Love for a moment - Rurouni Kenshin Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 2 sep. 2014
  • Status: Færdig
Kaoru Kimiya ejer Kimiya Dojoen i tokyo. Hun er dybt forelsket i en mand, som engang var Battousai The manslayer, men som nu er en Rurouni (vagabond). Hun har svært med at skjule sine følelser. Får hun og Kenshin hinanden, og vil de kunne være lykkelige, med Kenshins fortid?

2Likes
5Kommentarer
370Visninger
AA

2. Følelser viser sig for hjertet

Efter en tid var jeg blevet helt rask igen, men tog den stadig lidt med ro. Det sørgede Megumi og Kenshin hvert fald for at jeg gjorde. Det var underligt for mig, at Kenshin var i Dojoen igen, men det gjorde mig også meget glad. Jeg stod lidt og små drømte, da Yahiko slog mig oven i hoved med sin katana. Jeg for efter ham, for det skulle han få betalt. Kenshin så på os, mens han hang vasketøj op. Tænk at han var tog de gamle pligter igen, det var underligt at se. Jeg var klar til at slå Yahiko, da Kenshin tog min katana fra mig, og rakte mig et glas vand. Jeg drak det, og så at Kenshin gav Yahiko et slag oven i hoved med katanaen. Jeg blev lidt overrasket, men smilede også af det.

Kenshin lagde den, og tog fat i min hånd, og fik mig ned og sidde. Jeg så lidt på ham, men orkede ikke sige imod. ”Du skal huske væske Kaoru, ellers ender du bare med at blive syg igen. Det ønsker jeg helst ikke sker” sagde han og gav mig overraskende et kys på kinden, før han gik ud i køkkenet. Jeg rødmede og så efter ham, og følte mit hjerte hamre. Hvorfor skulle han kysse min kind, gjorde han det mon for sjov, eller mon han havde følelser for mig. Det gjorde mig helt forvirret, så jeg valgte at tro på det første. Jeg havde opgivet tanken om, at nogen ville elske mig. Da jeg jo var en hårdtslående pige, som Megumi nu engang altid var så fræk at kalde mig. Jeg sukkede, og så ned.

Megumi kom hen til mig, og satte sig ved mig. ”Hvad plager dig Kaoru? Har du det dårligt?” spurgte hun, og lagde sin hånd mod min pande. Jeg så på hende, og så ned. ”Jeg har det fint, jeg er bare forvirret ikke andet” sagde jeg, og rejste mig. Men desværre fik jeg sat foden forkert, så jeg var ved at falde. Kenshin kom hurtigt ud, og fik fat i mig. ”Vær nu forsigtig” sagde han blidt, og strøg mig over kinden. Jeg så hurtigt ned, da jeg mærkede mig selv blive varm over kinderne. ”Skal nok være forsigtig” sagde jeg bare, og skyndte mig ind i mit rum, og lukkede døren efter mig.

Hvad gik der dog af mig, hvorfor hamrede mit hjerte sådan. Jeg kunne ikke finde ud af det, og det gjorde mig meget urolig. Men hvad kunne jeg dog gøre, jeg kunne jo ikke skjule det. Mit hjerte hamrede jo hurtigt, hver gang jeg så Kenshin, og det var svært at undgå ham, når han jo boede her på Dojoen, ligesom Yahiko og jeg gjorde. Jeg fyldte mit vand kar, og vaskede mit ansigt. Var jeg ved at blive syg igen, eller hvad var jeg. Måske burde jeg spørge Megumi til råds, nej hun ville sikkert bare grine af mig. Jeg sukkede og satte mig op af væggen, med hoved mod mine knæ.

Med et hørte jeg nogen banke på min dør, og jeg nåede ikke engang at rejse mig, før den gik op. Det var Kenshin, hvad ville han dog i mit værelse. ”Kaoru er du okay, Megumi sagde du var rød over kinderne. Så ville lige sikre mig, at du ikke var ved at blive syg igen” sagde han blidt. Hvorfor skulle han også være så bekymret for andre. ”Jeg er okay, blev bare overrasket over kysset du gav min kind” sagde jeg, af en eller anden grund, så kunne jeg ikke lyve for ham. Han gik hen og satte sig ved mig. ”Jeg kyssede din kind, fordi jeg kan lide dig Kaoru. Det må du ikke glemme, du betyder meget for mig” sagde han, og ville kysse min kind. Men jeg kom til at dreje hoved, så kysset blev på munden. Jeg rødmede meget, men mærkede hans arm om mig, og hvordan han holdt mig ind til sig. Jeg kunne ikke lade være med at nyde kysset, og lagde mine arme om hans nakke. Tænk at min første kys var gået til Kenshin, det kunne ikke gøre mig mere glad. Jeg mærkede hvordan, han gjorde kysset mere ømt. Jeg rødmede, og lagde min ene hånd mod hans brystkasse.

Da vi stoppede kysset, rødmede jeg en del, men jeg smilede også glad. Kenshin holdt mig ind til sig, og jeg nød at være i hans arme. Men tænkte lidt på, hvad ville Megumi sige, hvis hun hørte, at jeg havde kysset med Kenshin. Jeg så på ham, og smilede, da han hev mig op at stå. ”Måske burde vi gå ud til de andre Kaoru” sagde han. Jeg tog fat om hans arm. ”Kenshin kan vi holde kysset hemmeligt, bare til jeg er klar, til andre høre det?” spurgte jeg. Han nikkede blidt. ”Sagtens Kaoru” sagde han og gik ud. Jeg gik lige efter ham, og smilede lidt.

Megumi så på os, da vi kom ud. Hun så lidt mistænkeligt på mig, og jeg rakte bare tunge af hende. For hun var virkelig irriterende, nogle gange værre en Yahiko. Kenshin så på os, og rystede kort på hoved. Han gik ud i køkkenet, for at lave mad igen.  Megumi kom hen til mig, og tog lidt fat i min arm. ”Hvad lavede Kenshin inde hos dig Kaoru, og hvorfor er du stadig rød over kinderne” sagde hun. Jeg smilede bare. ”Det ved kommer ikke dig Megumi, og gider du slippe mig. Jeg skal altså træne Yahiko” sagde jeg og rev mig fri. Jeg hentede min katana, og gik til Yahiko.

Da jeg kom hen til ham, sad han med hoved en brækspand. Jeg lagde min katana, og lagde min hånd på hans skulder. Han så kort op fra spanden, og så så ned i den igen. ”Megumi!” kaldte jeg, og så uroligt på Yahiko. Megumi kom hurtigt der hen sammen med Kenshin. Hun tjekkede Yahiko, og bad Kenshin bære Yahiko ind i seng. Jeg så uroligt efter dem, og gik med. Kenshin holdt mig ude af Yahikos rum, mens Megumi ville tjekke Yahiko. ”Han skal nok klare sig Kaoru” sagde Kenshin kærligt, og holdt mig tæt. Jeg nikkede, men jeg var virkelig nervøs for Yahiko. For der skulle meget til, før han stod og kastede op. Med mindre jeg havde lavet mad, men det havde jeg nu ikke.

Efter noget tid kom Megumi ud, og så på os. ”Han klare sig, det er en omgang madforgiftning. Giv ham masser af hvile og vand, så skal han nok komme sig” sagde hun. Vi nikkede begge, og så ind til Yahiko. ”Vi må finde ud af, hvad det er han har spist” sagde jeg, og gik ind i værelset og satte mig på knæ ved Yahiko. Kenshin så på mig, og gik hen i køkkenet for at tjekke maden.

Da han ikke fandt noget der, så valgte han at gå ud i byen, for at høre, om Yahiko havde spist nogle steder. Han nåede ikke langt, før han fandt en pose med frugter. Han samlede den op, og snuste til det. Han rystede på hoved, og kom tilbage med posen. Han hældte det ud på jorden, og fandt et af frugterne, hvor der var bide mærke i. Jeg kom ud af Yahikos værelse og lukkede døren der ind til, og så Kenshin. ”Hvad har du der?” spurgte jeg, og gik hen til ham. ”En pose frugt, tror Yahiko har spist af det. Men det er mega rådne frugter, sikkert også grunden til at han har fået så dårlig mave” sagde Kenshin. Jeg nikkede, og tog en af frugterne, og viste det til Megumi. Hun nikkede, det var helt sikkert det, der havde givet Yahiko den madforgiftning.

Det rådne blev smidt ud, og jeg gik ind med en kande vand til Yahiko. Men jeg så, hvordan han rystede og vendte sig. Det så ud som om han havde en ond drøm, så jeg satte kanden, og lagde mig ved ham. Jeg tog ham ind i mine arme, og så Kenshin komme ind også. Han lagde sig på den modsatte side af Yahiko, så vi begge holdt om ham. Jeg mærkede, hvordan Yahikos arme kom rundt om mig, og hvordan han puttede sit hoved mod mit bryst. Kenshin så smilende på mig, og lagde tæppet mere om Yahiko. Han begyndte at sove mere tungt, og han holdt op med at ryste. Jeg smilede, men blev stadig liggende ved ham.

Efter nogle timer kom jeg ud af Yahikos værelse igen, da Yahiko var vågnet. Han var tørstig, så han drak nærmest hele den kande vand, jeg havde haft med ind til ham. Jeg smilede over ham, og gik hen og gav ham et kys på panden. Han gned sin pande efter det, men smilede også en smule. ”Yahiko næste gang du får sådan en pose, så spis ikke af den, før Kenshin har set på det” sagde jeg. Yahiko lovede det, og lagde sig til at sove igen.

Kenshin kom hen til mig, og tog om mig. ”Hvordan har han det?” spurgte han blidt. Jeg så på Kenshin, og kyssede hans kind. ”Han ser ud til at have det bedre, men kan ikke vide” sagde jeg, og var faktisk urolig for Yahiko. Sikke et kryb nogen kunne være, og at give Yahiko rådden frugt, så var man ikke rigtig oven i hoved. Jeg knyttede min hånd af bare vrede over det. Kenshin tog om min hånd, og gav mig overraskende et kys på halsen. Jeg vendte mig om, og så på ham. ”Man kan se på dig, at du lader dine følelser få frit spil, så dine følelser viser sig for dit hjerte Kaoru” sagde han. Jeg så på ham, det kunne han have ret i. Men ville hellere lade mine følelser vise sig, end at holde mine vrede inde, så den ville gøre mig i dårligt humør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...