jeg kom der hen, og de blinkende lygter skar i øjnende. Der er en masse mennesker, de render alle rundt med selvlysende gule jakker på. Jeg står i kanten af vejen, og kan ikke forstå hvor jeg er, eller hvad der sket. Jeg for kiggede til siden og ser en smadret Range Rover, med en nummer plade jeg havde set før. Harry ’s nummerplade. Jeg kigger videre rundt, og ser så Harry ligge på jorden. Med en masse ambulance mennesker om sig. Hvorfor ligger han der? Hvad er der sket? ”HARRY” råbte jeg, ”Harry, Harry” er der et ekko der gentager. Jeg går et par skridt tilbage og vender mig rundt, da jeg hørte nogle mennesker sige ”skyndt jer”. Jeg ser først en masse ambulance mennesker, men da jeg for øje på hvem der ligger i miden af dem, forstår jeg intet. Jeg ligger der. Men jeg står jo lige her. Jeg drejede en gang rundt om mig selv, og så alle de biler der holdte der. To ambulancer, en anden gul bil, en brand bil, en anden person bil, som jeg tror jeg har set et lille glimt af, og så Harry ’s Range Rover. Hvad er der sket?

 

 

 

 

 

Jeg stod og kigger ind af et kæmpe vindue, på en sovende Harry. Jeg var på et hospital. Han lå med sådan en ilt ting i næsen. Man kunne også høre en lille bib lyd der inde fra. Der var næsten helt stile her på gangen. Man kunne høre nogle bib lyde fra andre stuer, nogen der hviskede stille og roligt, men ellers helt stille. Jeg gik længere ned ad gangen, der var store vinduer ind til alle stueren, men der var nogle enkle steder hvor der var trukket for. Jeg stoppede op ved et vindue og kiggede ind. Jeg lagde en hånd på vinduet, og kiggede opmærksomt på den der lå der inde. Det var ’mig’ der lå der inde. Hvordan var det muligt? ’jeg’ lå der med en slange ind i munden, og den samme bib lyd som fra de andre stuer kom stille inde fra min. Pludselig kom der en læge, han gik ind til ’mig’. Han kiggede på nogle af de maskiner der stod der inde, og skrev så noget ned på det papir han havde i hånden. Han gik så ud, og der kom en sygeplejeske ham i møde. Jeg blev stående ved vinduet og kiggede over på dem. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men lægen rystede lidt på hovet, og sygeplejerskens blik, blev lidt trist. Hun gik så ind på ’min’ stue, og jeg gik med hende. Jeg stod på den modsatte side af sengen, af hvad hun gjorde. Hun trykkede på nogle af de maskiner der stod der inde. Hun vente sig så om og kiggede på ’mig’. Hun bukkede sig så ned, til mit øre og viskede. ”Hvad end du har at kæmpe for, kæmp for det nu” og med de ord rejste hun sig igen, og aede min hånd. Hvad skulle jeg kæmpe for?

 

 

Jeg stod bare og kiggede på ’mig’, da døren pludselig gik op. Det var Harry som kommer kørende ind, i en kørestol. Han kørte lige forbi mig. Og hen til sengen, hvor ’jeg’ lå. Han tog ’min’ hånd og tårende begyndte at løbe ned hans kinder. Hvorfor græd han? Han sad lidt og kiggede på mig og sagde så ”Jeg elsker dig, og jeg vil altid gøre det”. Han aede blidt ’min’ hånd. Og lagde den så op i sengen igen ved siden af ’mig’ og kørte så ud. Jeg fulgte efter ham. En sygeplejeske kom ham i møde. ”Var det det?” spurgte hun, og Harry nikkede. Hvad var hvad? Harry kørte videre ned ad gangen, helt ned til enden hvor der var et stort vindue, ud mod en stor park. Og jeg fulgte efter. Det var helt gråt der ude, og det regnede lidt. Men alligevel var der to gamle mennesker, en kvinde og en mand, der sad på en bænk. Manden sad med en arm om kvinden, og de så så lukkelige ud. Der begyndte at løbe tåre ned ad Harry ’s kinder igen. Jeg lagde en hånd på hans skulder, men der kom ingen reaktion fra ham. Han sad bare og kiggede ud i regnen.

Sygeplejesen kom igen, og sagde ”så kan du køre der ind igen”. Og så kørte han hen mod ’min’ stue igen. Han kørte ind, og jeg blev stående udenfor og kiggede ind af det store vindue. Han sad igen med ’min’ hånd i hans. Og tårende trillede om kap ned ad hans kinder. Pludselig var det eneste jeg kunne høre, en lang bib lyd og så blev alt sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...