Din forevigt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
En Burhan G-fanfiction dedikeret til Nanna, den største af hans fans, jeg kender. ||

0Likes
0Kommentarer
179Visninger
AA

3. Mødet

Jeg havde i forvejen oplyst min far om, at jeg skulle ud i byen med en veninde, så jeg undgik at han spurgte ind til det, men for en sikkerheds skyld ringede jeg til min veninde Anna og spurgte, om hun ville med på Joe & The Juice til formiddag, hvilket hun straks takkede ja til. Jeg var lidt betænkelig ved at oplyse Anna om Burhan, så jeg lod være, og fortalte hende i stedet, at vi spiste tidlig middag på caféen og bagefter tog ud at shoppe i byen. Så skulle jeg nok finde på en afledningsmanøvre få at få Anna til at gå, så mig og Burhan kunne være alene og snakke.

 

Lidt over ni kom Anna, og vi tog ind til byen. Hun var opstemt og talte om en film, hun lige havde set. Jeg havde intet at tilføje, så jeg holdt mund og lod hende tale. Da vi kom til centrum, drejede vi ned ved kirken og krydsede gaden. Lige foran et enormt Salling-varehus stod det. Caféen. Anna åbnede døren for mig, da hun så at jeg rystede. "Fryser du?"

"Ja. Jeg har nok taget en for tynd jakke på. Det var dumt af mig." løj jeg. Anna måtte ikke vide noget om Burhan. "Nå. Vi går ind nu." Jeg nikkede og gik ind og spejdede efter Burhan. Jeg fik øje på ham. Han sad ovre i sofaen fra igår. Jeg smilede hemmelighedsfuldt til ham og gik hen for at kikke på det store menukort, der stod i ramme op af væggen. Jeg kunne mærke hans blik i ryggen, mens jeg valgte og gik hen for at bestille. Jeg valgte en powershake med jordbær og vanilje og satte mig hen til et bord ikke langt fra Burhan. Langt væk til ikke at skabe mistanke, men tæt nok på, at jeg kunne holde øje med ham bag en brun søjle. Da han så mig, smilede han og rejste sig fra sofaen. Jeg så, at han havde guitaren med sig og var begyndt at pakke den ud. Han gik hen til disken og begyndte at snakke med en af mændene. Lidt efter fik han et mikrofonsæt båret ud og stillet på gulvet. Han begyndte at stemme guitaren  ind i mikrofonen. Anna vendte sig om og fik øje på Burhan. Hun tog et hurtigt sug af sin juice og kikkede interesseret fra ham til mig. "Hvem er han, Nanna?" Jeg gumlede let på sugerøret til min juice. "Det er bare en, jeg mødte igår, da jeg var ude med min far.." Jeg sukkede. Anna drak ivrigt halvdelen af sin juice og begyndte så at spørge ind til Burhan. Det var det, der ikke måtte ske. "Hvordan er han at snakke med? Hvor gammel er han? Kan du lide ham? Hvor kommer han fra?"

Jeg måtte gøre det kort, men overbevisende. "Han hedder Burhan." Anna var ved at få sin juice galt i halsen. Hun hostede og satte et skævt smil op. "Det lyder ikke helt dansk?" Jeg trak på skuldrende. "Han er sanger.. det er nok bare et kunstnernavn eller noget."

Anna gispede. "Er han sanger? Hvor der det charmerende! Kan du hans rigtige navn?" Jeg skød underlæben frem. "Nej. Jeg har først lige mødt ham." Man kunne se på Anna, at hun blev skuffet.

"Hvor gammel er han? Er han ikke lidt for gammel til dig?"

Jeg stillede den halvtomme juice på bordet og kastede et blik på ham. Han stod og rodede med en stak tekster. "Det ved jeg ikke, måske 25?"

Anna fnisede. "Det er sgu lidt gammelt, er det ikke?" Jeg begyndte at blive irriteret på Anna. "Nej, det synes jeg ikke."

"Det er lidt lige som at være forelsket i sin lærer, synes du ikke?" spurgte Anna. "Nej." svarede jeg.

"Har han egentlig sixpack?" Anna lænede sig tættere ind til mig og hviskede det i mit øre. "Det ved jeg ikke, din klods, Anna. Jeg har aldrig set hans mave, right?"

Anna fik et saligt udtryk i øjnene. "Fortæl mig det, når du får det at vide, okay?" Jeg rystede på hovedet af hende. "Anna, vi har ikke et forhold eller noget som helst, hvis det er dét, du tror. Vi har først lige mødt hinand.."

Jeg stoppede med at snakke, da en person kom hen til mit bord med en stak papirer i favnen og en guitar på ryggen. Burhan. "Hej Nanna.. kan du lige hjælpe mig med de her sangtekster? De vil ikke lykkes for mig."

Jg så langsomt fra ham til Anna. "Anna, vær venlig at gå. Nu." hviskede jeg vredt til hende. Hun satte et forvirret ansigt op. "Hvad mener du?"

Jeg pegede mod døren. "Vær sød at gå. Lige med det samme. Nu." Anna rejste sig op og tog sin taske ind til sig. "Okay.. jeg går nu.. hav en god dag.. farvel.."

Anna begyndte at bakke ud af døren, mens hun stirrede på mig med et anklagende blik. Jeg synes, jeg kunne høre hende hviske "Nar!" lige før hun smækkede døren, men jeg havde vigtigere ting at tage mig af. "Hvad er der med din veninde? Hvorfor gik hun lige pludselig?" spurgte Burhan stille. "Nej, det er ingenting.. bare sæt dig ned." Jeg gjorde pladsen ved siden af mig fri. Han nikkede og satte sig. "Jeg vil gerne have dun hjælp til at skrive en sang. Om min mor." Jeg grinede. "En sang om din mor? Er det en joke?" Han rystede på hovedet. "Nej. Seriøst, jeg har brug for din hjælp."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...