Snestorm | 1D fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Igang
Da 18 årige Nixtubine White, den lettere kaotiske, generte og skøre pige, støder ind i den verdenskendte sanger Liam James Payne, ændrer alt sig. De finder sammen midt i det mindst tænkelige sted; i en snestorm. Måske var det skæbnen, måske en tilfældighed. Vil de danne venskab? Og vil venskab blive til kærlighed? Eller vil det hele inde i had? Læs med og find ud af det! *Alle drengene er single*

9Likes
17Kommentarer
336Visninger

3. Prolog

    Radioen spillede en tilfældig sang, som jeg nynnede med på, kniven hakkede hårdt mod spækbrættet i et jævnt tempo, og min hånd styrede let og elegant panden med de varme fiskefileter på. Alt gik som smurt.

    Eller næsten. Et højt brag, lyden af knust glas og et forskrækket udråb fyldte mit ellers så hyggelige køkken.

    "For..." Jeg bremsede sig selv, før den lange remse af bandeord nåede ud af min mund. Irriteret skruede jeg ned for blusset, lagde tingene fra mig og hentede kost og fejebakke. Nogen skulle jo gøre noget ved rodet.

     Det skete tit, at min albue, eller en anden kropsdel, stødte ind i noget, og det endte som regel med knust glas, krukke og lignende.  Et fjumrehoved, som min mor så fint betegnede det, det var det, jeg var. Et rigtigt fjumrehoved.

    Frustreret stønnede jeg, mens jeg åbnede den lille køleskabslåge, for at møde synet af... Et tomt køleskab. For... Jeg smækkede hårdt med lågen og trampede mod gulvet. 

    Hvorfor skulle det altid gå sådan for mig? Og så lige den dag min "kære" mor kom?

    Det var så vigtigt for mig at bevise, at jeg også kunne... Kunne gøre kvindemennesket stolt. At det ikke kun var James, der kunne gøre noget ordentlig. Et vredt brøl formede sig i mit bryst.

    "Jeg tager ud og køber ind!" råbte jeg, tids nok til at opdage, at jeg var alene hjemme. Et suk hørtes i det lille køkken. 

    Som et varsel begyndte nyhederne at spille i radioen...

"Alle borgere i Wolverhampton og omegn frarådes kraftigt at forlade deres hjem. Stor snestorm raserer lige nu landet og nærmer sig byen..."

    Selvom, at jeg burde havde lyttet til radioen, men det gjorde jeg ikke, idiotisk som jeg var, slukkede jeg den blot, uden en mine og fortsatte mit gøremål. På med jakken og skoene, ud af døren og så afsted!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...