UH 3: Unforgettable Days//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Alt kører på skinner, for den nu 20-årige Anna Garcia. Hendes musikkarriere går i den rigtige retning, og hun er i fuld gang med, at udleve den drøm, hun inderst inde hele tiden har haft. På samme tid er hun nu fuldstændig ovre de to bandmedlemmer Ashton Irwin og Calum Hood - mener hun i hvert fald selv. Men er hun virkelig det? Kunne der graves gamle følelser frem for dem? Uden på er Anna en smilende, og glad pige - men er det lige sådan inden i? Undervurderer hun bandmedlemmerne? Dette er 3'eren af 'Unforgettable Holiday', og jeg vil anbefale, at man læser den, og 2'eren 'Unforgettable Memories' før man begiver sig ud i denne, da det hele på den måde vil give mere mening.

40Likes
208Kommentarer
17519Visninger
AA

8. Something is wrong

I dag var dagen.

Jeg ville blive kronet som dronning, og skulle leve resten af mit liv i rigdom og juveler.

Og det var så meget løgn, som noget kunne være. Men det var dagen i dag, hvor min nye single ’Money Power Glory’ kom ud, og jeg skulle synge den for første gang i aften på et eller andet show.

Ikke spørg, hvad det var. Og i må ikke dømme mig, men der fandtes jo et hav af shows, som folk så, men ikke var helt så kendte som for eksempel x-factor.

Men jeg skulle synge den om noget lignende en time, og jeg var ved, at dø af nervøsitet, på samme tid med, at jeg glædede mig. Det var vidst nok et meget stort sted, hvor der sad en masse mennesker, med hver sin mening.

Hashtag gisp.

”Og du husker at koncentrere dig, trække vejret, smile, trække vejret, smile”, Lena stod foran mig, og lavede nærmest et system over hvordan luften blev trukket ind i mine lunger, med sine hænder. Siden min optræden med ’video games’, hvor jeg blev taget i, at græde, havde jeg været en smule nervøs for, at gå på scenen. Bevares, jeg var da også nervøs før det – bare på en anden måde.

”Jeg husker det”, svarede jeg, og lavede de samme bevægelser med mine hænder, som Lena gjorde, imens jeg trak vejret dybt og smilede. Smil, breath, smil, breath. Dygtig.

”Er du klar?”, Lena kiggede spørgende på mig, og jeg nikkede hurtigt, med et smil. Af en eller anden grund havde jeg det meget bedre nu, og følte mig klar.

”Godt, så gå ud og giv dem noget, at tænke over!”, råbte Lena, ikke fordi hun var sur, men på den der gode måde. Ligesom kampråb, bare ikke ligeså nedern.

Jeg nikkede og grinte kort, hvorefter jeg fik stukket en mikrofon i hånden af en eller anden creepy mand, forklædt i sort. Gisp.

Jeg stod lige akkurat, så publikum ikke kunne se mig, men så jeg var klar til, at gå ud på scenen. Jeg tog en dyb indånding, og trak vejret dybt og langsomt, helt ned i maven. Bandet begyndte at spille musikken til ’Born to die’, og jeg tog endnu en dyb indånding, hvorefter jeg gik ud på scenen. Min hånd røg automatisk op til mit hoved, og kørte igennem mit hår, imens et stort smil blev placeret på mine læber. Der var så mange mennesker, som kom her en hverdags aften, og havde brugt penge og tid på, at se mig. Det var overvældende. Jeg vinkede hurtigt tilbage til dem, og smilet blev kun større, da de skeg og vinkede helt voldsomt. Jeg smilede til guitaristen, og blev mindet om, at jeg skulle synge nu.

”Feet don’t fail me now..”, begyndte jeg, og sørgede for, at gøre mig ekstra umage. Jeg ville nemlig ikke være en af dem, der sang skrækkeligt live. Det var da det mest nedern i verden.

Det irriterede mig at høre nogle, som havde indspillet en sygt god sang, også bare sang som et æsel live. Det beviste ligesom, at 75% af deres sang var autotune, og at de i virkeligheden ikke kunne synge direkte.

”Come take a walk on the wild side, let me kiss you hard in the pouring rain, you like your girls insane”, nærmest hviskede jeg, men det var selvfølgelig ikke en rigtig hvisken. I ved, hvad jeg mener.  Overraskende hurtigt, var sangen slut, og jeg havde uden at tænke over det, bare sunget teksten automatisk.

Bandet sluttede sangen af, og publikum klappede mere end før, og skreg også meget højere.

Det var stadig mærkeligt for mig, og jeg fik altid et adrenalinkick når jeg stod på scenen. Alligevel blev jeg også helt genert, og lod dermed min hånd køre igennem mit hår, imens jeg grinede, med helt sikkert det største smil på læberne.

”Tusind tak. Jeg er så glad for, at være her, og se jer alle sammen. Tak, fordi i er kommet. Jeg glæder mig til, at få en dejlig aften sammen med jer”, startede jeg ud, og gik lidt frem og tilbage på scenen, så jeg kunne se alle. Eller, jeg kunne ikke se alle, for jeg blev jo næsten blændet af spotlightet, men altså.

”Den næste sang, jeg gerne vil synge, er en helt speciel sang. Det er nemlig den første sang, jeg skrev, og den som fik mig til, at kaste mig ud i, at synge. Den hedder ’Dark Paradise’ ”, jeg smilede og skiftede vægten på mine ben lidt, hvorefter jeg kiggede kort om på guitaristen, som tegn på, at jeg var klar.

”And there's no remedy

For memory

Your face is like a melody,

It won't leave my head

Your soul is haunting me

And telling me

That everything is fine

But I wish I was dead”, sang jeg, og lukkede kort øjnene, da jeg nærmest kom ind i en anden verden. Jeg havde på disse to år hele tiden skrevet mine tanker ned, og det var vildt at tænke på, hvor meget jeg havde forandret mig på bare to år. Det var skræmmende, og jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde af det.

 

CALUMS SYNSVINKEL:

 

“Tusinde, tusinde tak. Jeg har en sidste sang, som jeg gerne vil synge for jer. Det er min nye single, som hedder Money Power Glory”, Annas stemme rungede ud over hele koncertstedet. Hendes smil kunne give alt liv, og hendes stemme var som fra en engel. Jeg forstod godt, at folk var vilde med hende, på trods af, at hun i starten havde haft rigtig dårlig omtale, på grund af alt det med mig og Ashton.

( https://www.youtube.com/watch?v=ylfF5NOOhWM )

“You say that you wanna go to a land, that’s far away.

How are we supposed to get there with the way that we're living today?

You talk lots about God

Freedom comes from the call

But that's not what this bitch wants

Not what I want at all

I want money, power and glory

I want money and all your power, all your glory

Hallelujah, I wanna take you for all that you got

Hallelujah, I'm gonna take them for all that they got”. Jeg havde ret da jeg sagde, at det lød som en sang, der kunne være farlig at offentliggøre. Eller bare lidt, for der var næsten aldrig nogen som siger, at de vil have penge og magt. Og hvem kalder sig selv en bitch? Åbenbart Anna Garcia. Alligevel passede den sang så godt til hendes stemme.

Der var bare et eller andet nyt omkring hende, som jeg ikke vidste, om var så godt. Hun havde forandret sig meget, og selvom hun inderst inde stadig var den samme stædige pige fra London, så viste hun det overhovedet ikke. Som hun stod der på scenen, var hun en glad pige, men som var hård uden på. Jeg vidste jo godt, at det bare var en facade, men det vidste hendes fans ikke, for de kendte hende ikke fra før. Før alt det her. Før hun blev den pige, som brugte sin hverdag ligesom jeg. Før var det mig, der havde for travlt til hende, og nu var det hende, der havde for travlt til mig. Jeg kunne da heller ikke lyve om, at jeg nogen gange blev lidt skræmt af hende. Jeg mener, hun sang i en af sine sange, at hun ville ønske hun var død, og at vi var født til at dø og sådan noget. Det lignede hende bare ikke, at synge noget, som hun ikke mente hundrede procent.

Desuden havde hun ignoreret mig siden vi var sammen den aften. Hun var smuttet fra sin egen lejlighed, så det måtte være noget. Der var altså et eller andet helt galt med hende. Et eller andet, som Ashton ikke kunne se.

_________________________

Beklager, at mine kapitler er så deprimerende i de her dage, men jeg har det ikke så godt lige nu,

og derfor har jeg lidt svært ved at skrive et happy-lykkeligt kapitel :)

Det skal nok snart blive bedre, det lover jeg!

God dag! :)<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...