Loaded Gun | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 18 jun. 2015
  • Status: Igang
Louis Tomlinson starter på en fin Engelsk skole, efter hans mors ønske. Louis får to venner: Harry Styles og Zayn Malik. I starten går alt fint... men så begynder underlige ting at ske. Et par elever bliver myrdet, og Louis får sine mistanker. Men ting bliver hurtigt mere og mere indviklet. Hvem kan man stole på? Hvad må man undgå? Hvordan overlever man? Louis har ingen chance for at slippe uden om. Pistolen er ladt.... *Ikke berømte*

12Likes
28Kommentarer
613Visninger
AA

2. 1. kapitel

Louis William Tomlinson

 

Mine fødder var iskolde, og våde. Hver gang jeg bevægede mig, sagde det en ulækker, plaskende lyd. Vandpytterne var ikke til at komme uden om, fortovet var nemlig druknet af dem! Og hvem har lyst til at gå ude på vejen?

Jeg havde ikke forestillet mig, at solen skulle skinne og alt var smukt og tørt. Det var jo England! Men måske havde jeg håbet, at vejret var bare en anelse bedre... måske havde jeg håbet, at jeg ikke var blevet plaskvåd. Især ikke i dag: Min første dag, på den nye skole.

Skolen lå et lille stykke uden for London. Den havde et fint rygte, og de fleste af skolens elever, var fra den finere overklasse. Der var derfor allerede 100 % chance for, at jeg ville blive holdt udenfor. Skønt! 

Men min mor havde insisteret. Hun mente, at det ville være godt for min opdragelse. Ikke at jeg var en eller anden bad guy, der røg og legede med pigers hjerter! Jeg var bare ubeskriveligt god til at få de.... forkerte venner.

Det var meningen, at jeg skulle have taget bussen, men guess what? Jeg kom forsent, og måtte gå i det her møgvejr! Surt sparkede jeg til en vandpyt, og gjorde mine bukser endnu vådere. Kunne denne her dag blive mere skod?! Vredt så jeg på min mobil. Der var stadig et kvarter til, at jeg skulle være der. I følge min mors anvisninger, ville jeg cirka være der om to minu....

Jeg standsede overrasket for foden af en bakke. Mit blik var blevet fanget, af en høj bygning. Den var hvid og flot arkitekturbygget. Der var ingen tvivl om, at det her var en skole for de rigere elever!

Jeg kunne ikke andet, end at stå og stirre. Lidt efter opdagede jeg også, at min mund stod en anelse åben. Jeg skyndte mig at lukke den og kiggede rundt, for at se om nogen havde set mit dumme ansigtsudtryk. Til min store forskrækkelse, stod der en dreng. Han havde en sjov krøllet frisure og brunt hår. Han stod og stirrede på mig, med sine.... grønne øjne, tror jeg nok de var.

Da han så at jeg havde opdaget ham, smilede han, og gik med lange skridt hen mod mig. Jeg lagde mærke til smilehullerne, om hans velformede læber.

Da han stod helt henne ved mig, rakte han sin højre hånd frem. Han ventede sikkert på, at jeg skulle tage den, men jeg stod bare og stirrede underligt på ham.

"Du' sgu' en underlig én!" udbrød drengen og lo, med et kækt smil. "Hvorfor hilser du ik'?" Spurgte han, da jeg stadig ikke havde gjort noget. Med rynkede øjenbryn sagde jeg: "Øh.... jeg hedder Louis."

Drengen smilede tilfreds. "Super! Jeg hedder Harry Styles." så tog han min våde hånd, og rystede den. Og han sagde at jeg var underlig?

 

Det var sådan mig og Harrys venskab startede. Harry kom fra en af de finere familier. Hans familie ejede en eller anden virksomhed, som han vist skulle overtage efter sin far. Men det snakkede han ikke så meget om, i stedet pillede han utrolig meget ved sine krøller. Man skulle næsten tro, at han ikke syntes at de sad godt. For han blev ved med at ryste dem på plads.

Harry havde, overraskende nok, ikke en særlig stor vennekreds. Faktisk havde han kun én anden ven: Zayn Malik. Zayn var en lidt mere rolig type. Han havde sort hår, og store bambi-agtige øjne. Han virkede lidt som en badboy.... men det var kun hans udseende! Jeg syntes rigtig godt om Zayn, han var et meget behageligt selskab.... og han var heller ikke en af de 'rige børn'.

                                                                                     ***                                                                                                    

Vi sad i kantinen, det var min anden dag på skolen. Og det lod allerede til at jeg var ved at falde på plads! Solen strømmede (overraskende nok) ind gennem de store kantine vinduer. Harry sad og udpegede de andre elever på skolen. Han fortalte mig hvem de var, og om man skulle undgå dem.

"Hende dér!" sagde Harry med en fornøjet stemme, og skubbede til mig med albuen. Jeg fjernede blikket fra Zayns bog, og så over mod den pige, Harry havde udpeget. Hun havde kort sort hår, en glat, bleg hud og et arrigt udseende. Hun sad alene, ved et af bordene.

"Det er Stella Brooks." fortalte Harry. "Hun er reeet goth-agtig! Hun går altid i sort, og man kan for det meste finde hende i rygeskurret. Ikke en person du har lyst til at sætte dig op mod!" afsluttede han advarende. Jeg nikkede og skrev det bag øret (ikke bogstaveligt talt vel! Der kommer så meget svineri... medmindre man bruger en blyant....). Jeg kastede et sidste blik, på den sorthårede, spinkle pige. Var alle skolens piger så kønne?

Harry udpegede nogle andre, men jeg hørte ikke rigtigt efter. Jeg sad fordybet i mine egne tanker. Faktisk sad jeg og fik helt ondt, af Stella Brooks.  Man skal ikke dømme folk på udseendet, eller rygevaner! Hun så da ikke så slem ud....

Pludselig gik dørene op, og det var som om der blev helt stille. Alle de andre i elever så op, jeg tog mig selv i at føle mig bange. Hvad var det der foregik? Det måtte være noget spændende, det fortalte de andres øjne og længselsfulde blikke mig. Jeg stirrede på døren, med sommerfugle i maven.

Ind af døren kom der fem personer gående ind. De stirrede lige frem for sig, og tog ikke notits af nogen! Der var tre drenge og to piger.

Den højeste dreng havde et modelansigt, han kunne have været hugget ud i sten! Han havde brunt hår. Den type alle piger kunne lide! En typisk badboy.

 Den næst højeste dreng, havde også brunt hår, han havde et meget karakteristisk ansigt og flotte øjne. Han havde en tanktop på, så man kunne se hans veltrænede arme.

Så var der den laveste dreng. Og når jeg siger lav, så mener jeg altså lav! Han havde blå øjne og modsat de andre: lyst hår. Alle de andre så meget alvorlige ud, her skilte den lyshårede også sig ud! På hans læber var der nemlig antydningen af et smil.

Pigen der først havde fanget min opmærksomhed, var utrolig køn. Hendes hår var i en skrigende pink kulør.... og hun havde alt for meget makeup på! Hun var den laveste af de fem personer. Hendes øjenbryn var meget.... elegante, men fik hende også til at se snobbet ud.

Den sidste pige så mere normal ud. Altså i forhold til hende med det pink hår! Denne her pige havde et kønt ansigt og langt brunt hår, med lyse spidser. Hvis jeg ikke vidste bedre.... så det ud som om hun ledede gruppen. De andre gik en anelse bag hende, og man kunne se at de reagerede på hendes mindste vink.

"Og dét...." hviskede Harry. Hans stemme havde ændret sig drastisk. Den var meget varm.... og kærlig? "Det er Hailey...." så sukkede han, stadig stirrende på den lille flok. Zayn lagde sin bog fra sig og sagde drillende:

"Bare rolig Louis! De hedder ikke alle sammen Hailey."

Jeg smilede af hans lille kommentar. Gruppen satte sig ned ved et bord, og larmen begyndte igen. Mine øjne lå stadig på dem.

Harry vendte sig vredt mod Zayn, "Du skal ikke gøre grin med hende!" protesterede han surt, og lagde armene over kors. Hende Hailey måtte åbenbart være et meget blødt punkt.

"Hvem af dem er Hailey?" spurgte jeg interesseret. Ved lyden af hendes navn sukkede Harry igen. Zayn pegede på gruppen, "dullen med det brune hår."

Jeg så over på hende. Hun sad og stirrede ud i luften, mens de andre sad og pjattede og lo. Pigen med det pink hår prikkede til hende, og sagde et eller andet, der på magisk vis fremtryllede et lille smil på Haileys læber. Måske mere et forsigtigt træk, i den venstre mundvig.

"Hun er ikke en dulle!" forsvarede Harry hende surt, og gloede ondt på Zayns drillende smil. Zayn rullede bare med øjnene.

"Hvad er hun så? En heks?!" og sådan fortsatte Zayn og Harrys skænderi. Lidt efter afbrød jeg dem: "Hvad med de andre? Hvad hedder de?" 

Det var Zayn der svarede, for Harry var lige gået. Snotfornærmet!

"Hende ved siden af Hailey, candyfloss hår, er Stephanie Knight. Og ham den lille lyshårede er Niall Horan. Ved siden af Niall sidder Liam Payne. Ham der sidder med sin mobil er Jason McCane."

"Hvorfor blev der stille da de kom ind?" spurgte jeg og målte Stephanie med øjnene. Hun lagde en yndig arm om Jason.

"Alle er bange for dem. De er simpelthen de ledeste på hele denne her skole! Harry lyver, når han siger at Hailey White er fantastisk!" Zayn skulede ondt til dem. Ikke fordi de overhovedet lagde mærke til ham! Jeg kunne slet ikke forestille mig dem være lede... ikke som de sad her, grinende og snakkende. Niall var den mest energifyldte, han dansede foran Hailey. Hun smilede igen svagt.

 

Pludselig ringede klokken. Zayn sagde farvel til mig, han skulle til Matematik. Jeg skulle til Musik. Jeg sendte den 'berygtede' gruppe et sidste blik, før jeg tog min taske og gik mod musiklokalet. Jeg var allerede blevet ret god til at finde rundt på det her sted!

Det var rart at være på denne her skole! Alle de andre elever virkede så rare, sådan som de gik og snakkede, lo og spillede fodbold på de store græsplæner, uden for skolen. Selv var jeg slet ikke dårlig til fodbold, men jeg vidste ikke om jeg havde modet til at hoppe med ind på banen. Ellers plejede jeg at være meget åben over for nye folk! Måske var det fordi at de her elever var meget.... finere. Jeg hørte slet ikke til i denne kreds.Godt at jeg havde Zayn og Harry!

Jeg sad alene.... som jeg plejede at gøre, når at mine to kammerater ikke var til stede. Musiklæren startede med at introducere nogle ottendedels noder. En masse takter og pause noder.

Ikke for at blære mig..... men musik havde altid været min stærke side! Alle de her ting vidste jeg! Langsomt rakte jeg fingeren op, da læren stillede et spørgsmål. 

"Ja Mr. Tomlin...." men før læreren nåede at tale færdig, blev døren flået op. Ind kom ingen anden, end Hailey White. Hendes kønne hår fejede blidt efter hende, da hun elegant lukkede døren. Læren (beklager, men jeg kan virkelig ikke huske hans navn!) så strengt på hende, men hun ænsede ham ikke. Hendes hasselfarvede øjne skannede hele rummet, der gik et lille ubehageligt sus gennem mig, da hendes øjne lynhurtigt gik over mig.

Læren rømmede sig kort. Men Hailey så stadig ikke på ham. Hendes blik  var igen blevet sådan helt tomt og stirrende. Måske havde hun opdaget, at ingen af hendes venner var her.

"Undskyld forsinkelsen." sagde hun kort. Stemmen var utrolig blød.... og af en eller anden grund mindede den mig om en kats spinden. Hele klasseværelset holdte vejret.... jeg fattede stadig ikke hvorfor hun påvirkede folk på den måde! Hun så ret.... normal ud.

Med lange skridt skulle hun til at gå ned bagerst i rummet. En dreng der sad der nede, rykkede sig hurtigt væk, så der var plads til hende. Men læren var hurtigere: "Der er tydeligvis ikke plads Ms. White. Sæt Dem vedsiden af Mr. Tomlinson!"

Først gik det ikke op for mig, at læreren havde nævnt mit navn.... altså indtil at stolen ved siden af mig skrabede hen af gulvet. Hailey White satte sig ved siden af mig. Hun fejede sit hår ned fra venstre skulder. En sød duft bredte sig i mine næsebor.

Alligevel var jeg faktisk rædselslagen!!! Hvad er hun så? En heks?! Alle er bange for dem. De er simpelthen de ledeste på hele denne her skole! Lød Zayns stemme i mit hoved. 

"Det er desværre en makkeropgave." sukkede den bløde stemme ved siden af mig. Og det var det eneste Hailey White sagde til mig, den time.

 

***

Første kapitel!!! :-) Håber at folk gider denne her movella

Og ja, jeg ved godt den nok er reeet lam, her til start.

Men alting skal vel starte et eller andet sted ;-)

Tak for at læse (hvis der er nogen der gør det)

-EStories

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...