UH 3: Unforgettable Days//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Alt kører på skinner, for den nu 20-årige Anna Garcia. Hendes musikkarriere går i den rigtige retning, og hun er i fuld gang med, at udleve den drøm, hun inderst inde hele tiden har haft. På samme tid er hun nu fuldstændig ovre de to bandmedlemmer Ashton Irwin og Calum Hood - mener hun i hvert fald selv. Men er hun virkelig det? Kunne der graves gamle følelser frem for dem? Uden på er Anna en smilende, og glad pige - men er det lige sådan inden i? Undervurderer hun bandmedlemmerne? Dette er 3'eren af 'Unforgettable Holiday', og jeg vil anbefale, at man læser den, og 2'eren 'Unforgettable Memories' før man begiver sig ud i denne, da det hele på den måde vil give mere mening.

40Likes
208Kommentarer
17519Visninger
AA

24. Who do you think you are?

“Mason!”, min stemme var stresset. Idag var bare en stressende dag. Idag skulle jeg optræde for første gang i to ½ år, på iTunes Festival endda. Det virkede passende at begynde lidt roligt igen.

Ikke nok med, at jeg var ved at dø af nervøsitet, så syntes Mason også han skulle løbe rundt backstage. Det var så nu jeg godt kunne bruge en til at hjælpe mig. Lena var der, trofast, men hun var mere lost end mig.

“Mason kom nu herover! Vi har ikke tid til det der!”, jeg fortsatte ind mellem nogle tøjstativer, hvor han var løbet ind. Men han var mindre end mig, surprise, så derfor kom han meget hurtigt videre.

“Mason, nu tæller jeg til tre og hvis du ikke står herovre foran mig, så ryger du på hovedet i seng!”, råbte jeg og stilte mig med hænderne i siden. Han skulle høre efter, skulle han.

“En”, startede jeg, og kunne føle Masons overvejelse. Nå ja, hvis han gerne ville i seng så kunne han da også bare gøre det. “To”, fortsatte jeg. Mason trådte frem fra sit skjul, og gik tættere på mig. Han nåede lige at komme hen til mig, da jeg formede “tre”.

“Det var godt basse”, svarede jeg og smilede til ham. Han smilede stort, begyndte at grine og satte i løb igen. Jeg sukkede hårdt; magtede ikke hans lege lige nu. Kunne han ikke vælge et andet tidspunkt, at skullelege fangeleg på?

“Mason! Nu kommer du her, ellers er der ikke noget lørdags slik de næste tre uger!”. Jeg følte mig lidt ond, men han kunne jo bare hører efter og slappe lidt af.

“Har du problemer?”, lød det bag mig. Jeg vendte mig brat om, og mødte nogle store brune øjne, der til forveksling lignede Masons. Eller, Masons lignede Calums. Hans fars.

“Ikke nogle du skal hjælpe med”, svarede jeg hårdt. Havde jeg ikke gjort det klart? Han skulle ikke nærme sig mig eller Mason. Stik mod forventning, begyndte han alligevel at gå rundt efter Mason. Hvad fanden var det nu? Jeg skulle på scenen om alt for kort tid, og så skulle han gøre noget andet end jeg havde sagt.

“Så søde, kom i tøjet”, Lena kom hurtigt hen mod mig, med et sæt tøj i hænderne.

“Lena, Mason løber rundt et eller andet sted og-“ – “Lad nu bare hans far tage sig af det”, afbrød Lena mig og blinkede, mens jeg stod med åben mund og var dobbelt så forvirret som før. Tænk hun svigtede mig.

Alligevel begyndte jeg at tage tøjet på; En hvid top, bukser med et farverigt mønster, og bodorøde stiletter. Jeg kunne spotte Calum komme gående med Mason, som havde et stort smil på læberne. Nå ja, hvis bare han var glad, så var jeg glad.

 “Du må passe lidt bedre på din mor, Mason. Hende er du heldig med”, sagde Calum da de kom over til mig. Jeg smilede mærkeligt til ham, hvorfor sagde han sådan noget til Mason?

“Mason basse, jeg skal snart ind på scenen, så du skal bare holde dig hos Le-“ – “Hos mig”, afbrød Calum mig. Hvad fanden mente han med det? Mason skulle under ingen omstændigheder være hos Calum.

“Nej, du skal holde dig hos Lena. Hun har lovet at se spiderman med dig”, forklarede jeg kort, og satte mig på hug foran ham. Jeg aede ham over panden, mens han nikkede.

Jeg kyssede ham på kinden, og smilede til ham. Han smilede charmerende tilbage – hvis der var noget han havde arvet fra Calum, så var det hans charme. Og brune øjne. Et eller andet sted var det vel heldigt nok, at det var Calum der var faren, og ikke en eller anden mærkelig stodder. Jeg mener, så slem var Calum jo heller ikke.

Sagde jeg lige det? I did. Sorreh.

“Skulle jeg starte med Video games?”, jeg rejste mig op og kiggede spørgende på Lena. Hun nikkede, og gav mig en mikrofon. En mand tog mig kort efter med. Jeg nåede heldigvis at sige til Lena, at hun skulle holde godt øje med Mason.

Manden, som var en af de der lydtekniker arbejdere (hvad ved jeg), talte ned og  puffede mig blidt i ryggen, da jeg skulle gå ud.

Publikum begyndte at skrige, og jeg måtte hurtigt konkludere, at jeg havde savnet det her mere end noget andet.

 

-----

 

Koncerten havde været helt fantastisk. Folk var så rare, og det var fantastisk at være tilbage.

“Du var god søde!”, Lena tog i mod mig ude bagved, med åbne arme. Jeg smilede og lagde mine arme om hende. Det havde virkelig gevet mig et lykkeboost, at få lov at optræde igen.

“Hej din lækre unge”, jeg satte mig ned på hug, og lagde mine arme om Mason. Min lille skat.

“Hej mor”, svarede han, og smilede fjollet. Han virkede træt, men ikke overtræt endnu. Heldigvis, så blev han altid så irritabel.

“Hvad så, har du set film med Lena?”, spurgte jeg ham, og kiggede på Lena som bed sig nervøst i læben. Hvad havde de mon lavet?

Mason rystede på hovedet og fnes; “Med ham”, mumlede han fjollet og pejede på Calum, som stod i døren et par meter væk. Jeg kiggede op på Lena med et suk.

Hun kiggede undskyldende på mig; “Han har leget med Calum”. Havde Mason leget med Calum i en time? Uden at kende hans navn?

“Måske vi lige skulle snakke”, jeg gik hen til Calum, som nikkede nervøst. Vi gik ind i make-up rummet, og lukkede døren.

Jeg stilte mig med armene over kors og kiggede afventende på ham, på trods af, han ikke sagde noget.

“Godt, så starter jeg. Hvad har du gang i?”, min stemme var hård, men jeg forstod ærlig talt ikke hans håndtering af det. Han ville ikke da jeg var gravid, men to år senere vil han pludselig rigtig gerne.

“Jeg ved godt du sagde, jeg ikke skulle nærme mig ham. Men han er jo mit barn, og jeg vil gerne lære ham, og hans mor at kende”, svarede han, hvilket fik mig til at rulle med øjnene.

“Ja helt sikkert. Men det er desværre to år for sent”, jeg smilede bedrevidende til ham, og kunne se hvordan det irriterede ham. Men jeg var ligeglad, han kunne blive så sur han ville. Mason var mit barn, og det var ikke hans skyld, at hans far var fucked op når det gjaldt.

“Jeg ved godt, at jeg skulle være der fra starten, og at det er forkert at dukke op her og forvente noget som helst. Men prøv lige at se det fra min synsvinkel”, han kiggede nærmest bedende på mig, hvilket fik mig til at sukke, og sætte hænderne i siden; “Okay, fra din synsvinkel. Jeg har en modelkæreste med store patter, og så har jeg en eks kæreste der er gravid med mit barn. Nej, du har ret det er da helt forståeligt!”, vrissede jeg. Han irriterede mig bare, helt generelt. Idiot.com.

“Det har ikke noget med Megan at gøre”, startede han ud, og lød en smule mere irriteret. “Men kan du ikke forstå, at det er ret stort at få afvide, at man pludselig er far? Tror du ikke, man skulle tænke lidt?”, fortsatte han, og kiggede direkte ind i mine øjne.

“Kun hvis ‘man’ er dig”, svarede jeg hurtigt, og vendte om. Mit hår svingede let, og jeg fortsatte ud til Mason. Jeg løftede ham op og snurrede ham lidt rundt, hvilket fik ham til at grine højt.

“Jeg elsker dig Mason”, sagde jeg, mens jeg holdt ham på min hofte. Han smilede, og lagde sine hænder på mine kinder; “Jeg elsker dig mor”. Det var nok til at gøre mig helt blød i knæene. Han var alt jeg behøvede.

“Men”, hans smil falmede, hvilket fik mig til at kigge seriøst på ham. “Får jeg så ikke noget lørdags slik?”, fortsatte han, og hentydede til det jeg havde sagt før jeg gik på scenen. Jeg slog et grin op; “Jo, jo du gør basse”.

______________________________________________

@Little_Mix har fødselsdag -  tillykke med dagen :-)

Hav en dejlig dag!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...