Bundet af Blod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 14 aug. 2014
  • Status: Igang
Viktoria er anklagedet på mordet på sin egen bror, men hvorfor skulle hun gøre det, spørgsmålet er vis - Gjorde hun det virkelig `? En kort novelle

5Likes
3Kommentarer
209Visninger
AA

3. Lydløse skrig

Jeg kunne høre celler blive åbnet, hvorfor? det var min chance for at slippe ud. jeg skubbede mig op af “sengen” og gik så tæt på celledøren som muligt, en vagt kom med en tallerken af stentøj, med noget “mad” agtigt på, “ned på sengen!” råbte han så højt at man kunne høre det ovenpå, jeg stirrede ham i øjnene i håbet om at det ville skræmme ham væk. Han kiggede væk fra mine øjne og låste celledøren op, han kiggede på mig i et stykke tid, ville han slå mig? Drengen ved siden af kiggede ind af det aflange hul, han stirrede stadig på mig han rakte mig maden, så det faldt af, jeg smed tallerken, ved mine fødder, jeg så ned på min højre fod, længe, jeg kunne mærke han stadig kiggede på mig, jeg begyndte at vrikke lidt med foden. Jeg tog modet til mig og - Sparkede Ham - han foer sammen på gulvet og jeg løb, så hurtigt jeg kunne, bare løb, hvorhen vidste jeg ikke, jeg løb ned ad gangen, og begyndte så småt at blive forpustet, jeg så lyset, altså ikke det lys man ser når man dør men det lys som solen giver. Da jeg kom udenfor, gjorde det ondt, meget ondt, jeg stoppede, begyndte at skrige og lod mig falde ned på jorden, jeg vred mig af smerte, stor smerte. Jeg skreg, men det føltes som om at ingen hørte mig, det føltes som om at, det var lydløse skrig, mange lydløse skrig. Mine skrig stoppede, og det samme gjaldt min smerte. Jeg satte mig op, mit hjerte bankede så hårdt at man skulle tro at det ville flygte. “Hjælp mig!” jeg så mig omkring ingen, det var sikkert bare en stemme i mit hovede. “Victoria..”  “Hvem der!” Jeg kunne ingen se men, det føltes som om at der var noget ved siden af mig. “Victoria.. Hvor er han? Du så ham!” “Viggo!” Der kom en glæde inde i min krop, lyden af Viggo, gjorde mig glad, men det lød ikke som Viggo, han var ikke sig selv, “Viggo hvor er du!” “Ved siden af dig Victoria!” Jeg kiggede forskræmt omkring mig, ingen! “Du så ham! Hvem var han? Hvorfor dræbte han mig...?” Han talte om han den sortklædte mand, som druknede ham, “Jeg ved det ikke!” smerten bredte sig i min krop, jeg begyndte at skrige igen, de lydløse skrig. Jeg lå og vred mig på jorden, gjorde min egen bror mig virkelig ondt? Han var ikke sig selv.”FIND HAM...” Det var en klam stemme, det var Viggos, men alligevel ikke.

 

Jeg var gået i lidt tid, jeg prøvede at finde tilbage til landsbyen. Landsbyen lod ikke til at være særlig lang væk, for nu var jeg der. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle begynde, hvor jeg skulle lede. Ville min bror have hævn? Tanken var i mit hovede, hele tiden. Jeg havde gået i lidt tid. Jeg begyndte at kigge diskret ind af vinduerne, jeg kunne ikke finde ham, FIND HAM.. Viggos stemme, var inde i mit hovede, hele dagen lang.

.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...