Loaded Gun | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 18 jun. 2015
  • Status: Igang
Louis Tomlinson starter på en fin Engelsk skole, efter hans mors ønske. Louis får to venner: Harry Styles og Zayn Malik. I starten går alt fint... men så begynder underlige ting at ske. Et par elever bliver myrdet, og Louis får sine mistanker. Men ting bliver hurtigt mere og mere indviklet. Hvem kan man stole på? Hvad må man undgå? Hvordan overlever man? Louis har ingen chance for at slippe uden om. Pistolen er ladt.... *Ikke berømte*

12Likes
28Kommentarer
605Visninger
AA

1. Prolog


 

"Lad ham være!" skreg jeg, men min stemme druknede i tumulten. Mit hoved dunkede, da en af mændene hamrede pistolskæftet ind mit baghoved. Klynkende væltede jeg bagud, mens mit synsfelt sløredes.

Jeg følte et par stærke arme tage fat i mig, og holde mig tilbage. Tårerne sprang frem i mine øjenkroge. Men jeg blev ved med at kæmpe mig fremad. Forgæves.

"Slip ham!" hviskede jeg grædende. Mændene lo gryntende. Jeg sparkede hidsigt ud efter dem, men uden at ramme. De grinede hånligt af mig. Nu strømmede tårerne uhæmmet, intet kunne holde dem tilbage.

Det sagde en uhyggelig lyd, da manden nærmest Simon, ladede hans pistol. Jeg stivnede da jeg så hvordan de tvang Simon i knæ. Hele hans krop rystede af skræk, og hans kønne ansigt blev skrabet hen af den kolde asfalt.

Manden ved siden af Simon, pressede pistolens munding mod Simons baghoved. Jeg skreg, og bad til at han ikke trykkede på aftrækkeren. Simons øjne var spærret op af skræk, og selvom mændene larmede, kunne jeg nærmest høre hans rædselsslagne åndedrat. Jeg følte hans frygt, som om den var min egen, jeg mærkede hans hjerte, som piskede af sted.

"Nå tøs!" lo manden, der pressede pistolen ind mod Simons baghoved. "Hvad bliver det til? Vil du hjælpe?"

Min stemme sad fuldkommen fast i halsen på mig, og der kom ikke den mindste lille lyd. Mændene fandt det åbenbart utroligt morsomt. "Er tøsen pludselig blevet stum?!" råbte en. "Hvad blev der af alt dit råberi, hva' smukke?!" hånede en anden.

De spyttede efter mig, men det eneste jeg så var Simon. Det eneste jeg vidste var, at han ikke måtte dø, så var det lige meget hvad mændene krævede af mig! Smerten skød frem i min venstre side, da en af mændene sparkede ud efter mig.

"Tal for pokker!" beordrede han. Jeg nikkede hulkende, og snappede efter vejret. Min side gjorde stadig forfærdeligt ondt. Så da jeg åbnede min mund, var min stemme næsten umulig at forstå.

"J-jeg v-vil gøre... alt-ting!" stønnede jeg. Manden der holdt mine arme, spyttede mig i ansigtet. Stanken af cigaretrøg var uudholdelig.

"Tal dog normalt!" hvæsede han. Men jeg kunne slet ikke sige det uden at min stemme rystede. Jeg fangede Simons bange øjne. De var brune, som en skovsøer. Smukke og rolige, hvis det ikke havde været for situationen. De låste sig fast i mine. Han sank en klump og mimede: 'elsker dig'. Hvilket fik mig til at græde endnu mere.

"Super!" Lo manden med den ladede pistol. Han 'kærtegnede' Simons hals med mundingen. Det var smertefuldt at se på. Manden lod pistolen løbe ned af Simons ryg, og tilbage til Simons tinding. "Før tøsen hen til vores lille 'samtalerum'. Så tager jeg mig af knægten!"

"I må ikke gøre ham noget!" skreg jeg igen, for min stemme var pludselig vendt tilbage. Mændene kommenterede det, i munden på hinanden. Manden som jeg regnede med styrede det hele, så på mig med sine uhyggelige øjne. "Bare rolig, tøs. Du holder din del af aftalen, vi holder vores."

Efter de ord, trak mændene mig bagud. Ind i et mørkt rum.

 

 

***

Håber at I kunne lide prologen, det er min allerførste prolog!

Jeg håber også, at nogen har lyst til at følge med!

-EStories

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...