Vingesus

Saga har det ok med at være alene. I hvert fald når hun får lov at sidde og kigge ud over Island fra sit ynglings træ. Her bruger hun meget tid. Men en dag bliver alt ændret. Mit bidrag til "Skriv om en engel" konkurrencen. jeg har valgt mulighed nr. 3

2Likes
0Kommentarer
258Visninger
AA

3. Kapitel 3

Er dine vinger ægte?” spurgte hun lavt. De små hvide dun fascinerede hende. De hang sammen og tonede sig højt over Cassiel.

Han smilede skævt til hende, med et snert af medlidenhed.

”Hvad tror du selv?” sagde han roligt. Hun gav ham et muggent blik. Langsomt førte hun sine hænder mod de hvide vinger. Fingrene fandt selv vej.

”Stop!” sagde han bestemt og slog dem sammen. Det gav et vindpust og hun mistede næsten balancen.

”Hvorfor ikke?” spurgte hun surt. Han kiggede overbærende på hende.

”De visner hvis et menneske rør dem.”

”Så ville jeg være fanget med dig her forevig” grinede hun. Han smilede tilbage.

 

Hun så på ham igen. Hans tøj var moderne i forhold til han var en engel. Hun havde forstillet sig noget hvidere og mere lagen artigt til at dække hans muskuløse krop. Men i stedet var han klædt i perlemorssorte bukser og en perlemorssort trøje. Den havde lange ærmer. Om skuldrene havde han en violet kappe. Hun sad og stirrede på ham. Stadig forundret.

”Det er mine farver” Sagde han og smilede til hende. Hun kiggede ham i øjnene og nikkede.

De var begge stille igen. Hendes øjne var vendt mod solnedgangen. Ude i det fjerne kunne hun se nogle fugle flyve. Det svævede sig elegant gennem luften. Hun ville frygtelig gerne flyve som dem. Være fri.

”Du vil gerne flyve ikk?” spurgte han og smilede til hende. Hun smilede et lille smil tilbage og nikkede.

”Kom” sagde han og rejste sig op på grenen. Hun så med store øjne hvordan han hoppede ned, faldt et lille stykke, og elegant fløj tilbage til hende.

”Hvordan gør vi?” spurgte hun med et stort smil. Han baskede lidt med vingerne og lagde sig på maven i luften.

”Kan du bære mig på din ryg?” hun så skeptisk på ham. Men kunne ikke skjule sit smil.

”Du bliver overasket over hvor stærk jeg er” sagde han. Han tog en af sine arme frem og spændte den. Hun grinede bare af hans praleri.

Langsomt satte hun sig op på hans ryg. Hendes balance var usikker. Hun følte hun skulle fald igen. Hun satte af fra det sikre træ. Det sidste sikre hun havde lige nu. Hun landede på Cassiels stærke ryg. Sikkerheden vendte tilbage. Han begyndte at baske med sine vinger. Det gav et ryk i hende. Hun mærkede suget i maven. det bekræftede hende om hun levede. Langsomt bevægede de sig mod nord.

”Hvorfor nord?” spurgte hun.

Han vendte hovedet og smilede til hende.

”Ser du engle har hver deres… ting. Vi har alle vores farver. Mine farver er jo perlemorssort og violet. Det har jeg arvet efter min mentor. Min vej er nord, det har jeg også fået fra ham.”.

”Det er derfor jeg naturligt vælger at flyve mod nord!” sagde han med et smil.

Hun nikkede forstående. Det gav mening. Nord var naturligt. Også for hende. Island var norden.

Han satte farten op. Hun mærkede den kølige vind mod sit ansigt. Hendes blonde hår fløj op omkring hende. Solens sidste stråler varmede hende under sweateren. Hun så ned. Under dem strakte sig fjeldet dækket af enlige træer og højt græs. Hun smilede mens hun fløj. Rundt omkring lå små røde hytter, med lys i vinduerne og røg fra skorstenene. De så ensomme ud som de lå der alene midt ude i ingenting. Men samtidig lykkelige.

Hun følte sig uendelig i det øjeblik.

Så kiggede hun ned på ham. Han havde gjort alt dette muligt.

”Jeg elske dig” hviskede hun. Ikke at han skulle høre det. Det kunne han nok ikke for vinden.

Cassiel vendte sig mod hende og smilede. Men ikke et selvsikkert, drilsk smil. Han smilede usikkert og genert, og samtidig smigret.

”Jeg elsker dig” hviskede han tilbage og lagde tryk på dig. Hans stemme lød helt ind i hendes øre. Den fyldte hende med kærlighed. Uendelig kærlighed. Hun smilede og åbnede sine arme. Omfavnede alt omkring hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...