Knuste knogler

Elina har været ude for en ulykke og en dag vågner hun op, men hun ved ikke hvad de har ændret, før hun får åbnet sine øjne. Kan hun klare den forandring? Mit bidrag til "The Maze Runner" konkurrencen. Jeg deltager med en sci-fi historie.

2Likes
4Kommentarer
615Visninger
AA

3. Accept

Tre dage senere.

Jeg havde fået lov til at tænke, havde fået lov til at synke det hele.
Min bandager var blevet taget af, men havde stadig klappen for øjet. De havde lavet mit øjenlåg og havde fået min sidste "operation" - de fik sat en særlig form for metal lag, som skulle være mit sclera - det hvide som også kaldes for snehinden og de indsatte pupillen og iris på, som var ud af kviksølv. De ville følge de elektriske tråde, som havde et begrænset felt, at kunne bevæge sig i. Trådende indeholdte også kviksølv.
Kviksølv - Hg i det periodiske system er et metal, som vil søge det nærmeste kviksølv. Det ville få mit øje til at kunne bevæge sig naturlig med træning. De elektriske tråde var blevet indsat bagerst i min hjerne, for at øjet ville fungere, og på den måde samarbejde.
Kviksølvet ville aldrig ramme hinanden helt, da de i så fald ville søge efter det nye tætteste kviksølv og blive ved.
Havde ikke kastet et ordentligt blik på verden med mit nye øje, men det ville snart ske.
Kunne nu selv løfte min overkrop, men da jeg skulle få svinget mit nye ben over sengekanten hjalp Adria roligt til. Mit normale menneskeben rykkede jeg selv på og da mine fødder ramte gulvet, og jeg gned mine knæ mod hinanden. Mit nye knæ føltes som en fryser mod det normale og det normale føltes som en ovn mod det kolde.
Arene var blevet fjernet med en bestemt form for stråling til at samle huden. Den fik nærmest huden til at smelte sammen, så arene forsvandt.
Kunne ikke rigtig bevæge min højre hånd endnu. Kunne lige tippe fingrene lidt op og ned, håndfladen var kold, mens fingerspidserne føltes brandende. Jeg kunne knap nok løfte min nye arm - den kom kun lige forbi mit bryst, når jeg forsøgte at løfte den op, den begyndte nærmest at stramme, der hvor min ledlæbe burde havde været og min nye hud brændte - det var sært at mit nye knæ føltes koldt, men min nye arm overophedet nærmest.
"Kan du stå op?" Adria rakte sine arme til mig, for at vise mig, at jeg skulle prøve at tage fat.
Jeg kunne lige præcis få spredt mine fingre en smule til siden og så holdte de fast i hendes ærme ender på kirtlen.
"Hvorfor følelse det som om min arm brænder, men mit knæ fryser?" Spurgte jeg Adria.
Adria gav et støn da jeg var lidt for tung for hende at løfte. Hun var trods alt et normalt menneske.
"De ting der følelse brændende, er dem din hjerne bruger mange kræfter på at bevæge, men det skal nok blive godt. Det eneste der skal til, er den rigtige genoptræning." Hun smilte stort til mig.
Hun hjalp mig med påklædningen og da jeg var klar til at forlade CB-hospitalet, gav hun mig en krykke da jeg haltede en smule med mit nye knæ.
Hun fulgte mig helt til døren og kunne høre folk råbe.
"Dette er vanvid!", "stop med at lege Guder!" og en masse andre negative ting...
En bil ventede på mig og døren stod klar. Havde godt hørt om oprørende, men havde aldrig haft en personlig holdning til robot kropsdele, for at gøre vores liv lettere eller stoppe en blødning af personlige grunde...
I det jeg skulle til at sætte mig i bilen, hørte jeg en kalde på mig. "Elina?!" Jeg vendte mit hoved i alle mulige retninger, men fik ikke øje på vedkommende, men stemmen var velkendt, og havde en god anelse af, hvem det var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...