I will always be Lost

Historien kommer til at handler om kærlighed, omsorg og Tillid. Hvad nu hvis, dine forældre døde i en biluheld, og blev passet af din bror. Som er blevet berømt og bruger alt sin tid på karriere. Sådan lever jeg Lea Que. Et liv uden forældre, venner osv. En dag på skolen støder jeg ind i en drengen Harry Styles, som vil ændre mit syn på alting. Uddrag fra Bogen: Lea synsvinkel: Jeg vågnede ved at nogle bankede på en dør. Jeg åbnede stille øjnene og så jeg var hjemme. Jeg var på hospitalet før.. Hvorfor er jeg så hjemme? Det bankede på døren igen. Jeg trak dynen af mig og så jeg var i nattøj. Jeg gik hen til døren og ventede på det ville banke på igen. Efter få sekunder bankede det på døren. Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren langsom. En fyr med brunt krøllede hår og grønne øjne stod der. Først nu så jeg det var Harry. ” I used to think that I was better alone” -Lea Que Læs med i I will always be Lost. *Skrev denne historie som 13 årig! :D* **Denne historie er færdig!**

36Likes
14Kommentarer
3734Visninger
AA

7. Kapitel 5

 

Vinden der ramte mit ansigt, vandet der kom tættere. Vandet der klister op ad min krop.  Små sorte prikker kommer foran mine øjne. De små prikker bliver større og til sidst kan jeg ikke se noget mere. Mine lunger er fuldt op med vand. Jeg forsvinder stille væk fra verden omkring mig.

 

Alt er væk.

 

Jeg er væk fra verden.

 

***

 

Lyset der kommer tættere på. Stemmer der er omkring mig. Jeg åbner stille øjnene og ser et hvidt loft. Jeg mærker et klem på min venstre hånd. Jeg kigger over på min hånd. Der er en der holder min hånd. Jeg ser længere op ad, og ser at John holder den. John sender mig et smil. ”Hvor er jeg?” spurgte jeg stille. Han kigger ned på min hånd. ”Vi er på hospitalet.” siger han og sukker. Hvorfor var vi på hospitalet? Sidst jeg husker, var at jeg sprang ud af klippen… Hvordan overlevede jeg? Jeg skulle være væk. Væk fra alting? Hvorfor?

 

”Lea, din ven Harry” sagde John men jeg cuttede ham. ”Han er ikke min ven.” sagde jeg og satte mig op i sengen. ”Hvorfor ikke det? Han reddede dit liv.” halvråbte han. Reddede Harry mit liv? Som om… Jeg kender ham ikke. Han gader mig sikkert. John slap min hånd og rejste sig fra stolen, og gik ud af lokalet.

 

Helt alene, igen!

 

Efter et par minutter åbner døren og Harry kommer ind. Hvad lavede han her? Han burde ikke være her! Han skulle lade mig dø!

 

Harry synsvinkel

                                 

Jeg kunne se at Lea fået nogle strammer efter havde sprunget ud fra klippen. ”Hej Lea” sagde jeg og gik hen til hende, og satte sig i stolen ved siden af sengen. ”Gå væk med dig.” sagde hun. Helt ærligt, jeg havde redet hendes liv.

 

Lea sad og kiggede på mig. Hun ville have mig til at gå, men hvorfor. Jeg havde spurgt hendes bror John, men han sagde bare at hun aldrig havde haft venner. Hendes forældre er ikke kommet endnu, de arbejder sikkert, eller sådan noget. Lea har været her i 2 timer, men de er ikke kommet.

 

”Hold dig fra mig!” sagde Lea, hendes øjnene begyndte at blive blanke. Hvilket var et tegn til hun skulle græde. ”Lea, hvorfor skal jeg gå?” spurgte jeg hende. Jeg ville gerne have et svar, men det så ikke ud til jeg ville få et. ”Bare hold dig væk fra mig Harry…” sagde hun. Det var ligesom hun ikke stolede på mig. Lea kiggede hen på væggen. Hvid. Den var kun hvid, der var ingen ting på væggen. En tåre glæd ned af hende kind. ”Lea, du kan stole på mig 120 % ” sagde jeg og tog hendes hånd. Hun kiggede på mig. Tårerne glæd ned af hendes kinder.

 

”Mine forældre. Døde… I en bil ulykke…” Sagde hun mellem små hulk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. En verden uden forældre… Jeg kan ikke forstille mig det… ”De døde… Da jeg var 13…” fortalte hun videre. Hun var 16 År nu. Hun har levet 3 år uden forældre. ”De gør mig ondt…” fik jeg sagt og nussede hendes hånd med min tommelfinger. Lige pludseligt blev der lagt to arme rundt om mig.

 

Det var Leas arme.  

 

Jeg lagde mine arme om hende, hun lagde sit hoved på min skulder og græd. Mine hænder nussede hende på ryggen. ”Det skal nok gå Lea, jeg er her for dig.” sagde jeg og krammede videre med hende.

 

***

 

Lea var blevet udskrevet fra hospitalet for et par timer siden. Lea faldt i søvn i mine arme og hun har sovet siden. Lige nu sad jeg i stuen sammen med John og snakkede. John var for det meste på arbejde og når han var hjemme skændes ham og Lea.

 

”Harry, vil du ikke komme og ’kigge’ til Lea, når jeg ikke er hjemme?” spurgte John, jeg kiggede overrasket på ham i starten. Men det forsvandt hurtigt. ”Altså være her mens jeg er væk, f.eks. tour osv.?” sagde John. Jeg nikkede hurtigt og åbnede min mund og sagde ”Skal jeg så passe hende?” spurgte jeg. Han nikkede og kiggede ned på gulvet. ”Jeg skal på tour i morgen og kommer først hjem om 3 måneder. Jeg har ingen til at se til Lea, og du virker som en flink fyr for hende. Så jeg ville blive glad for hvis du passede hende.” sagde han og kiggede på mig.

Jeg skulle ’bo’ her. 

 

”Jeg vil gerne passe hende, men skal jeg også sove her over?” spurgte jeg. Jeg kiggede ud af vinduet, mørket var faldet på. ”Hvis du vil er det okay, det bestemmer du slev. Men jeg synes du skal sove her de første dage.” sagde han og kiggede på mig. ”Ok, jeg ringer lige til mine forældre og snakker med dem om det.” sagde jeg til John og sendte et smil. Jeg havde det ikke godt med at sige ordet forældre, foran Lea eller John.

 

Jeg fik det helt dårligt.

 

***

 

Lea synsvinkel

 

Jeg vågnede ved at nogle bankede på en dør. Jeg åbnede stille øjnene og så jeg var hjemme. Jeg var på hospitalet før.. Hvorfor er jeg så hjemme?

 

Det bankede på døren igen. Jeg trak dynen af mig og så jeg var i nattøj. Jeg gik hen til døren og ventede på det ville banke på igen. Efter få sekunder bankede det på døren. Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren langsom. En fyr med brunt krøllede hår og grønne øjne stod der. Først nu så jeg det var.

 

Harry. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...