I will always be Lost

Historien kommer til at handler om kærlighed, omsorg og Tillid. Hvad nu hvis, dine forældre døde i en biluheld, og blev passet af din bror. Som er blevet berømt og bruger alt sin tid på karriere. Sådan lever jeg Lea Que. Et liv uden forældre, venner osv. En dag på skolen støder jeg ind i en drengen Harry Styles, som vil ændre mit syn på alting. Uddrag fra Bogen: Lea synsvinkel: Jeg vågnede ved at nogle bankede på en dør. Jeg åbnede stille øjnene og så jeg var hjemme. Jeg var på hospitalet før.. Hvorfor er jeg så hjemme? Det bankede på døren igen. Jeg trak dynen af mig og så jeg var i nattøj. Jeg gik hen til døren og ventede på det ville banke på igen. Efter få sekunder bankede det på døren. Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren langsom. En fyr med brunt krøllede hår og grønne øjne stod der. Først nu så jeg det var Harry. ” I used to think that I was better alone” -Lea Que Læs med i I will always be Lost. *Skrev denne historie som 13 årig! :D* **Denne historie er færdig!**

36Likes
14Kommentarer
3749Visninger
AA

10. Kaptiel 8.

Lea synsvinkel

 

Hvad han har gjort! Det mener han vel bare ikke!

 

"Hvad du har gjort? Du skulle ha ladet mig dø! Da jeg spang ud fra klippen-" nåede jeg ikke at sige mere før jeg blev cuttet. "Jeg rede dit liv Lea! Jeg kunne ikke klare det, hvis du døde! Jeg rede dig fra at dø! Jeg ved ikke hvad du tænkte på der, men jeg sprang ud efter dig. For at rede dig!" Sagde Harry og havde tørre i øjnene.

 

Det skulle han jo sige, jeg er intet værd.

 

"Du skulle ikke rede mig! Det havde været bedst hvis jeg var død nu! Jeg er ikke værd at leve på jorden! Forstår du det Harry?" Råbte jeg. Nogle tåre gled ned af mine kinder. Seriøst græd jeg nu?

 

Vi græd begge to...

 

Harry gik tættere på mig og krammede mig. Jeg lagde en hånd på hans brystkasse og græd på hans skulder. Hans hænder nussede min ryg.

 

”Rolig, det skal nok gå.” sagde han og kyssede mig i håret.

 

***

 

Harry synsvinkel.

 

 

Lea og jeg sad på sofaen og så en film. Aner ikke hvad den hedder, men jeg fulgte ikke med jeg kiggede hele tiden på Lea. Det var ligesom at jeg var bange for at miste hende på en måde. Følte bare at hun var min. Min som kæreste. Spørg ikke hvorfor, men det føler jeg.

 

Lea havde talt ud omkring det vi skændes om tidligere. Hun var faktisk fortalt hvad hun har følt siden hendes forældre døde. Hvorfor hun cuttede også videre…

 

Jeg kom væk fra mine tanker da Lea viftede sin hånd foran mit ansigt. Hun grinte lidt af mig, jeg havde aldrig hørt hende grine for nu. ”Du har et sødt grin” sagde jeg og sendte hende et smil. Hendes kinder blev røde. Var hun flov? ”Det er en god ting Lea.” sagde og tog hendes hånd og nussede den.

 

”Harry?” sagde Lea, og kiggede på mig. De flotte blå øjne. ”Hva så?” spurgte jeg. ”Hvad føler du, jeg har intet hørt om dit liv.” sagde hun og lagde sin anden hånd på min hånd. En varm følelse bredte sig i min krop. ”Øh.. Hvad jeg føler?” spurgte jeg. Hun nikkede ”Hvad du føler, når jeg er i nærheden?” spurgte hun. ”Hvordan skal jeg forklare det?” sagde jeg og smilte lumsk.  Hun kiggede forvirret på mig.

 

Jeg trak hende hoved tættere på mit og kyssede hende blidt på munden. Jeg kiggede hende i øjnene. ”Var det svar nok?” spurgte jeg og smilte stort. Hun nikkede og pressede sine mod mine læber. Jeg trak mig fra hende, og kiggede seriøst på hende. ”Er vi så sammen?” spurgte jeg. Hun ned på sine ben. ”Det kommer an på om du vil.” sagde hun og kiggede på mig igen. ”Jeg vil gerne.” sagde jeg og trak hende ind et kram, og kyssede hende i håret. 

"Jeg vil altid være der for dig" sagde jeg 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...