The Echo

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
Alaska har siden hun var lille, kunne høre ekko fra de døde. En morder er på fri fod i byen hun bor i. Hun finder ligene, og vil finde ud af hvem morderen er.

1Likes
3Kommentarer
219Visninger
AA

1. Ekkoet

Kapitel 1

Ekkoet

 

Det startede da jeg var 4. Jeg følte ligesom der var nogen der kaldte på mig, som et ekko inde i mit hoved. Jeg kan ikke forklare hvordan det lyder som, for jeg har aldrig hørt noget lignende. Min forældre kunne ikke høre det. Jeg, og kun jeg kunne høre det. Lyden hev på en måde i mig. En dag havde jeg besluttet mig for at gå efter lyden. Lyde og lugte blev kraftigere, og jeg følte at jeg blev nød til at finde ud af hvad det var. I enden af alle sanseindtrykkende lå en flænset død mus. 

For mig blev det en slags hobby. Jeg fandt nye synderrevne dyr. Mus, fugle, pindsvin, endda en ræv. Mine forældre fandt hurtigt ud af, at jeg havde en special evne. Vi havde aftalt, at jeg ikke måtte sige det til nogen. Mine forælde  var selvfølgelig meget bekymrede.

I vores baghave lavede jeg en kirkegård til de myrdede dyr, så de deres sjæl kunne få fred. Jeg kaldte stedet for Skygge Engen. Dengang syntes jeg det lød meget uhyggeligt. Når dyret var blevet begravet forsvandt ekkoet. 

Men det vildeste skete dog da jeg var 11 år. Et voldsomt ekko var startet i løbet af natten, og hev voldsomt i mig, men jeg sagde ikke noget til mine forældre, for de var ikke vilde med min evne. Efter skole skyndte jeg mig ud til skoven, som vi boede tæt på. Skoven hvor jeg have fundet de mange dyr. Ekkoet havde aldrig været så ekstremt før. Jeg glædede mig næsten, på en måde til at finde ud af hvad lyden kom fra. Jeg gik igennem skoven som virkede mere dunkel end nogensinde. Lyden var nu så kraftig, at jeg vidste jeg var det rigtige sted. 

Foran mig var en bunk jord, som så meget malplaseret ud. Mine hænder blev tiltrukket af kraften og jeg begyndte at grave med mine hænder. Jorden føltes kold og fugtig. Pludselig stødte min venstre hånd imod noget hårdt. Det føltes ikke som en sten, og heller ikke en rod. Jeg børstede et lag jord af den hårde ting. Og der. 2 grå øjne stirrede op på mig med et livløst blik. Jeg for sammen. Kiggede på pigen, så på mine rystende hænder, og tilbage på pigen. Et skrig røg ud af min mund, og  tårerne begyndte at trille ned af mine varme kinder. Jeg lagde mig ned i skovbunden og kiggede op på himlen mellem de tætte trækroner. panikken ramte mig med et. Hurtige fodtrin lød i nærheden. Jeg kiggede til højre og så min far komme løbende. Han samlede mig op og knugede mig ind til ham. Han kiggede hen på den livløse piges ansigt. Han bar mig hjem til huset. Jeg tror han ringede til politiet, men jeg husker ikke mere fra den dag, udover at jeg havde mareridt flere måneder efter...    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...