Hemmeligheden bag kastanje træet

Jeg er i gang med at skrive en bog, der hedder Hemmeligheden bag kastanje træet og så ville jeg se hvad i syndes om den. Hvis i kan lide den begynder jeg at skrive videre på den. Jeg er nemlig gået lidt i stå..

2Likes
0Kommentarer
86Visninger
AA

1. Ankomst

Jeg gik op af bakken, tågen var så tæt og fugtig, at mit hår klistrede til mit ansigt. Den lille grus vej var ikke større, end at der kunne være to heste, ved siden af hinanden. Jeg kom op på toppen af bakken, der lå en kro i venstre side, det var en af de eneste bygninger der var tilbage. Næsten alle bygninger var brændt ned, kun på grund af mig.  Imens jeg gik, tænkte jeg tilbage på der hvor vagterne havde fået besked om at jagte mig. Jeg gik på torvet, jeg var blevet sendt ud af min mor for at købe nogle æg til maden. Da jeg stod og skulle til at betale, var der nogle mænd der råbte ”grib hende” det var ikke gået op for mig at det var mig der skulle gribes. Jeg vendte mig om og 7 vagter kom løbene lige imod mig, jeg faldt det gjorde ondt i min arm, lidt efter kom jeg til mig selv. Jeg var faldet ned i en grøft og kom så småt op og stå igen, jeg havde været helt væk i min dagdrøm. Jeg så mig omkring der var mange marker her i området, det var ikke ligesom inde i landsbyerne. Jeg begyndte at gå videre på stien, jeg kom til en stor grøn mark, som jeg gik over på. Den var smattet og jeg fik mudret og våde sko man kunne tydeligt se, at der var nogle hjorte, der havde løbet over den. Jeg gik i flere timer, solen var ved at gå ned, da jeg endelig nåede over hele marken. Der lå en stor gård, som havde et rødt og hvidt stuehus en lille pige stod og samlede kastanjer, ved et kæmpe kastanjetræ. Hun havde ikke fået øje på mig, en lidt ældre pige kom løbene ud fra en lille skov, hun havde hænderne fuld af kastanjer. En høj voksen dame kom gående ud fra gårdspladsen, i retning mod børnene jeg gemte mig, for at hun ikke skulle genkende mig. Alle i området havde fået at vide, hvordan jeg så ud, den lille pige løb over mod den unge voksne dame.  Hun pegede lige over mod mig damen så over på mig, hun så undrende på mig, hun gik roligt over i mod mig. Det virkede ikke til hun vidste hvem jeg var, så jeg valgte at gå hende i møde. ”Goddag mit navn er Elma” sagde den unge dame. Jeg så på hende og kiggede nysgerrigt på den lille pige og rettede så opmærksomheden på hende igen, hun forventede vel at jeg så ville sige mit navn. ”Jeg hedder Luci” sagde jeg. ”Hvor skal du hen” spurgte den lille pige med det lange lyse hår, jeg smilede ”det ved jeg ikke jeg strejfer bare lidt rundt” jeg havde ikke lyst til at sige, at jeg var flugt. ”hvis du vil må du godt bo her, jeg ved ikke hvor meget min mand er for det men for min skyld må du godt bo her”. Jeg så på hende, de var så gæstfrie, ”men vil han ikke finde ud af at jeg bor hos jer” sagde jeg anstrengt.  ”jeg siger til min mand at du er min kusine” sagde hun med et smil på læben. Jeg nikkede ”jeg har et krav til dig du skal passe mine børn” sagde Elma. Jeg nikkede igen den lille pige gik over til mig ”jeg hedder Melli” sagde hun med et stort smil på læben.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...