UH 3: Unforgettable Days//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Alt kører på skinner, for den nu 20-årige Anna Garcia. Hendes musikkarriere går i den rigtige retning, og hun er i fuld gang med, at udleve den drøm, hun inderst inde hele tiden har haft. På samme tid er hun nu fuldstændig ovre de to bandmedlemmer Ashton Irwin og Calum Hood - mener hun i hvert fald selv. Men er hun virkelig det? Kunne der graves gamle følelser frem for dem? Uden på er Anna en smilende, og glad pige - men er det lige sådan inden i? Undervurderer hun bandmedlemmerne? Dette er 3'eren af 'Unforgettable Holiday', og jeg vil anbefale, at man læser den, og 2'eren 'Unforgettable Memories' før man begiver sig ud i denne, da det hele på den måde vil give mere mening.

40Likes
208Kommentarer
17943Visninger
AA

26. strange text

Jeg vågnede med et sæt, da lyden af babygråd ramte mine øre. Jeg åbnede mine tunge øjne langsomt, da det ikke rigtig gik op for mig, at det var virkeligt. Jeg gabte, og satte mig op i sengen.

Da det gik op for mig, at det var Masons gråd, fik jeg hurtigt hevet en stor t-shirt på og løb ind til ham. Dog stoppede jeg op i dørkarmen, da et usædvanligt syn mødte mig. Calum stod ved siden af Masons seng, og trøstede ham.

Et smil poppede op på mine læber, mens jeg lænede mig op af dørkarmen. Sådan stod jeg og kiggede i flere minutter, før Calum vente sig om og kiggede overrasket på mig.

Jeg løftede øjenbrynet let, mens han gik hen i mod mig. Han smilede bare til mig; “du har brug for at sove”.

“Mon ikke det går”, svarede jeg, og pressede kort mine læber mod hans. Han smilede til mig, og tog min hånd på vej ind i mit værelse igen.

Jeg lagde mig ned i sengen igen og kiggede ind i Calums brune øjne; “Mener du det du sagde?”.

Han smilede til mig, og lod sin hånd glide roligt ned over min kind; “Hvad for noget af det?”.

Jeg rykkede mig lidt tættere på ham, og trak dynen op over mig; “At du elsker mig?”. Hvis han ikke mente det, ville jeg måske bare blive ret skuffet. Sådan noget sagde man ikke bare til folk, men jeg ville alligevel være sikker på han mente det.

“Selvfølgelig gør jeg det”, svarede han, som om det var det mest enkle i hele verden. Jeg lænede mig frem, og lod mine læber ramme hans. Han udviklede det, selvom jeg egentlig var træt og ville sove. Klokken var halv fem om morgenen, og jeg ville gerne sove et par timer mere, før vi skulle køre afsted mod mine forældre.

Kort efter kunne jeg mærke Calum tage fat i min t-shirt og trække den af. Jeg fnes, og strammede mine ben om ham. Det var lidt underligt at have sex med en klokken fem om morgenen fordi ens barn vågnede, men whatever. Yolo, eller hvad man nu skulle kalde det.

“Calum!”, stønnede jeg og pressede mit hoved tilbage ned i puden. Jeg vidste ikke lige hvorfor det her skete, men jeg kunne godt lide det. Hæhæ.

Kort efter kyssede han mig hurtigt på munden og lagde sig ned ved siden af mig. Jeg trak dynen op over mig.

“Calum, årh!”, han efterlignede min stemme for kort siden, hvilket fik mig til at slå et grin op. Jeg daskede ham hurtigt på skulderen; “Sov nu!”.

 

Solen skinnede ind fra vinduet. Jeg åbnede langsomt mine øjne, og mødte synet af Calums lukkede øjne. Jeg lænede mig frem, og kyssede ham ved siden af munden.

Klokken var nu 9, det var tid til at stå op. Vi skulle køre klokken tolv, så vi ville være hos mine forældre til frokost. Det ville være min mor, min far, Marie, og mine bedsteforældre. Mine bedsteforældre blev dog kun lige til frokosten, da de skulle hjem igen.

Jeg stod ud af sengen, og fortsatte ind til Mason. Han lå og så fredfyldt ud, så jeg satte mig over til hans seng, og aede ham over panden mens jeg vækkede ham; “Vågn op basse”.

Han åbnede øjnene, og blinkede lidt, hvorefter han strakte armene op som tegn til, at jeg skulle løfte ham op. Jeg fik ham løftet op, og tog ham med ud på badeværelset, hvor jeg lagde ham på bordet så jeg kunne skifte hans ble.

Bedst som jeg havde skiftet hans ble og gav ham noget tøj på, kunne jeg mærke et par arme om min talje; “hey”.

“Hey”, svarede jeg, og vendte mig halvt om, for at placere et kys på hans læber. Jeg smilede kort til ham, og vendte så tilbage til at knappe Masons bukser. Han var altid så stille om morgenen.

“Så er du klar basse”, sagde jeg, og løftede Mason ned igen, så han gik ud i køkkenet. Jeg smed den beskidte ble ud, og pakkede resten af de rene væk.

“Hvad har i af planer i dag?”, spurgte Calum, og tog mine hænder. Jeg smilede til ham; “Vi skal hen til mine forældre på weekend”.

“Anna”, sagde han hurtigt, og smilede til mig. Jeg lagde hovedet på skrå, og nikkede.

“Skal jeg tage med?”. Min første reaktion på den sætning var, at bryde ud i grin. Han kunne da ikke mene, at han ville tage med mig og Mason på weekend hos mine forældre? Havde han overhovedet tid til det? Jeg stoppede dog med at grine da det gik op for mig, at han faktisk mente det.

“Hvorfor det?”, spurgte jeg, og grinte stadig lidt. Tanken var bare mærkelig, hvis man tænkte på for flere år siden, hvor jeg kom hjem efter at have været i New York. Da jeg fik Mason havde jeg fortalt min familie hvem der var faren, men at han ikke ville være der. De havde reageret overraskende godt, og mine forældre forstod rent faktisk, at jeg gerne ville beholde barnet. Alligevel lidtmærkeligt når jeg havde sagt, at jeg hadede Calum. Hvor underligt ville det ikke være, hvis jeg så kom gående med ham?

“Jeg mener bare, jeg kunne hjælpe dig med Mason og sådan”, svarede han nervøst. Det var lidt sødt, at han var nervøs for det. Jeg forstod ham jo godt; han ville lære sin søn at kende, men jeg havde bare stadig den der ‘det er to år for sent’-følelse. Jeg synes ikke det var okay, at han smuttede da jeg sagde jeg var gravid, men jeg kunne vel ikke blive ved med at være sur på ham?

“Har du overhovedet tid til sådan noget?”, spurgte jeg, stadig grinende. Hvis han virkelig havde fri – hvorfor så ikke besøge sin egen familie? Dem så han jo med sikkerhed heller ikke særlig tit.

“Jeg har ikke andet”, svarede han og blinkede, hvorefter han slap mine hænder og gik ud af rummet. Hvad fanden var det lige?

Jeg gik ud i køkkenet til Calum og Mason. Mason sad på sin stol og spiste frugt. Jeg blev faktisk lidt stolt i det øjeblik. For Mason sad med frugt, og det var i nogle bokse i køleskabet; det ville sige, at han selv var gået over til køleskabet, taget frugten ud, lukket køleskabet og sat sig stille og roligt på sin plads og spise.

“Smager det godt Mase?”, spurgte jeg ham, og satte mig ved siden af ham. Han nikkede overdrevet, og puttede et stykke melon ind i munden. Det bragte selvfølgelig et større smil frem, på mine læber.

“Må mor smage?”, spurgte jeg, og åbnede munden, så han kunne putte et stykke frugt ind i min mund. Han grinede, og kastede det ind i min mund, som jeg så forsøgte at ‘gribe’.

Bedst som Mason og jeg sad og ‘spiste’, vibrerede min mobil. Den lå åbenbart stadig på bordet fra igår. Jeg tænkte, at det nok bare var min mor, men blev dog hurtigt seriøs, da den var fra et nummer jeg ikke kendte;

‘Mød mig ved London Eye om en halv time.

- Megan’.

Det gav et stød inden i mig, da hendes navn stod der. Jeg havde glemt alt om hende, og det havde Calum tydeligvis også, siden han var sammen med mig.

Kunne jeg virkelig tage afsted, og møde hende? Hvad hvis hun vidste Calum og jeg var sammen, og hun ville svine mig til på åben gade?

Alligevel var jeg for nysgerrig til at lade hver. Det kunne rent faktisk også være noget godt. Hun virkede bare ikke som den type, men folk kunne sku overraske.

“Cal… Har du noget i mod at holde øje med Mason i en time?”, spurgte jeg, og gik hen til ham. Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn; “Nej.. hvad skal du?”. Jeg gik lidt i panik. Skulle jeg sige, at det var Megan jeg skulle mødes med? Ville det ikke være ret dumt, hvis det var noget ‘hemmeligt’?

“Jeg skal bare lige mødes med en, inden vi tager afsted”, jeg pressede kort mine læber mod hans, og gik så over til Mason og sagde farvel til ham.

Jeg måtte nok indrømme, at jeg var alt, alt for nysgerrig, og spændt. Også nervøs for, hvad hun kunne finde på.

__________________________

Hvad tror i Megan vil? Opdager Calum det? :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...