Hemmeligheden bag kastanje træet

Jeg er i gang med at skrive en bog, der hedder Hemmeligheden bag kastanje træet og så ville jeg se hvad i syndes om den. Hvis i kan lide den begynder jeg at skrive videre på den. Jeg er nemlig gået lidt i stå..

2Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

2. Ham den søde søn ♥

Jeg sad på min sengekant, Elma bankede på døren, ”vi skal spise nu” jeg rejste mig, og gik med. Jeg satte mig ved den ledige plads, en dreng lidt ældre end mig sad overfor mig, ”mit navn er Valdemar. Jeg er den ældste af os børn.” Jeg smilede til ham, og fik serveret min mad af Elmas mand. Da jeg sad med masser af mad i munden, spurgte han ”nå så du er Elmas kusine?” Jeg sank maden, og tog en tår vand. Jeg kiggede nysgerrigt på ham, og svarede så ”ja.” Det var ikke rart og sidde at lyve over for ham! Jeg skyndte mig at få noget mere mad i munden, først nu mærkede jeg, hvor sulten jeg var. Efter vi havde spist, gik jeg tilbage på mit værelse. Senere på aften hvor jeg lå og halvsov, knirkede døren. En skikkelse kom ind, ”forstyrre jeg? ” Spurgte Valdemar, jeg skyndte mig at få tæppet over mig. Da jeg allerede havde taget mit tøj af, ”nej” sagde jeg og smilede akavet. ”Jeg sover også herinde,” Valdemar pegede over på en seng, der stod gemt bag et par reoler med bøger. ”Åh øh det vidste jeg ikke,” sagde jeg. Han smilede, og satte sig på sin sengekant, han begyndte at knappe sin skjorte op. Jeg rødmede endnu mere, og kiggede så væk, ”hvad hedder du?” spurgte han. ”Luci,” sagde jeg nervøst! ”Du har et pænt navn,” jeg smilede, og kiggede så på ham. Han var på vej over til mig, han havde ikke en bluse på. ”Du virker så ung, i forhold til du er min mors kusine!” Sagde han, jeg så ned, han satte sig på min sengekant. Der jog et stød igennem mig, som om der var elektricitet i ham. Jeg så op på ham, månelyset skinnede på ham. Han havde brunt, flot hår, det var ikke kort men heller ikke langt. Han havde smukke, mørkegrønne øjne, der mindede mig om, en dejlig sommerdag, hvor man lå i det grønne græs, og nød solen. Han havde det vidunderligste smil, der fik mig til at rødme. Var jeg mon forelsket i ham, nej! Det måtte jeg bare ikke være, jeg ville sikkert blive smidt ud. Hvis hans forældre fandt ud af, at hans mors "kusine" var forelsket i deres søn! Jeg tror ikke, at de ville bryde sig om, hvis en lille dum tøs kom og sagde at hun, godt kunne lide deres søn. ”du er så stille!” Sagde han, ”hvad tænker du på?” Jeg så på ham ”ikke noget” sagde jeg lavt. "Det var ikke meget," sagde han, og smilede, jeg rødmede. Så rødmede han også, "godnat" sagde han, og rørte blidt ved min kind. Jeg blev helt varm i kroppen, og smilede som en gal. "Godnat," hviskede jeg. Han rejste sig, og gik over i sin seng. Bare synet af hans mave, fik mig til at smelte! Den var så flot, veltrænet. Jeg gispede lavt, bare at jeg kunne få mig selv, til at tænke på sådan noget! Jeg måtte tage mig sammen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...