When Worlds Collide

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2014
  • Opdateret: 7 maj 2015
  • Status: Færdig
Den 17 årige Cayleb ser et meteornedslag og beslutter sig for at undersøge det. Men i stedet for en meteor, finder Cayleb noget helt andet; en engel faldet til jorden uden nogen anelse om hvorfor eller hvordan han skal komme hjem igen. Uden at vide det, er Cayleb spundet ind i et spil, et spil lavet af højere magter.

2Likes
11Kommentarer
742Visninger
AA

10. -8

Han sad og så på de skærme, der viste englen i fuld fart, så på dem med en vis form for fortrydelse. Han var ked af, han var nød til at sende en af sine kæreste ned, og følte sig som den værste, da han bad sin gamle ven om hjælp. 

Englen på billederne var ved at blive overmandet af Helveds-væsner i jagten på det menneske, englen var blevet så glad for. Endnu engang blev tristheden i ham værre. Alene at forelske sig i et menneske var en Synd. Og at han var skylden til det...

En raslen af vinger, og en kvinde trådte ind til ham. 

"Du burde lave andet, Lysling," sagde hun kærligt, og strøg ham over håret. Han nikkede ulykkeligt, men rejste sig ikke. 

"Hvordan kunne jeg..? Han bliver knust," hviskede han. Kvinden tog ham ind i sine arme og nynnede. "Min smerte er i forvejen ubærlig, hvordan kan jeg dømme en anden til den?" mumlede han knust, men kvinden tyssede på ham og vuggede fra side til side. 

"Men du og Nathaniel klarer den da stadig, ikke?" sagde hun. Det gjorde de nok, men at skulle være væk fra hans Hjerte så meget..

De begge gispede, idet englen blev overmandet af bæsterne. 

"Han klarer det ikke," hviskede han. 

"Hvis du er så bekymret for ham, så giv ham da i det mindste lidt af hans kræfter tilbage," sagde en mand, der var dukket op uden han havde opdaget det. Men det lød som en god ide. 

"Vil han kunne håndtere det?" spurgte han frygtsomt. Manden trak på skuldrene. "Han er en af dine, ikke sandt?" Han nikkede og kiggede så igen på englen. 

"Dine ord betrykker mig," sagde han med et smalt smil. Han lagde sine fingre omkring det smykke, han havde om halsen, og messede lavmælt. Samtidig holdte han øje med sin kæreste lille, der med et fik alle sine fjender væk. Engelens Himmelske Rustning dukkede frem, og sværdet i engelens hånd fik bæsterne til at skælve. 

Han drog et lettet suk, da engelen styrtede videre efter sit menneske, uden at gøre noget grufuldt ved bæsterne. 

"Han er en af mine," hviskede han taknemmeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...