Dear Harry [Harry Styles]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Penpals er et velkendt fenomen på Englands skoler men da den 17 årrige Valerie Trescott og de andre 2.års elever får tildelt en pelpal fra en anden skole i England ændres hendes liv drastisk. Hun ved ikke hvor hendes penpal præcis er fra i England men alligevel føler hun sig knyttet til ham mere end nogle af sine venner. Hun fortæller Harry alt og et stærkt venskab bliver bygget. Men hvad sker der når skolen på årsdagen for traditionen arrangere en camp for de to skoler i midten af England?

50Likes
68Kommentarer
2345Visninger
AA

9. Kapitel 8

Harry

Dear Valerie.

 

Wow jeg havde slet ikke forstillet mig at du haft det sådan, det er jeg virkelig ked af...

 

Hvad mit sværeste valg har været? Den var faktisk ret svær Val...

 

Det må nok have været da jeg skulle være med til at vælge min lillesøsters kiste... Altså hun døde I et biluheld da jeg var 17 så det er små fire år siden. Kun min ven Louis kender til grunden. Nu også dig. Jeg må nok indrømme at det er et af de sværeste ting jeg har gået igennem I mit lvi og jeg undgår som helst at tale om det.

 

Men kender du den følelse at det er meget nemmere at skrive det ned på parpir? Og det at jeg ved at du ikke dømmer mig på hvordan jeg er I virkeligheden... Trods at jeg næsten er den enste I klassen der stadig skriver breve og ikke sms'ser. Men er du ikke enig I at det lidt ville ødelægge alting?

 

Nu til spørgsmålet: Hvis du kunne tage tre ting med ud på en øde ø hvad skulle det så være :)

 

Nå nu må jeg nok hellere til at smutte, har en aftale med Louis.

 

-Harry x.

 

Jeg foldede brevet sammen og gjorde som sidste gang hvor jeg lagde det ned I kurven så min mor kunne poste dem senere. Det hastede jo ikke eftersom hun uanset hvad først fik det Fredag. Jeg pakkede hurtigt mine ting I min taske og gik så ned for at køre over mod Louis.

 

“Vi ses Gemma!” råbte jeg til min ældre søster og kiggede hurtigt på familie billedet I gangen, min mor, Gemma og Lucie. Dog var rammen en smugle sløret, og det var tydeligt at Lucie ikke var ret stor. Hun havde været 7 på det tidspunkt. Det blonde hår hang ned af hendes skuldre og smilet var stort. Hurtigt fik jeg skubbet mig ud af døren og ned mod bilen.

 

Det tog ingen tid at komme hen til Louis og da jeg endelig holdt der smilede jeg ved synet af de andres biler... og Perries cykel. Den evige hippie. Jeg gik ind uden at banke da jeg havde været der mange gange og eftersom der ingen opgangs ting var kunne man bare gå direkte op af trapperne. Da jeg kom ind gik jeg igen ind uden at ringe på og hængte min jakke op hvorefter jeg tog mine sko af. “Hey faggots” grinede jeg og vinkede halvt til de andre som sad I stuen, Eleanor og Perrie sad med et eller andet brev som Perrie tilsynladende havde fået eftersom det ikke var hendes fine sirlige håndskrift.

 

“Hey haz, kan du hjælpe mig med hvad jeg skal svare dig på det her brev? De andre er blanke” jeg smilede til hende og gik langsomt derhen hvor jeg bøjede mig ind over dem for at læse, en okay flot håndskrift var hurtigt skribet ned på parpiret og det eneste der stod var nogle facts om ham selv og så spurgte han hvad hun lavede I sin fritid osv. Dog var det nok den sidste sætning hun ikke vidste hvad hun skulle svare på.

 

Jeg har en ven... eller ven og ven men jeg har fået følelser for hende... hvilket ikke er gengældt... hvad helvede skal jeg gøre Perrie? X Zayn

 

“Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre Harry, han virker som om han vil over hende men på den anden side virker han som om han vil gøre noget ved det...” hun virkede helt ude af sigselv for det var tydeligt hun allerede bekymrede sig og ham Zayn fyren.

 

“Perrie forhelvede... inviter ham ud!” sagde Louis så mindre irriteret før han sendte et charmerende blik til Eleanor som fnisede dæmpet. Det var nu meget sødt.

 

“Jamen hvis han kan lide hende pigen der så... men jeg kan jo ikke bare... jo måske...” Louis rejste sig op og flåede brevet ud af Perries spinkle hænder før at stilte sig foran hende “nu tager du dig satme sammen kvinde og invitere drengen ud! Vis hvem der styrrer!” Perrie så først lidt skræmt ud men blødte så op og smilede før hun tog et stykke parpir og begyndte at skrible ord ned på, nok også sætninger.

 

“Hvordan går det med Valerie?” spurgte Eleanor og smilede til mig med en kiks I munden hvilket faktisk var ret så kært. Hun strøh hurtigt en tot om bag sit øre og krydsede sine ben før jeg åbnede munden og svarede.

 

“Du ved, fint nok... jeg har overvejet at skype med hende men jeg ved ikke om det går for hurtigt? Jeg vil jo gerne lære hende at kende og sådan” de andre nikkede og Perrie skriblede stadig hektisk videre på det stykke parpir hun havde I hånden og der gik da ikke længe før hun måtte vende det om og skrive på bagsiden. Fik hun overhovedet ikke skrive krampe af det der?

 

“Jeg syntes du skal gøre det” sagde Eleanor og rejste sig fra gulvet for at sætte sig op I sofaen til Louis der straks lagde en arm om hende, de var simpelthen for søde. Perrie lagde sin pen fra sig og proppede hurtigt parpiret ned I en konvolut, hun så næsten helt nærvøs ud men åndede let ud da hun havde sejlet kuverten. Hvad havde hun skrevet I det brev?

 

“Hvem vil have pizza?” spurgte jeg og grinte lidt efersom de alle rakte armen I vejret, hurtigt gik jeg ud I Louis køkken og hentede menu kortet, jeg var meget vant her så jeg kendte hans køkken ligeså godt som mit eget.

 

Da jeg havde taget det gik jeg tilbare til stuen og smilede stort ved synet af Louis og Eleanor der delte mundvand. “Godt du kom og redet mig, de sluger snart hinanden” hun snøftede falsk hvilket fik mig til at grine og parret I sofaen til at stoppe. Kort kiggede de forvirret på os før Louis nærmest fløj over bordet for at vride menu kortet ud af mine hænder. Idiot.

 

“Jeg skal bare have en salat” sagde Perrie muntert og kiggede smilende rundt på os alle sammen. Vi vidste godt Perrie gik meget op I sin kost, og det bare at hun næsten havde svært ved at spise pizza bekymrede mig lidt. Dog vidste vi alle godt at det ikke tog overhånd for samtidig trænede hun også. Og en gang imellem når hun nu gik med til at spise slik. Så gik hun dælme også til den.

 

“Hvor langt er der egentlig til Bristol?” spurgte jeg og kiggede på Louis som tænkte sig om og svarede “i bil cirka 2 timer og 18 minutter” derefter lagde han sin mobil ned igen og smilede til os. Dog blev Perrie en smugle bleg.

 

“I kan jo mødes på midten” forsikrede Louis og hun nikkede ivrigt “Newbury?” forslog Louis hvilket fik hende til at nikke. Lige præcis en time og 9 minutter fra hinanden. Perrie smilede og søgte så hurtigt I kort hvor Bristol lå og det virkede til at hun blev mere overrasket end hun burde.

 

“Jeg skal så meget til Bristol! De har den der I ved... den gode isbutik” og med det grinte vi alle.

____________________________________

Okay 10 kommentare var vel lidt for meget eller? Istædet vil jeg bede om 7 kommentare og 5 likes. Ville det passe fint? I hope so.

 

Nå men hvad syntes i så? Er igang med en ny trailer som gerne skulle komme op idag eller imorgen :D 

Indtil da... HAVE FUN!

 

//Nanna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...