Bundet af Blod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 14 aug. 2014
  • Status: Igang
Viktoria er anklagedet på mordet på sin egen bror, men hvorfor skulle hun gøre det, spørgsmålet er vis - Gjorde hun det virkelig `? En kort novelle

5Likes
3Kommentarer
206Visninger
AA

1. Det var ikke mig!

                                                                     

Bundet af Blod    


 

Jeg løb, jeg ved ikke om jeg kunne løbe fra dem, “Kom her lille pige!” Mine nakkehår strittede op. Da jeg kom frem til byporten var den lukkede, jeg prustede efter vejret, jeg begyndte at sparke til porten, den gav sig ikke. Vagterne kom løbende imod, mig ubevæbnede, men de var stadig stærkere end mig. “Du er arresterede med øjeblikkelig virkning!” Min mor kom løbende, hun kiggede skuffende på mig, hendes øjne begyndte at løbe i vand, hun vendte sig om og tørrede øjnene med sit forklæde, jeg var så optaget af min mor, at jeg ikke bemærkede at de var ved at gå hen til mig.

 

“Slip mig!” Jeg var kommet til mig selv, min mor forsvandt stille væk bag en mur, jeg begyndte at fokusere på at vride mig fri, “Jeg gjorde det ikke!” “det var ikke mig der druknet ham, hvorfor i alverden skulle jeg drukne mig egen bror!” mine ben sprællede i luften, “Du var der vi så dig, være ved brønden, lad vær med at holde os for nar!” “Jeg prøvede at hjælpe ham op!” Men det var for sent, den ældre mand var allerede væk, Viggo var allerede død!

 

Jeg tænkte på min mor, alene i huset, døgn i træk. Far er nemlig væk, min mor sagde at vi nok aldrig fik ham at se igen, hun græd i flere uger, og så nu! hvor hendes datter er i fængsel, og sin søn druknet af en fremmede mand, der sikkert ikke havde en god grund til at gøre som han gjorde. Porten ind til slottet var skræmmende, gitteret, gjorde det ikke bedre, da vi kom til porten gav en af vagterne slip på mig, og bankede hårdt på porten, det var min chance for at slippe væk, løbe ind på slottet og få fortalt min side af historien til kongen, hvis det ikke hjalp, var det slut.

 

Da vi var midt inde i gårdhaven, måtte jeg finde på en måde at slippe fri, jeg fandt på en idé, den var ikke god, men det var det eneste jeg kunne finde på, man tænker ikke klart når  ens bror er død. “Jeg skal tisse..” “Du må holde dig” sagde han uden at tænke sig om, “Du ville da ikke have at jeg tisser her i gården, Vel?” Han rullede med øjnene, og de to vagter der gik foran mig skiftede retning, jeg kiggede bagud, de andre to vagter fulgte med. Vi kom til en lille buede trædør, han åbnede døren og skubbede mig ind. Jeg faldt på det fugtige klamme gulv, jeg rejste mig op og lænede mig op af væggen, jeg kiggede mig omkring, for at finde en flugtvej, der var ingen vinduer, ingen flugtveje. Der kom et hårdt slag mod døren, “Bliv færdig derinde!” Jeg åbnede døren langsomt, og smækkede den op i den ene vagt, og løb! “Lille møgunge” råbte han efter mig, mens den anden vagt hjalp ham op, jeg løb ind af den store bue, der var en masse trapper både op og ned, jeg valgte den, med rød løber ned ad, den førte sikkert til tronsalen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...