I will always be Lost

Historien kommer til at handler om kærlighed, omsorg og Tillid. Hvad nu hvis, dine forældre døde i en biluheld, og blev passet af din bror. Som er blevet berømt og bruger alt sin tid på karriere. Sådan lever jeg Lea Que. Et liv uden forældre, venner osv. En dag på skolen støder jeg ind i en drengen Harry Styles, som vil ændre mit syn på alting. Uddrag fra Bogen: Lea synsvinkel: Jeg vågnede ved at nogle bankede på en dør. Jeg åbnede stille øjnene og så jeg var hjemme. Jeg var på hospitalet før.. Hvorfor er jeg så hjemme? Det bankede på døren igen. Jeg trak dynen af mig og så jeg var i nattøj. Jeg gik hen til døren og ventede på det ville banke på igen. Efter få sekunder bankede det på døren. Jeg tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren langsom. En fyr med brunt krøllede hår og grønne øjne stod der. Først nu så jeg det var Harry. ” I used to think that I was better alone” -Lea Que Læs med i I will always be Lost. *Skrev denne historie som 13 årig! :D* **Denne historie er færdig!**

36Likes
14Kommentarer
3750Visninger
AA

5. Kapitel 3.

Lea synsvinkel

 

De begynder at gå i mod Harry. ”Så du er den nye elev eller retter sagt Lea nye beundre!” sagde Daniel. Jeg begyndte at gå hen i mod dem, men de kiggede på mig. ”Stop nu Lea vi har det lige sjovt.” sagde Daniel. Mike knyttede sin hånd og på få sekunder faldt Harry på jorden. Daniel, Mike og William grinede og gik sin vej. Jeg løb over til Harry og satte mig på hug. ”Harry? Er du okay?” spurgte jeg.  Harry blev ramt på kinden så der var begyndt at komme et blåtmærke. Harry kiggede på mig og rejste sig op. ”Hvorfor gør de det imod dig?” spurgte han mig om. Jeg svarede ikke ham men gik hen i mod udgangen. Jeg kunne høre ham kalde på mig og hurtige skidt kom nærmere. Jeg skulle lige til at åbne døren da Harry tog fat i min hånd. Jeg kiggede på ham. Hans kind var blevet meget blå. Altså MEGET blå… ”Hvorfor gør de det Lea?” spurgte han. Jeg fik min arm fri ”Hold dig væk fra mig Harry.” sagde jeg og åbnede døren. Så var jeg den der var skredet.

 

***

 

Rødt, varmt og klisteret. Blodet der glider ned af mine arme. Barber skaberen køre forsigtig hen over min arm.  Hvor der bliver skabt et nyt sår. Alt omkring mig forsvinder. Alle følelser.

 

Alting.

 

Jeg lægger barber skraberen på plads og kigger mig i spejlet. En grim, tyk, forældreløs pige står der. En tåre glider ned af min kind. Jeg tørrer den hurtigt væk, da det banker på døren. ”Lea, er du derinde?” sagde en stemme der tilhørte John. Jeg tog min bluse på og går hen til døren. ”Ja, jeg kommer nu.” sagde jeg til ham. Jeg låste døren op og gik ud af badeværelset. ”Hvad lavede du der inde?” spurgte han. Hvorfor så mange spørgsmål. Hans berømmelse er vigtigere end mig, så hvorfor sige det til ham. ”Jeg var i bad” løg jeg. Han vidste intet om at jeg cuttede. ”Hvorfor er dit hår så ikke vådt?” spurgte han. Stop med de spørgsmål! ”jeg brugte hårtørreren, nu gider jeg ikke at svare på dine spørgsmål John.  Berømmelse er vigtigere end familie. Det ved vi alle godt.” sagde jeg og begyndte at gå over imod mit værelse. Han stoppede mig ikke. Hvilket var rart. Efter den dag jeg har haft.  Jeg åbnede døren til mit værelse og lukkede den efter mig. Der trillede tåre ned af mine kinder. Mike slog Harry, på grund af mig. Hvorfor skulle jeg også gå ind i ham? Så havde det her ikke været sket. Jeg satte mig i sengen og tog min computer frem. Jeg loggede ind på Facebook så jeg at en Harry Styles havde sendt en anmodning. Hvorfor vil han snakke med mig efter det der var sket? Forstår ikke drenge… Jeg accepterede anmodningen og kiggede på min start side. Jeg havde kigget på Facebook i noget tid. Jeg fik et chok jeg fik en besked. Det var fra Harry Styles. ”Hvorfor løb du væk?” skrev han. Hvorfor har drenge så mange spørgsmål? ”Du skal bare holde dig fra mig, okay?” skrev jeg tilbage. Jeg gider virkelig ikke skrive med nogle.

 

Jeg er skabt til at være ensom. Fortabt. Jeg er mobbeofferet, usynlig, grim og tyk. Jeg er bare ikke skabt til at være her på denne planet. Hvorfor skulle han så lige snakke til mig?

 

”Hvorfor skal jeg det? Har jeg gjort noget galt?” skrev han. Seriøst fatter han ingenting. Jeg loggede ud af Facebook. Jeg kiggede på klokken var omkring 10 om aften. Jeg rejste mig op og gik ud på badeværelset. Jeg fandt vægten frem og trådte op på den. Der gik få sekunder stod der.

 

48,4

 

Jeg trådte ned fra vægten og lagde den på plads. Jeg gik ind på mit eget værelse og fandt min mp3 afspiller. Musikken fandt mine øre og begyndte at spille Not Afraid med Eminem.  Jeg lagde mig i min seng og lukkede øjnene. Jeg faldt hurtigt i søvn med musikken i mine øre.

 

”Lea, hvor er du?” sagde en stemme der mindede om min mors. ”Mor er det dig” spurgte jeg til stemmen. ”Lea, kom med mig.” sagde stemmen. En hånd rakte i mod mig. Jeg kiggede på den ”Hvem er du?” sagde jeg. ”Ja skat, det er mor.” Jeg kunne ikke fatte det var min mor. ”Hvor fører du mig hen?” kom det ud af min mund. ”Til et bedre sted.” sagde hun. Mit hjerte hammede hårdt mod mit bryst. ”Et bedre sted end det her, bare tag min hånd.” sagde hun. Hånden kom tættere på mig. Jeg rakte hånden ud mod hendes hånd, da jeg hørte Harrys stemme. ”Lea, lad vær!” sagde han. Hvad ville han mig? Jeg tog fat i min mors hånd og hun førte mig til et hul. Et hul af ingenting… ”Hop, der ned i.” sagde hun. Jeg tog et skridt hen til hulet. Så jeg stod lige ved kanten. Jeg nåede lige at kiggede om bag mig. Harry stod der. Før jeg blev skubbet ned i hulet.

 

Jeg åbnede øjnene og satte mig op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...