SCIENTIA

De engang syv kontinenter er smeltet sammen til fire, store superkontinenter. Vitalia er er det eneste kontinent, hvor menneskene har mulighed for at overleve. Manglen på plads og resourcer har tvunget menneskeracen i nød. Firmaet "Precio Medicin og Forskning" har i næsten et århundrede forsøgt at redde menneskeheden. Endelig udvikler de SCIENTA-kapslen, der gør menneskehjernen 80% klogere. 100 mennesker bliver ufrivilligt sat til at teste kapslen, men det viser sig, at der er uventede, ukontrollerbare og skræmmende bivirkninger ved den. Deltager i "Maze-Runner"-konkurrencen.

44Likes
79Kommentarer
1353Visninger
AA

4. II

II

 

Kvalmen overvældede Pax. Det rungede for hendes ører, og hun kunne knap holde balancen. Tanker susede rundt i hendes hoved. De følelser, der gjorde Pax mest bange, var chok, uvidenhed og klaustrofobi, selvom kvalmen var ulidelig. Hun pressede sine rystende hænder mod cellens glasvægge, som hun støttede sig op ad, i mens hun hyperventilerede panikslagent. Det gav en indelukket lyd, som kun Pax kunne høre, da hun slog mod cellens vægge. Hendes råb lød højt, men de var ikke høje nok til, at andre kunne høre dem.

 

Pax havde ikke styr på, hvor lang tid der var gået, siden hun havde slugt kapslens indhold. Hun sad nu ned og lænede sin ryg op ad glasset med panden hvilende på hænderne og knæene hvilende på hinanden, da glasset pludselig forsvandt. Hun faldt bagud og nåede ikke at tage fra med armene, og det resulterede i, at hendes hoved slog mod gulvet. Det var et hårdt slag. Hun troede, hun skulle besvime, da et skarpt, hvidt lys omsluttede hende. Hun lukkede sine øjne og prøvede at dække dem med hænderne.

 

Pax var teleporteret til et andet sted; omgivelserne omkring hende var ikke længere hvide, og det lugtede heller ikke sterilt. Det var en tør, varm luft, hun befandt sig i. Hun lå på sand og følte sig allerede svedig, da solens stråler skinnede ubarmhjertigt på hende. En gruppe mennesker var placeret sammen med hende i én cirkel ud af ti; de 100 forsøgspersoner var delt op i ti grupper, der stod forskudt for hinanden.

”Forsøg nummer et starter om ti, ni, otte…” Igen lød den metalliske stemme, og Pax undrede sig over, om hun faktisk befandt sig i Desertia eller i endnu en 5D-seance. ”…syv, seks, fem fire, tre, to, en.”

 

”Dette er den første af tre øvelser. De fem grupper, der klarer sig bedst, får mulighed for at fortsætte. De øvrige grupper vil blive elimineret,” forklarede stemmen. Pax forstod ikke betydningen af de truende ord, men kiggede i stedet rundt på de andre i hendes gruppe. Der var fire gamle mennesker, fire voksne og en enkelt ung mand på alder med hende selv. I gruppen var de fire kvinder og seks mænd.

 

”Hver gruppe skal finde en løsning, der vil gøre Desertia beboelig.” Denne gang syntes Pax, at det lød som om, at stemmen talte fra midten af deres egen cirkel, selvom det ikke gav mening for hende.

 

 

”Mikro-dug,” sagde en af de ældre mænd straks. Flere andre nikkede og mumlede samtykkende. Pax’ hjerne kørte derudad, men hun kunne ikke komme i tanke om en bedre idé end den, den gamle mand havde foreslået.

”Hvordan?” spurgte en kvinde. Et realistisk svar på kvindens spørgsmål poppede op i Pax’ hoved, og svaret røg ud af hende i samme sekund, hun tænkte det.

Mikro-net.” De andre i gruppen var stille. De stirrede på hende, og de lange blikke gjorde hende utilpas.

 

”Tænk på et kæmpemæssigt net; som et edderkoppespind. Det samler nattens dug. Duggen skal aftappes og derefter opsamles i underjordiske kanaler.” En voksen kvinde nikkede svagt. Det blev efterfulgt af et par ældre mænd og snart stod hele gruppen nikkende.

”Hvordan kan vi fremstille nettene? De skal jo være kilometer lange, før de kan samle tilstrækkeligt dug,” kommenterede en anden kvinde.

”Hvad med noget kunstigt? Vi kunne modificere dem og gøre dem smidige,” sagde manden til højre for Pax. Alle talte hurtigt, og Pax havde ikke regnet med, at hun så nemt kunne følge med i og bidrage til samtalen.

 

”Vi kunne udnytte hjerne-transcendens på edderkopper, så de spinder nettet for os. Vi overfører overskuddet af vores ekstra hjernekapacitet til dem, så de bliver hyper-intelligente dyr, og på den måde selv kan mestre at udføre opgaven i megadimensioner,” sagde Pax omgående. Gruppen bifaldt forslaget.

 

”Vi må også stoppe sandflugten,” sagde en af de ældre kvinder. Der var kun stille et kort stykke tid.

 ”Vi kunne lægge noget tungt jord oven på,” svarede en anden.

”Det ville ikke virke,” sagde drengen, der var et par år ældre end Pax. ”Det ville også være ufrugtbart.”

”Kunne vi ikke stoppe vinden?” spurgte den kvinde, der havde sat spørgsmålstegn ved den ældre mands forslag.

”Nej. Det er vinden, der bærer duggen med sig,” svarede Pax. ”I så fald skulle vi tidstyre vinden. Men vi kunne samtidig arbejde videre med hans idé,” sagde hun, mens hun nikkede mod den jævnaldrende dreng.

 

”Tid!” lød den metalliske stemme. En rund kugle svævede ned foran hver af de 100 forsøgspersoners ansigter, og en blid lysstråle skinnede på dem. Kuglen sagde to biplyde, hvorefter den svævede væk igen.

 

En stor, gennemsigtig tavle viste sig i midten af grupperne:

 

 

RESULTAT AF FORSØG NUMMER ET

HØJESTSCORENDE GRUPPER

1, 3, 4, 7 & 10

 

 1 :   Gnar, Kulmir, Sona, Zyra, Syndra, Samy, Teemo, Mundo, Shyvana & Urf.

 3 :   Kili, Minatis, Triy, Lucian, Zam, Jinx, Urio, Jenner, Zua & Cass.

 4 :   Junna, Soraka, Xara, Giorgi, Quatra, Septa, Tertio, Sin, Maximus & Paza.

 7 :   Srinka, Zuly, Bladimus, Kassadin, Bombur, Xerath, Annoi, Vayne, Pax & Oeste.

10:   Entertio, Primo, Cvarto, Quato, Quinta, Cinta, Sekto, Septo, Octavios & Nove.

 

 

Det tog kun Pax et øjeblik at genkende sit eget navn på tavlen under gruppe syv.

”De, hvis navn ikke er skrevet op, forlader seancen øjeblikkeligt,” fortsatte stemmen. Lysstråler omsluttede de eliminerede fem grupper, der et kort sekund efter var forsvundet.

”Hvorfor halverer de os?” spurgte Pax resten af sin gruppe.

”De mener, at kun de bedste kan løse problemet,” svarede den ældre kvinde.

”Problemet?” spurgte Pax med rynket pande. ”Hvilket problem?”

”Lille pige,” sagde en af de ældre mænd. ”Menneskeracens overlevelse hviler på vores skuldre.”

”Hvad mener du med det?” spurgte Pax undrende. Hun fik ikke noget svar.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...