Vingesus

Saga har det ok med at være alene. I hvert fald når hun får lov at sidde og kigge ud over Island fra sit ynglings træ. Her bruger hun meget tid. Men en dag bliver alt ændret. Mit bidrag til "Skriv om en engel" konkurrencen. jeg har valgt mulighed nr. 3

2Likes
0Kommentarer
261Visninger
AA

4. Kapitel 4

Han fløj tilbage til træet. Hun kunne ikke stoppe med at grine. Hun havde fløjet. Fløjet over Island. Hun havde suset gennem luften. Hun havde gjort det kun fugle kunne gøre.

Han satte hende blidt af på grenen og satte sig ved siden af. Hun mærkede ikke nogen forskel af at han satte sig på grenen. Den blev hverken svagere eller stærkere. Han var let som en fjer.

De sad stille et øjeblik. Kom sig over at flyve. Hele hendes mave tumlede stadig rundt og hendes hoved kunne næppe samle sig om en tanke. Måske bortset fra tanken om ham.

Hun følte pludselig en kulde. Den skar helt ind i hendes hjerte. Sweateren hjalp intet.

”Jeg fryser” sagde hun. Han vendte hurtigt sit hoved mod hende. Hans øjne var pludselig triste og matte. Som om nogen havde suget livet ud af ham.

”Her tag min kappe” sagde han og lagde den violet kappe omkring hendes skuldre. Han smilede til hende og førte sit ansigt tættere mod hendes. Han placerede blidt sine læber mod hendes kind et kort sekund. Hun følte en hvis varme komme tilbage. Men ikke nok til at holde kulden væk.

”Vi har ikke meget tid tilbage” sagde han trist. Hun så uforstående på ham. Han grinede et humorløst grin.

”Vi har brugt en evighed.” sagde han og så ned på skovens bund.

”Du skal dø Saga. Det er derfor det er koldt” forsatte han. Det gav et ryk i hende. Tredje gang. Hun skulle dø for tredje gang.

”Jeg troede ikke du var her for at hente mig?” spurgte hun stille. Han smilede til hende.

”Jeg skal forlade dig” sagde han og kiggede op på hende. På hans kind løb en enkelt tåre. Den fandt selv vej ned til træstammen hvor den gjordes til ingenting.

”Du vender tilbage til din tid. Din virkelighed. Så kan du leve din evighed ud.” sagde han. De var begge stille.

”Hvorfra ved du det er koldt?” spurgte hun. Hendes hånd havde fundet hans og hun holdt fast.

”Jeg har selv prøvet det” hviskede han. Hun gispede lavt. De blev begge stille. Ingen vidste hvad de skulle sige.

”Jeg var 18 da ulykken skete. En af mine venner og jeg var ude at køre. Han var vids påvirket. Det vidste jeg ikke. Vi kørte ind i et træ, og jeg… jeg døde på stedet” sagde han roligt. Hun klemte hans hånd.

”Normalt kommer man til en anden himmel. Ikke englenes himmel. Men Cassiel så potintale i mig. Så jeg blev født på ny i englenes himmel. Her voksede jeg op hos Cassiel, og han træner mig nu til at blive ærkeengel.” Han tav et øjeblik.

 

”Jeg har aldrig passet ind blandt de andre engle. Cassiel siger det kommer med tiden. Jeg tvivler…”

”Tvivl ikke.” afbrød hun ham pludseligt. Han kiggede op på hende og smilede.

”Er det svaret?” spurgte han og smilede skævt.

Hun tænkte et øjeblik.

”Jeg tror ikke der er et svar” sagde hun.

”Forklar”

”Han sendte dig her så vi kunne elske hinanden. Han sendte dig her så vi kunne lære af hinanden. Han sendte dig her så vi kunne rives fra hinanden. Han sendte dig her så vi lære at acceptere. Altså er der mange svar” sagde hun og gav ham et blik fyldt med kærlighed og sorg. Sorg over de skulle skilles.

Et torden skral lød over dem. Hun kiggede skræmt op. Han sukkede og rejste sig op.

”Vent!” råbte hun. Med usikre ben rejste hun sig ved ham. Hun førte hurtigt sine læber mod hans. I et kort sekund forsvandt de. De flød ind i deres egen virkelighed. Så slog et torden skral dem ud af deres verden.

”Lov du venter på mig!” råbte han. Tordenen var nu så højt man næsten ikke kunne høre hvad andre sagde.

”Jeg vil vente på dig hver aften” råbte hun tilbage. En varm tåre løb ned af hendes kinder. Han tørrede den blidt af.

Han kyssede hende blidt på panden. Hun smilede til ham gennem tårnene.

Så slap han. Langsomt men sikkert satte han af fra grenen. Mens han fløj op mod de mørke skyer kiggede han ømt ned på hende.

Og med to vingesus var han væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...