Din forevigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
En Burhan G-fanfiction dedikeret til Nanna, den største af hans fans, jeg kender. ||

0Likes
0Kommentarer
178Visninger
AA

4. Sangen

"Yeah.. hvordan kan jeg præcist hjælpe dig?" Jeg rykkede forsigtigt lidt tættere på Burhan. Burhan smilede. "Du skal hjælpe mig med at skrive sangen. Til min mor." Jeg strøg nervøst håret om bag mine ører. "Hvorfor skal den være til din mor? Er I uvenner, eller.." Han afbrød mig ved at lægge en hånd på min skulder og sendte mig et sørgmodigt blik. "Ja, vi er uvenner, mig og min mor. Meget. Jeg håber, at hun vil tilgive mig, når jeg giver hende denne sang. Jeg kan ikke leve med, at vi er uvenner." Jeg kikkede ned. "Ah, jeg forstår. Skal vi så gå igang?" Han nikkede og lagde papirene på bordet. Han bad mig om at kikke dem igennem. "Her, kik det her igennem. Det er noter til sangen. Jeg har skrevet et par stikord op og sådan noget, vi kan bruge som hjælp.. du ved."

Jeg nikkede og bladrede i papirene. Burhan havde en meget fin håndskrift i forhold til at han var en mand, men jeg prøvede at lade være med at tænke over det og i stedet læse noterne igennem. Der var mange, og nogen af dem var ikke læselige. Men jeg kom frem til, at sangen skulle handle om Burhan, som sagde undskyld til sin mor, fordi han skred fra hende og gerne ville havde hende tilbage igen. Da jeg var færdig, kikkede jeg op. "Hvad var det, du gjorde, som var så slemt, at din mor.. jeg mener.." 

Han sendte mig et smertefuldt smil. "Det vil jeg ikke tale om." Jeg kastede et hurtigt blik over mod køkkenet. "Det er fint med mig. Lad os skiftes til at finde på en linje til sangen. Så kommer vi hurtigere frem. Okay?" Han pillede ved sin filthat, inden han tog den af og lagde den på bordet. Han fandt en stak blanke A4-papirer  og to kuglepenne frem. Han rakte mig den ene. "Okay."

Jeg tog et stykke papir og nogle noter og skimmede dem igennem. Jeg havde ikke forventet, at der ville ske noget specielt, men pludselig strømmede ordene til mit hoved. Noterne samlede sig i mit hoved, omarrangerede sig og puttede nye ord ind, så der opstod rim. Blodet susede i mine ører og mine øjne begyndte at svømme. Burhan puffede mig forsigtigt tilbage i sædet, så jeg vågnede med et chok. "Er du okay, Nanna?" Brune øjne. Brune øjne var alt, hvad jeg kunne se. Hans ansigt var millimeter fra mit. Jeg gispede efter luft. "Ja.. ja.. jeg fik bare lige en vision. Jeg har det storartet." Han lænede sig betænksomt tilbage. "Er du sikker, Nanna?" Jeg nikkede ivrigt og greb kuglepennen. "Ja, ja. Det er ingenting. Det er bare sådan nogle underlige anfald, jeg får nogle gange.. jeg er en drømmer." Jeg bed mig i læben for at koncentrere mig og fik så kradset ordene ned på papiret. 

Længe har jeg båret på en sang om en kvinde

Jeg har ledt efter dine ord, men de var så svær' at finde

Jeg har budt dig lidt af hvert, som om dit job ik' var svært nok

Gjorde en lille dreng til en mand - Imellem to verdener

 

Inden jeg nåede at tænke mig rigtigt om, havde jeg skrevet to-tre vers ned på papiret. Burhan fløjtede imponeret. "Waow, det kører for dig med det sangskriveri. Må jeg lige se det?" Jeg rakte ham stolt papiret. Han læste det hurtigt og nikkede anerkendende. "Kunne du tænke dig at skrive omkvædet også?" Jeg trak på skuldrene og tog min telefon op for at tjekke tiden. Der var gået fire timer, siden jeg havde taget med Anna herop. Det kunne jeg ikke rigtig tro på. Jeg klikkede på kuglepennens dut, mens jeg tænkte. "Okay, det kan jeg godt. Må jeg få et nyt stykke papir?" Han rakte mig papiret, og jeg lagde mærke til, at hans hænder rystede. Jeg tog imod det og begyndte at skrive.

Jeg blev færdig få minutter efter. Burhan tog det og læste. "Det må jeg godt nok sige. Det er du vild til! Nu har vi jo sangen i raw-udgave. Nu skal vi bare over og få den finpudset, og så skal vi have den indspillet ovre på studiet. Jeg tænker, at den vil lyde perfekt med akustisk guitar og klaver til.." Jeg sendte ham et undrende blik. "Vi? Mener du, at vi skal gøre den klar.. sammen?" Burhan sukkede. "Har du et problem med det?" Jeg slog blikket ned. "Nej, det.. nej. Undskyld."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...