Dear Harry [Harry Styles]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Penpals er et velkendt fenomen på Englands skoler men da den 17 årrige Valerie Trescott og de andre 2.års elever får tildelt en pelpal fra en anden skole i England ændres hendes liv drastisk. Hun ved ikke hvor hendes penpal præcis er fra i England men alligevel føler hun sig knyttet til ham mere end nogle af sine venner. Hun fortæller Harry alt og et stærkt venskab bliver bygget. Men hvad sker der når skolen på årsdagen for traditionen arrangere en camp for de to skoler i midten af England?

50Likes
68Kommentarer
2356Visninger
AA

6. Kapitel 5

 

Valerie

 

Fredag... igen. En uge siden jeg sendte mit første brev til Harry. Syret. Idag ville jeg højst sansynligt få et brev tilbage, dog ville jeg ikke sætte mine forhåbninger op. Hvad nu hvis han ikke gad havde en penpal? Ja så måtte jeg jo få en ny.

 

Trash var dog overbevist om at han ville svare, men at Cece ikke ville. Jeg vidste ikke hvorfor hun troede det eftersom det var en skør tanke. Og hvorfor var det os der skulle skrive først? Det gav slet ingen mening.

 

Jeg skubbede døren op til engelsk-håbefuldt- og satte mig ned med Trash ved min side. Ih hvad skulle der mon ske. Mr Rowan kom traskende ind I rummet som om han havde alverdens tid, trods han var fem minutter forsinket... hvilket vi også var.

 

Ups.

 

Men hey det var ikke vores skyld at vi var sløve I betræket, eller det var det. Mr Rowan tog et kasse frem han tilsynladende havde bag ryggen. Så meget du føler med Valerie... Pas nu på du ikke bliver for klog.

 

Han stillede kassen og rømmede sig hvilket skabte helt ro I klassen, smart. “Så her er ugens breve... det er ikke alle der er til kan jeg fortælle...” jeg sukkede, pis også. Harry havde med garanti ikke svaret mig. Trash så derimod skræmt ud og trippede en smugle med foden hvilket gav mig stress.

 

“Nu vil jeg råbe op og I skal så komme op og hente brevene...” han tog et første brev og og begyndte at råbe navne op.

 

“Zayn Malik”

 

Zayn rejste sig glad og jeg kunne ikke lade værre med at undre mig, hvem mom han havde fået? Jeg burde spørge, og så kunne jeg evt få noget senere... win win. Han kunne også “Valerie Trescott” bare komme hjem til mig og... vent hvad?

 

“Valerie?” jeg hostede kort og skyndte mig derefter op for at hente brevet. En sirligg og flot – af en mand – var skrevet over kuverten hvilket fik mig til at smile.

 

Valerie Trescott

Seaford High,

Bristol, BS10

England

 

Jeg kiggede igen på hans håndskrift og sendte kuverten et strålende smil, han skrev dog pænt. Pænere end mig, desværre.

 

“Georgia Odelle Fischer” min papsøster kom valsende hen mod lærerens bord og snuppede kuverten med to fingre for så at vrikke hele vejen tilbage med min numse. Jeg ville dog ikke prale... jeg havde set bedre ting.

 

“Og det var så det...” sagde Mr Rowan og derved faldt Trash sammen I stolen, og fik et melidende blik fra mig. “Jeg er sikker på at posten bare er forsinket” hun nikkede og nøjede sit hovede som om hun skammede sig, hvilket jeg på inden måde fattede.

 

“Val, alle fik nærmest et” jeg sukkede og trak hende ind I et kram. Fuldstændig ligeglad med at Mr Rowan nu var gået I gang med undervisningen, jeg havde trods alt bedre ting at se til lige nu. Også selvom Engelsk var mit absolute ynlingsfag I hele verden. Det var satanedme sejt. Bad Ass Valnød.

 

Jeg bliver faktisk kaldt Valnød... af min mor og når Trash keder sig. Hos Georgia går jeg under 'tjeneren' oftes, nogle gange kan jeg hede Valerie eller Val.

 

“Frk Trescott, er klassen værd din tid idag?” jeg smilede lidt og åbnede for munden hvorpå et nej forlod mine læber. Til alles forskrækelse. Ups.

 

“For forslar jeg at de går” sagde han, ikke engang sur bare træt. Jeg tog mine ting og rejste mig før jeg gik ud I rygergården, selvfølgelig var der tomt. Folk var til time. Kort efter gik døren op inde på gangen og halvdelen af klassen kom ud. Med Trash I front. Stormene kom hun ud og hvinede til mig.

 

“Du skaffede os lige en fritime! Han sagde at hvis der var andre der ikke gad undervisningen kunne de gå og så gik alle pånær Brian og Kylie!” hvinede hun glad og hoppede op og ned et par gange. Hvad satan? Gud ja de 'datede' jo! Kylie og Brian var de største nørder du nogle sinde møder, men hey det var sødt.

 

Misforstå mig ikke, jeg har intet imod nørder. Nørder er bare når nogle er udefrinerbart kloge hvilket vi alle er på punkter, Trash med sit evige Counter Strike som hendes forældre hadede, mig eh... Zayn lad os bare bruge ham som beskrivelse. Georgia havde mode og slader men hvem vidste ikke det.

 

Jo og så var der Matematik, Geogia var en haj ligeud sagt men hun viste det ikke og slettede altid 1' tallet I sit 12 for at erstatte det med et 0. Tossede tøs. Det da bare vildt hun har ben I næsen, det overraskede også mig.

 

Som vi sad der, en hel klasse og snakkede kom jeg I tanke om brevet, jeg læste det og smilede stort ved hvert et ord. Harry var da bare for akavet, men det var noget så sødt. Udover det kendte jeg ham jo ikke som sådan. Dog fik noget mig til at stivne fuldkommen. Den sidste sætning I hans brev.

 

Hvad er din dybeste hemlighed?

 

Jeg gøs indenvenindigt, skulle jeg svare på den? Selv havde jeg ingen anelse, men jeg måtte give det et skud. Hvis Harry skulle være min penpal så blev jeg nød til at åbne op og fortælle ham alting. Og med det hele historien.

 

Noget sagde mig at næste brev ville blive langt, rigtig langt, men jeg kunne jo aldrig vide, udover det skulle jeg så finde et spørgsmål til Harry, som han så kunne bruge blod, sved og tåre på at finde et svar til.

 

Lidt ligesom jeg gjorde nu.

 

“Den næste time begynder nu” konstaterede Trash og hev mig af min tankespind, dang it. Jeg fulgte modvilligt med hende til Biologi og sukkede dramatisk det meste af vejen. Suk.  

_____________________________________

Here we go! Nå hvad syntes i så? COMMENT! :D

7 Kommentare til næste kapitel! kom så i kan godt!

//Nanna T

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...