Loaded Gun | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 18 jun. 2015
  • Status: Igang
Louis Tomlinson starter på en fin Engelsk skole, efter hans mors ønske. Louis får to venner: Harry Styles og Zayn Malik. I starten går alt fint... men så begynder underlige ting at ske. Et par elever bliver myrdet, og Louis får sine mistanker. Men ting bliver hurtigt mere og mere indviklet. Hvem kan man stole på? Hvad må man undgå? Hvordan overlever man? Louis har ingen chance for at slippe uden om. Pistolen er ladt.... *Ikke berømte*

12Likes
28Kommentarer
610Visninger
AA

3. 2. kapitel

"Det slog fejl." hviskede jeg stille og så ned, på mine forrevne hænder.

Brians klamme ånde, hvæsede mig tungt i ansigtet. Jeg skælvede. Brian tog fat om mit beskidte ansigt, med sine gullige rygernegle. Han drejede mit ansigt, så jeg så direkte ind, i hans rødsprængte øjne.

"Du ved godt hvad det betyder for din lille ven, ikke?" Spyttet blæste hen på mig, i store klamme klatter. Jeg skuttede mig og holdte vejret. Langsomt nikkede jeg.

For åh hvor jeg vidste hvad der ville ske med Simon! Hvis det havde været under normale omstændigheder, ville jeg have været ved at tude. Men denne aften havde været så skuffende! ALLE mine tårer var allerede blevet brugt.

"Slæb ham ind!" Råbte Brian, med buldrende stemme.

Det sagde et hårdt 'bump', da nogen smed Simons forvredne skikkelse ned, på det klamme gulv. Han drejede langsomt sit hoved mod os. Jeg gispede da jeg så hvordan Simon så ud. Hvad de havde gjort ved ham!

Hele hans ansigt var beskidt. Og på højre kind trak sig et betændt sår. På venstre side, havde han fået et ordentligt sæbeøje. Simons underlæbe hang en anelse. Men noget af det der rystede mig mest, var Simons blik. Han stirrede direkte frem for sig, med et zombieagtigt blik. Han så hverken mig eller Brian! Det ville overraske mig, hvis han overhovedet vidste hvor han var.

"I sagde at I ikke ville gøre ham noget." hviskede jeg hæst. Min stemme knækkede let. Brian lo en dyb og faretruende latter.

"Du sagde at du ville hjælpe os." lo han og gav min kind et lille klap. "Men du fejlede, tøs! Vi har ret til at 'fejle' vores opgave."

Og efter de ord tog Brian sin fordømte pistol op af jakkelommen. Hans hænder rystede ikke engang da han sigtede på Simon.

Jeg skreg så højt, at Brians trommehinder burde springe.

"STOP DET!!!" bad jeg ængsteligt. Til min store overraskelse, vendte Brian sig langsomt om. Han havde et ubehageligt, triumferende smil på læben.

"J-jeg lover.... at det er gjort inden i morgen!" Hviskede jeg.

 

 

 Louis Tomlinson

Da jag kom hjem, var det først jeg gjorde: at tage et bad. Jeg stank af sved! I det sidste frikvarter, havde jeg nemlig hjulpet Harry, med at udspionere Hailey White. Det havde faktisk været utroligt sjovt og jeg havde virkelig følt mig som en toårig! I ved... når man leger indianer og cowboy.....

Zayn havde sagt at han ikke gad at være med, til vores åndssvage drengestreger. Men jeg var ret sikker på, at han ikke ville skræmme sin nye flirt væk. Zayn havde de seneste dage hængt ud, med en lav køn pige. Glat blondt hår til skuldrene og grønne øjne.... jeg tror nok hun hed.... Talia? Noget i den stil! 


Bilerne summede forbi udenfor. Og en ambulance kom også hvinende gennem gaderne. Aften lyde i England.

***

Da jeg kom hen til skolen, mødte et frygteligt syn mig; Alle skolens elever var stimlet sammen, og stirrede på noget. Ikke på den der beundrende måde.... mere på den der uhyggelige måde. Som om noget slemt var sket.

Efter at have mast mig lidt frem, opdagede jeg at noget slemt faktisk var sket! Skolens flotte facade var fuldkommen smadret! Vinduerne var smadrede og der var blevet spraymalet hen over de flotte hvidkalkede vægge. Jeg var bogstaveligt talt ved at tabe underkæben!

"Alle elever bedes om at forlade skolens område!" Kaldte en dyb stemme. Det var skolens rektor.... som jeg heller ikke kan huske hvad hedder. Måske skulle jeg skrive alle folks navne op i en stor 'husk-alting-bog'.

Jeg vendte om, klar til at gå hjem igen. Problemer havde aldrig virket indbydende på mig.

"Vi tager bare hjem til mig." hviskede en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og fik øje på Harry. Overraskende nok var Zayn der ikke. Jeg nikkede og fulgte efter Harry, ud gennem mængden af forvirrede elever.

Vi gik lidt i stilhed. Det var en overraskende varm morgen. September havde åbenbart besluttet sig, at være ekstra venlig i dag og lade solen titte frem. Græsset var dog stadigvæk en anelse dugget. 

Jeg brød stilheden ved at spørge: "Ved du hvad der er sket?"

Harry drejede hovedet og så lidt på mig før han trak på skuldrene. "Nogle bøller har lavet hærværk i nat.... politiet er vist i gang med at undersøge sagen. De har ikke fundet nogle spor."

Efter det gik vi i stilhed igen. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere.... hvem havde mon gjort det? Hvorfor havde politiet ikke fundet nogle spor? Spørgsmålene kørte rundt i mit hoved, tænk hvis jeg kunne finde ud af et eller andet?

Nej, Louis, det her er ikke en eller anden leg. Det her er virkelighed, og du har IKKE lyst til at lægge det ud, med bøller!

"Der bor Hailey!" Sukkede Harry og så op mod et stort hvidt hus. Wow... han lød godt nok som en stalker! 

Det var ikke svært at se, at det var et af de finere kvarter! Husene tårnede sig op over fortovet. Store, majestætiske.....og vildt uhyggelige! Jeg ville aldrig bytte mit families lille hus, for bare ét af disse gigantiske palæer.

Jeg nikkede bare som svar. For at være helt ærlig, var jeg 100% ligeglad med Hailey White!

For det første var hun umulig at snakke med, for Jason havde taget musik som ekstrafag, og holdte godt øje med, at jeg ikke snakkede med hende.

For det andet havde jeg heller ikke særlig meget lyst til at snakke med hende. Hun virkede bare så.... anderledes? Ikke fordi at jeg ikke brød mig om anderledes folk, jeg er selv ret langt ude.... men Hailey var på en eller anden måde hævet over os andre. Hun var nærmest 'dronning' over stedet. Og Harry: hendes største fan.

Pludselig summede min mobil.

 

-Mor: Hørte nogle kollegaer sige, at skolen var lukket. Du kan bare komme hjem, du har bruge for noget tøj i byen alligevel. Ses søde grisen <3

 

Jeg svarede ikke tilbage på sms'en. Men så over på Harry, der stadig stod og stirrede på Haileys hus. Fuck, hvor var det lige til at kaste op over!

"Hey. Øhm, Harry? Jeg må smutte! Vi kan hænge ud en anden dag, okay?" 

"Ja ja..... ses." Svarede han bare. Den krølhårede abekat, burde forelske sig i en anden! Måske en venlig person, uden bodyguards!!! 

Med et sidste blik på 'håbløse Harry', vendte jeg om og begyndte at gå hjem ad. Jeg var næsten kun nået ud af Det rige kvarter, da jeg stødte ind i en velkendt person.

Det korte sorte hår, sad perfekt. Mens de fine blege fingre, var lukket om en mobil. Stella Brooks lagde slet ikke mærke til mig. Og jeg var åbenbart umådelig klodset.... for vi stødte bogstaveligt talt ind i hinanden!

 

***

       Hejsasa <3

Det var andet kapitel.... well, den er ekstremt kedelig og vil blive opdateret langsomt.

Håber at folk alligevel har lyst til at læse :) Vær sød at like XD Det betyder rigtigt meget!!!

Lover at der kommere mere drama i næste kapitel!!!!

IKKE RETTET IGENNEM :P

-EStories

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...