UH 3: Unforgettable Days//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Alt kører på skinner, for den nu 20-årige Anna Garcia. Hendes musikkarriere går i den rigtige retning, og hun er i fuld gang med, at udleve den drøm, hun inderst inde hele tiden har haft. På samme tid er hun nu fuldstændig ovre de to bandmedlemmer Ashton Irwin og Calum Hood - mener hun i hvert fald selv. Men er hun virkelig det? Kunne der graves gamle følelser frem for dem? Uden på er Anna en smilende, og glad pige - men er det lige sådan inden i? Undervurderer hun bandmedlemmerne? Dette er 3'eren af 'Unforgettable Holiday', og jeg vil anbefale, at man læser den, og 2'eren 'Unforgettable Memories' før man begiver sig ud i denne, da det hele på den måde vil give mere mening.

40Likes
208Kommentarer
17532Visninger
AA

15. Leave

Hans hoved nærmede sig mit. Hastigt, alt for hastigt, ligesom mit hjerte. Jeg kunne mærke de små pust fra hans åndedrat, hans hænder der lå ved mine hofter, og pressede mig ind til ham. Mine ænder, der kørte roligt igennem hans bløde, blonde hår. Det her var mærkeligt, men rart på samme tid. Luke forstod mig, og han støttede mig.

Efter det emne med Calum, som Luke havde fået sneget os ind på, havde vi snakket en del om det hele. Han forstod godt, at jeg var i tvivl om mit valg, og at jeg elskede både Ashton og Calum højt, men at jeg ikke kunne være kærester med dem.

”Hvis du ikke vil være kærester med Calum, hvorfor får du så hans barn? Det vil jo også ligne ham på nogle punkter?”, Luke kiggede spørgende på mig, med hovedet let på skrå. Han havde en pointe. Det var jo ikke kun mit.

”Jeg fortryder, at jeg fik abort sidste gang”, svarede jeg, og undlod at svare på det sidste. Hvis barnet kom ud, og havde store brune øjne, og helt mørkebrunt hår, så ville jeg blive stum et par minutter.

Luke forstod heldigvis min hentydning, og undlod at snakke mere om det; ”Det er hans tab”. Jeg smilede stort til ham, og rykkede mig længere indtil ham, hvilket fik ham til at kigge ned mod vores sammensmeltede lår.

Lol, det lyd cheeky.

”Hvorfor kysser du mig ikke bare?”, røg det ud af mig. Flot Anna, bare afbryd jeres kærlige øjeblik. Du er så pisse dygtig.

”Fordi jeg er bange for din reaktion”, svarede han ærligt. Hans ene hånd aede noget hår om bag mit øre, mens den anden stadig holdt ved min numse.

”Luke, der findes cirka fem millioner piger, der vil dø for at gå i seng med dig. Og så er du bange for min reaktion?”, jeg kiggede dumt på ham, for hvad havde han i virkeligheden, at være bange for? Ingenting.

”Jeg snakker ikke om din reaktion nu. Jeg mener i morgen, når du vågner”, forklarede han, og jeg forstod ham overraskende godt. Han havde jo ret. Da jeg havde været sammen med Calum, fortrød jeg det næste dag, da jeg vågnede. Luke var jo klog. Jesus.

”Det kan du have ret i”, svarede jeg, med lod ham ikke se min reaktion, før jeg pressede mine læber mod hans. Hans overraskelse var ikke til, at tage fejl af, men han kyssede overraskende hurtigt med. Havde han regnet med det her, lige så meget som jeg?

Muligvis, da jeg kort efter kunne mærke hans kolde hånd på min mave, under min trøje. I mit hoved var der intet, der kunne spolere det nu.

Men sådan skulle det åbenbart ikke gå, da der kort efter blev taget i hoveddøren. Til vores held, var den dog låst, og personen bankede derefter bare på.

Luke kiggede skrækslagen på mig, og jeg ligeså.

”Hvem er det?”, råbte Luke. Lidt akavet, når jeg stadig sad på ham, og hans hånd stadig lå på min mave, lige under mit bryst.

”Calum!”, lød det bag døren, og jeg sværger, at mit hjerte stoppede et enkelt sekund. Han var her. Få meter fra mig og Luke, som havde kysset. Hvis bare han havde set det.. og så alligevel ikke, for så var jeg fucked.

”Gem dig bag døren!”, hviskede Luke, så højt som han kunne, uden andre kunne høre det. Han pejede hen mod sit værelse, og jeg løb hurtigt, men lysløst hen og gemte mig inde bag døren. Kort efter kunne jeg høre Lukes skridt, og døren blev åbnet.

”Hva så, har du hemmeligt besøg?”, det var helt klart Calum stemme. Et sted langt inde i mig, var der ikke noget jeg hellere ville, end at springe ud og kramme ham. På den anden side, havde jeg lyst til, at løbe ud og stikke ham ti flade.

”Nej, jeg har bare set lidt TV”, svarede Luke, og jeg måtte indrømme, at han lød sikker i sin sag. Havde han øvet sig på det her?

”Hvem fanden var det så, der stønnede ligefør?”, Calums grin fyldte rummet med fuglesang og regnbuer ponyer, men inden i mig var det fulstændig modsat. Han havde fucking hørt os, det var ikke et godt tegn. Nu skulle Luke bare holde facaden.

”En fra TV’et tror jeg. Er der sket noget specielt?”. Dygtig Luke. Jeg var sku stolt af ham. Han fik drejet samtalen væk, uden at virke mistænkelig.

”Det var der faktisk. Det er om Anna”, jeg rettede straks min fulde opmærksomhed mod samtalen, da Calum nævnte mit navn. Hvad ville han sige om mig?

”Hvad er der med hende?”, mumlede Luke tøvende, og det undrede mig lidt, at han ikke bare svarede som før. Kom så Lukey.

”Har du set hende for nyligt?”, Calums stemme igen. Fuck. Luke, lyv. Stik ham en ordentlig fed løgn.

”Nej, det har jeg ikke. Hvorfor?”, godt Luke. Igen var jeg stolt. Den dreng kunne bare det der, med at lyve…

”Hun har ikke kontaktet mig i lang tid, og jeg vil virkelig gerne snakke med hende”, svarede Calum, men det pissede mig lidt af, selvom jeg ikke engang var fysisk med i samtalen. Jeg ville gerne vide, hvad han ville sige til mig, men jeg ville ikke kontakte ham. Han skulle vise mig, hvad jeg var værd, hvis han gad. Ellers skulle han lade mig komme videre uden ham.

”Hvad har du gjort ved hende?”, lød det fra Luke, efter en lille stille pause. Hvad han havde gjort? Tjaeh…

”Det samme som ved Megan”, fnes Calum, lidt lavere end før. En vrede startede straks inden i mig. Han så hende fucking stadig! Megan den lille møgtøs til model, som havde spoleret mit venskab, og et eller andet skab, med de drenge. Hende der udtalte sig så pisse dumt, og hende jeg på daglig basis havde lyst at knække halsen på. Og så Calum! Den nar, der troede han kunne lege med mig, som det passede ham, når han havde lyst. Føj for satan.

”Forfanden Calum”, Luke fnes, og det irriterede mig også. Alt irriterede mig lige nu. Selv den flue på væggen, som ikke var der. Var det min graviditet? Eller var jeg på renden til en depression? Ej vel? Vi siger det første.

Hvis jeg var Luke, havde jeg stukket ham tyve flade, men det gjorde han selvfølgelig ikke. I stedet skulle han stå og grine med ham, og være sådan ’Godt scoret man’ agtig. Hvor fanden var hans stolthed? Hans værdighed?

Jeg kunne ikke holde det ud mere. Calum skulle såres, præcis som han havde gjort ved mig. Derfor trådte jeg frem, og ud gennem døråbningen, for at fortsætte ud i gangen til de to måbende drenge. Calums øjne ramte mine, og jeg sværger, at de lignede nogle, der kunne flyde over; ”Anna?”.

Jeg nikkede, og stilte mig med et koldt blik, med hænderne i siderne og gloede på ham. Fucking nar.

”Ja, du ved hende fra New York? Hende du knaldede med, for at undgå problemerne. Hende du lovede altid at vente på, og påstod, at du elskede. Den Anna”, svarede jeg hårdt, og kiggede ham direkte i øjnene. Han kiggede først overrasket, men derefter såret på mig; ”Du kan ikke blive ved med, at rende rundt i det samme”. Rende rundt i det samme? Nå, så fordi jeg har rendt rundt i, at han udnyttede mig, så var det okay og ude af verden? Det tror jeg ikke, prettyboy.

”Og du kan ikke blive ved med, at knalde med ligegyldige piger! Til sidst er der ikke flere der gider, fordi de alle forhåbentlig har fundet ud af, hvilken nar du er!”, råbte jeg, og kunne slet ikke styre min vrede, da jeg skubbede til ham. Ikke hårdt, bare et skub der tydeligt skulle vise, at jeg ikke ville have noget med ham at gøre.

”Hvor fanden får du det fra?”, han kiggede uforstående på mig, men jeg kunne ikke andet end at rulle med øjnene. Han irriterede mig så utroligt meget, og jeg havde lyst til at sparke ham ud gennem døren, og hele vejen til mongol-land, hvor han hørte til!

”Jeg er ligeglad Calum! Fatter du det? Du kan rende mig langt op i røvhullet!”, råbte jeg og vendte siden til ham. Jeg magtede ikke at glo på ham.

Luke stod bare og kiggede Fra Calum til mig, og fra mig til Calum. Var det ikke nu, han skulle blande sig lidt? Eller var jeg helt gal på den?

”Din fine ven her, har allerede vist mere tillid på en enkelt dag, end du har på flere år!”, råbte jeg, og ville virkelig have ham til at svare, så jeg kunne svine det til. Møgnar.

”Og hvad fanden har du så vist? Ikke en skid Anna, det er hele tiden dig der skal have medlidenhed!”, svarede han, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Et sted dybt fortalte mig, at han havde ret – men uden på var han lige blevet en endnu større idiot.

”Hvis du har sådan et stort problem med mig, hvorfor fanden skrider du så ikke bare?!” , råbte jeg irriteret, og kiggede ham direkte i øjnene. Vores øjne dræbte om kap, men det var ingenting i forhold til den vrede, der opstod indeni mig. Han kunne sku da bare skride hjem og bolle sin lorte model veninde, hvis jeg var så pisse egoistisk.

______________________________________

Hav en rigtig dejlig aften - desværre ikke rettet :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...