When Worlds Collide

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2014
  • Opdateret: 7 maj 2015
  • Status: Færdig
Den 17 årige Cayleb ser et meteornedslag og beslutter sig for at undersøge det. Men i stedet for en meteor, finder Cayleb noget helt andet; en engel faldet til jorden uden nogen anelse om hvorfor eller hvordan han skal komme hjem igen. Uden at vide det, er Cayleb spundet ind i et spil, et spil lavet af højere magter.

2Likes
11Kommentarer
740Visninger
AA

9. -7

Jeg var ved at komme for sent; Marael havde holdt krampagtigt fast i mig igennem hele natten, så da jeg endelig vågnede - jeg overhørte imponerende nok alarmen - kunne jeg ikke komme ud af sengen. Så jeg var ti minutter forsinket.. og det var inden jeg mødte den forunderlige morgentrafik. Alt lagt sammen, var jeg en halvt time for sent til min første time. Nathan grinede smørret, da jeg gled ned på stolen ved siden af ham - efter jeg havde givet læren en eller anden undskyldning - og hviskede til mig:

"Nååh, hyggelig aften?"

Jeg daskede til ham og ignorerede ham, hvilket selvfølgelig bare gjorde ham i bedre humør. 

Døren ind i lokalet blev åbnet, og en ufattelig høj kvinde trådte ind. Vores lærer, Mr. Jonah, så med store øjne på hende, ligesom alle andre i lokalet. 

"Jeg beklager, Mr, men De er nød til at gå," sagde kvinden. Hun havde en kraftig, uigenkendelig accent, en fyldig stemme og værdigt tonefald. Mr. Jonah så ud til ikke at vide, hvad der blev sagt. 

"Men.." stammede han. Kvinden viftede ham af. 

"Jeg overtager klassen det næste stykke tid," sagde hun, og efterlod intet rum til modsigelser. Mr. Jonah samlede bare sine ting og gik ud af klassen. 

Kvinden satte sig på katederet, og kiggede ud over klassen. Hun kneb øjnene sammen og spidsede mund. 

"Mit navn," sagde hun og så hver elev ind i øjnene i et par sekunder. Hun dvælede lidt længere, da hun nåede mig. Stadig med mit blik fanget, fortsatte hun. "Miss Nero. Jeg er jeres lære for det næste stykke tid." Hendes øjne var en unormal farven, en blanding mellem blå og grøn, sådan lidt påfugle-farve. Og et i et sekund eller to, så det ud som om, hun havde katte pupiller. 

Miss Nero rejste sig fra katederet og gik med sine meget lange ben, op til tavlen mens hun begyndte at snakke om historieske hændelser. Mit gæt var, at over halvdelen af drengene fulgte mere med end normalt, fordi Miss Nero så ufatteligt godt ud. Selv sad jeg og tegnede kruseduller i min notesblok.

Jeg mærkede skyggen over mig, og kiggede forskrækket op på Miss Nero. Hun smilte venligt, selvom hendes øjne sagde noget helt andet. 

"Mister Sanders, har du noget, du vil dele med mig?" spurgte hun lavt, så kun Nats og jeg kunne høre det. 

"N-nej," svarede jeg og så ned. Hun lagde en hånd på bordet og lænede sig ned mod mig. "Vær venlig at følge med i så fald." Hun rettede sig op og gik tilbage til tavlen. 

 

Marael mødte mig i entreen, da jeg kom hjem. 

"Velkommen," sagde han kærligt og gav mig et kram. Jeg rødmede og lukkede øjnene i et par vidunderlige sekunder, inden vi blev nød til at give slip på hinanden. 

"Hvordan har din dag været?" spurgte han og tog min taske, en vane, han pludselig havde fået sig. Jeg sukkede. 

"Den har været okay. Nats var en nar, og Mr. Jonah blev erstattet med en anden.. ehm.. Miss Nero, mener jeg hun hed." fortalte jeg mens jeg hængte min jakke op. 

"Nero?" spurgte Marael skeptisk. Jeg nikkede og smilte. "Ja. Hun er dygtig, på trods af hun er lidt skræmmende." 

"Hvordan så hun ud?" Marael kiggede ufravendt på mig med sammenkneben øjne. Jeg spidsede læberne. 

"Sort hår, påfugleblå øjne.. høj," svarede jeg og åbnede køleskabet. Marael lavede nogle tænksomme lyde, mens jeg lavede mad. 

"Sagde hun noget om sit fornavn?" spurgte han så, og jeg kiggede på ham over skulderen. "Hvorfor skulle hun det?" 

Han trak på skuldrene og var så stille. 

"Hvorfor spørger du?" spurgte jeg. Han sukkede. 

"Navnet Nero siger mig bare et eller andet, noget Mester Uraziel fortalte mig om, inden Krigen.." han så tænksomt ud i luften og jeg smilede. Jeg satte maden på bordet, og Marael takkede som altid inden han spiste. 

"Hvordan var din dag så?" spurgte jeg - det var første gang jeg havde fået muligheden for at spørge, siden jeg kom hjem. Han så ned i maden.

"Fin. Jeg har gået en tur rundt i byen.." mumlede han, som om han ikke var stolt af det. "Hvor jeg faldt ned.. parken.. omkring lejligheden." Han gned sin arm. Jeg lagde min hånd på hans og smilede. "Det lyder hyggeligt. Var der noget spændende?" Jeg kom uvilligt til at tænke på øjnene fra aftenen før, og om der rent faktisk lurerede nogle dæmoner rundt. Han rystede på hovedet, men virkede så til at komme på andre tanker. 

"Jo, jeg mødte nogle af de små børn." Han smilte. "Vi legede sammen." Mit smil blev større og jeg gav hans hånd et klem. 

"Dejligt. Det er sjovt, er det ikke?" Han nikkede. Vi spiste videre og snakkede om hvad jeg havde lært i skolen. 

 

Marael sad i stuen og læste, da jeg fik en besked fra Sierra. 

Kommer du udenfor? skrev hun. Jeg svarede hende straks tilbage at jeg gjorde, og fortalte så Marael at jeg gik. Han nikkede bare, dybt fordybet i sin bog, og jeg gik ud for at tage overtøj på. 

Jeg gik ned på gaden, men ingen Sierra.

Hvor er du? skrev jeg. Sekunder senere tikkede svaret ind: skoven - krateret

Jeg undrede mig over, hvad hun lavede der - Sierra ser for mange gysere og bliver let skræmt - men gik mod skoven, ikke ret lang fra lejligheden.

Der stod en skikkelse på kanten af krateret, hvor jeg havde fundet Marael. 

"Sierra?" kaldte jeg, da jeg kom tættere på. "Hvad vil du?" Jeg grinte - hun elskede dramatiske entreer, så jeg forventede, at svaret ville blive noget storslået. Men da jeg kom tættere på, var skikkelsen alt for høj. 

"Hvem er du?" spurgte jeg, og gik tilbage, men et eller andet holdt mig fast, viklede sig omkring mig. Skikkelsen kom tættere på, men kun lysende øjne med kattepupiller var tydelige. 

"Det gør mig virkelig ondt," sagde Miss Nero, og lød som om hun mente det.

"Hvad.." nåede at komme over mine læber, inden verden sortnede for mig. Marael var min sidste tanke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...