Knuste knogler

Elina har været ude for en ulykke og en dag vågner hun op, men hun ved ikke hvad de har ændret, før hun får åbnet sine øjne. Kan hun klare den forandring? Mit bidrag til "The Maze Runner" konkurrencen. Jeg deltager med en sci-fi historie.

2Likes
4Kommentarer
618Visninger
AA

9. Demonstranterne

Jeg havde ventet hele dagen på, at klokken ville blive halv ni. Der var ti minutter endnu, men stod allerede og ventede foran genoptræningscenteret. Kjolen var kravlet en smule op, så jeg rettede lidt på den. Kiggede til hver sin side og ventet bare på ham.
Kunne høre nogen, men vidste ikke hvor lydene kom fra, før jeg vidste af det kom der en sten flyvende. Den ødelagde ruden jeg stod og ventede foran. Fik et stort chok, så det gav et lille ryk i mig. Jeg kiggede på den knuste rude og der var bare glaskar over det hele. Lydene kom nærmere og jeg vidste, at jeg måtte flygte. Det var ikke længere bare en hvisken, men en råben. "SKRID AF HELVEDES TIL!"
Jeg fik øje på en flok menneske. De fleste af dem var mænd, men der var nogen kvinder.
Min krop begyndte at dirre og af en eller anden grund, frøs jeg helt da jeg fik set deres ansigter. Ansigterne skreg had, vrede og de trak ikke på en eneste muskel.
En kvinde trak mig i håret og nu vågnede jeg. Jeg skreg alt hvad jeg kunne. "Stop! Vær sød og lad være!"
Men dette var ikke det værste. En mand, der muligvis var lidt ældre en mig havde en dolk i hånden. Spærrede mine øjne op og der faldt tåre fra mit ægte øje. Kvinden trak mig hen til manden.
Der blev råbt og sagt så mange ting, at jeg ikke kunne følge med. Jeg tog fat i kvindens håndled. Brugte alle mine kræfter og forsøgte, at få kvinden til at slippe, men det hjalp ikke...
Kvinden slap først mit hår, da manden havde taget fat i det.
"Ser man det... Du mistede dit højre øje. Du burde ikke kunne se! Nogen ting, skal man bare accepter!" Han rettede kniven tættere mod mit øje.
"Stop!" Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt. Min vejrtrækning blev hul og jeg rystede endnu mere over kroppen.
Manden med kniven stivnede, da en bil kom kørende, men knivens spids var tæt på at ramme mit nye øje.
Der var ikke særlig meget trafik her, da ikke særlig mange mennesker ville være i nærheden af os cyborgs, men for en gangs skyld, kom der en bil kørende forbi.
Den bremsede hårdt op og sat i bakgear, men den bakkede for langt tilbage.
"Kom tilbage, kom tilbage!" Skreg jeg hulkende.
Da manden ikke havde regnet med, at bilen ville komme tilbage, fordi den ikke kunne høres, første han kniven tættere på mit øje, men lige pludselig kunne man høre bilen igen og den var i fuld fart.
"PAS PÅ!" Råbte en anden mand. Bilen kørte ind på fortovet og alle sprang ud mod vejen.
Manden der holdte mig i håret, smed kniven, men kastede sig med mig ind i den del af ruden, som ikke var blevet knust og min ryg var det der først ramte den og da jeg ramte gulvet, kunne jeg mærke en smerte der kørte gennem min brystkasse.
Noget der føltes som et sort glaskar havde boret sig ind i mit bryst og nu kunne jeg ikke få luft. Min ene lunge var punkteret.
Jeg gispede efter vejret.
Mandens vægt gjorde det hårdere for mig, at forsøge at få luft, men lige pludselig blev ved kommende smidt væk fra mig. Manden der lå oven på mig var enten bevidstløs eller død, men jeg havde taget det meste af faldet i ruden, så han måtte være bevidstløs.
"Shit," sagde Pello.
Jeg kunne intet sige, selvom der var meget jeg ville sige. "Hey, Elina. Kig på mig!" Han klaskede mig lidt på kinden, da mine øjne var ved at lukke i.
Mit hjerte bankede alt hvad det kunne, det forsøgte vel at overleve, men selv jeg vidste, at dette var slut.
Pello tog sin mobil frem, men jeg kunne ikke længere høre hvad han sagde og så vidt jeg ved, var lungedonor en af de få ting, som rigtige mennesker kunne donere, da man endnu ikke havde opfundet en teknologisk lunge.
Pello satte sig ned til mig og forsøgte at give mig med luft med mund til mig, men selv jeg vidste at dette var enden.
"Jeg..." Gispede efter vejret og det var slet ikke nemt, at sige nu. "glæd... et. Mi..." Pello havde taget mig i hånden og lige pludselige, kunne jeg se Zelena, Xander og en masse andre fra dette center.
De forsøgte at hjælp med at løfte mig på båren, men da de forsøgte at rykke mig, stoppede mit hjerte og alt blev sort. Min kolde hånd faldt ud af Pellos...

-Slut-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...