Bundet af Blod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 14 aug. 2014
  • Status: Igang
Viktoria er anklagedet på mordet på sin egen bror, men hvorfor skulle hun gøre det, spørgsmålet er vis - Gjorde hun det virkelig `? En kort novelle

5Likes
3Kommentarer
205Visninger
AA

2. Ussel fange

Kongen sad, på en trone, tronen havde et guld mønster fra toppen af tronen, til bunden, imens siddepuden og ryglænet var Royal Rød. Vagterne ved siden af tronen reagerede hurtigt på mig, “Stop!” De gik store skridt hen mod mig, “Hvem er du!” De råbte højt i kor, “Ud af slottet!” “Jeg ville tale med kongen” Befalede jeg, jeg tog et skridt mere hen, de gik langsomt hen mod mig, “Du må vente til i morgen” råbte kongen højt! Jeg kan ikke i morgen!!” Det skulle være nu eller så var det for sent! Vagterne der fangede mig ved porten dukkede op bag mig, en af dem råbte til dem der var foran mig: “Pas lige på, når i lukker en morder så tæt på kongen!” “MORDER!” Råbte kongen op! “før denne djævleunge væk fra mit slot! øjeblikkeligt!” Vagterne bag mig tog mig i armen, de træk mig ud af Døren til tronsalen, “ LAD MIG DOG FORKLARE MIN SAG! JEG ER IKKE MO..” Mere nåede jeg ikke at sige før døren til tronsalen, smækkede foran mig, og jeg blev trukket ned af trappen.

 

Gangen hvor cellerne lå, var klam! tapetet var faldt halvt af og der groet mug overalt, cellerne var enten tomme eller også var der oldinge indeni, “ Du bliver ført hen til en afdeling hvor der er andre ungdomsforbrydere” Sagde en af vagterne der havde fat i min arm. Pludselig kom lugten af sved, og saltvand ind i mine næsebor, det stank. I en af cellerne sad 2 piger meget ældre end mig, den ene pige havde et rodet kort mørkt hår, hun kiggede på mig med det ene øjenbryn løftet, hun førte stille sin finger langsomt hen over halsen, der kom et gys indeni mig, hvad betød det?, Sikkert at jeg skal dø, men hvordan! Sult, tortur, halshugning eller ville de gøre mig noget? Vagterne tog mig i nakken og skubbede mig op af væggen, jeg følte at jeg skulle kaste op,væggen var grå sort, og stank af saltvand, og det var nok ikke så sært da der var små slidte huller i væggen, hvor der kom vand ud af, det var sikkert saltvand, det lugtede det værdifaldt som. Efter den høje af vagterne havde fået låst cellen op, gav han slip på min nakke, og skubbede mig ind i cellen sådan at en af mine skuldre ramte væggen, jeg landede på gulvet med et ordentligt bump, min, skulder begyndte at brænde, eller det føltes det som,  jeg rømmede mig, jeg satte mig op, og brugte min ene arm til at skubbe mig hen til væggen, jeg trak min næsten helt ødelagte bluse ned over min ene skulder jeg prikkede forsigtigt til den med min pegefinger, det gav et sæt i mig, jeg  mimede nogle ord som købmanden råbte højt, når han var op at skændes  med tøjsælgeren ved siden af, og når jeg spurgte min mor hvad det betød, sagde hun “VAR DIN MUND VIKTORIA!” og sendte mig direkte op på mit værelse, jeg trak min trøje op igen, og rettede mig op, så det sagde knæk, jeg sagde de “slemme” ord igen, og op klemte tænderne sammen “Den er brækket” det gav et sæt i mig, jeg kiggede rundt, der var ingen “Hvor er du!” råbte jeg forskræmt som en lille pige, “herover!” blev der råbt henne fra den anden væg, jeg så 2 øjne gennem et hul som tilsyneladende, førte ind til en celle på den anden side, jeg så 2 store grønne øjne, der stirrede blidt på mig, jeg smilte “Brækket?” sagde jeg efter at havde smilet til ham i lang tid nok, “Din skulder er brækket” “ du mener mit kraveben,” sagde jeg smilende, men det lignede åbenbart ikke at han brød sig om at blive belært af mig. Efter at vi havde snakket lidt om hvorfor jeg var havnede her, rejste jeg mig op, og satte mig på på den skæve seng med et hullede gråt tæppe, som engang var hvidt, jeg lagde mig langsomt ned, og det gjorde ondt så jeg bed tænderne sammen. “Godnat”  sagde jeg med et smil, jeg havde helt glemt at jeg faktisk sad i en beskidt celle, min bror er død, og det bliver jeg sikkert også, for det var jeg værdifaldt dømt til. Da jeg vågnede, føltes det som om at jeg var blevet kastet ned fra en klippe - to gange, det var uundgåeligt at tænke på at mit kraveben var brækket, og at min bror var død. En pludselig larm fra cellerne kom frem, den var skinger i mine øre, de råbte et ord op der var svært at tyde. Jeg rejste mig op fra sengen, det havde været en kold nat, det hullede tæppe, var faldet af og havde landet nede i fodenden af “sengen” jeg skubbede mig hen til håndvasken med den ene gode arm jeg havde tilbage, jeg skruede på håndtaget, kun få dråber kom ud, min hals brændte, den var tør, det føltes som om at noget kradsede i min hals. Støjen fra de andre celler inklusiv, cellen ved siden af. “Hvad laver i?” råbte jeg for at overdøve støjen, jeg fik intet svar. jeg gik hen til det aflange hul, og kiggede igennem, hans celle så ikke anderledes ud end min, men hans håndvask virkede sikkert. “Hallo” ingen svarede, men lyden blev højere, og det samme gjaldt min halsbrand. Lyden var meget skinger, men alligevel også dyb, jeg vidste bare ikke helt hvordan. Lyden var lavere, og jeg kunne tyde ordet der blev råbt - Mad - var det bare det, havde det været det ord der var blevet råbt i de sidste 5 minutter? Et stort bump lød, og larmen stoppede, jeg stod stadig og kiggede ind i det aflange hul, jeg så ham hoppe hurtigt frem og satte jeg sig på sin “seng” det lød som om at alle andre gjorde det samme, så det gjorde jeg selvfølgelig også.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...