UH 3: Unforgettable Days//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Alt kører på skinner, for den nu 20-årige Anna Garcia. Hendes musikkarriere går i den rigtige retning, og hun er i fuld gang med, at udleve den drøm, hun inderst inde hele tiden har haft. På samme tid er hun nu fuldstændig ovre de to bandmedlemmer Ashton Irwin og Calum Hood - mener hun i hvert fald selv. Men er hun virkelig det? Kunne der graves gamle følelser frem for dem? Uden på er Anna en smilende, og glad pige - men er det lige sådan inden i? Undervurderer hun bandmedlemmerne? Dette er 3'eren af 'Unforgettable Holiday', og jeg vil anbefale, at man læser den, og 2'eren 'Unforgettable Memories' før man begiver sig ud i denne, da det hele på den måde vil give mere mening.

40Likes
208Kommentarer
17907Visninger
AA

4. Do you wanna go with us?

”Cause you and i, we were born to die”, afsluttede jeg, og åbnede øjnene for, at møde synet af drengene. De var her altså stadig, og havde hørt mig synge live. Jeg var stolt over mig selv, for jeg havde sunget præcis som jeg ville have det, selvom de var her. Det beviste bare, at jeg var ovre dem.

”Flot Anna!”, Anne kom hen i mod mig, og jeg rejste mig fra stolen for, at gå hende i møde. Hun klappede lidt, med en mikrofon i den ene hånd, hvilket fortalte mig, at jeg skulle intervewes nu. Forhåbentlig kunne hun spørge ind til noget andet, end 5 Seconds of Summer.

”I mens du har sunget, har vi bedt fans om, at stille dig spørgsmål på twitter”, forklarede Anne, nok mest til dem, der skulle se det her interview. Jeg nikkede, og smilede til kameraet.

”Aria skriver: Hvor får du din inspiration fra?” spurgte Anne, selvfølgelig på vejne af denne ’Aria’. Jeg tænkte en smule over mit svar, da jeg gerne ville svare noget godt og gennemtænkt,  i stedet for noget lort.

”Det er egentlig bare mine tanker og holdninger, og så er det jo mit liv, som er blevet nedskrevet”, svarede jeg roligt, og fægtede en smule forklarende med armene. Den her stil jeg havde valgt at synge i, var den jeg aller helst ville. Nogle af mine tekster var lidt hårde, og direkte, men det var sådan, jeg kunne lide det.

”Trent skriver: Du er mega smuk, vil du gå på date med mig?”, læste Anne op med et fnis, og jeg var også hurtig til, at slå et lille grin op. Min hånd førte automatisk noget af mit hår, om bag mit øre. Det var blevet en vane efterhånden.

”Først, mange tak for komplimentet. Hvis jeg på et tidspunkt ikke har så travlt, så vil jeg meget gerne gå på date med dig”, smilede jeg, dog afbrudt af et par gange, hvor jeg grinte. Det var så sjovt, at de bare spurgte mig direkte i stedet for, at pakke det ind. Det var da også ret sødt, at de kaldte mig smuk.

”Så har vi valgt et sidste spørgsmål, og det er fra Aaron som skriver: Hvordan er din drømmefyr? Både personlighed og udseende”, Anne kiggede kort ned på sit kort, og læste så op til kameraet. Jeg fniste lidt, og prøvede at tænke på et ordentligt svar.

”Først og fremmest, så har jeg ikke en speciel type. Hvis jeg kan lide dig, kan jeg lide dig. Jeg synes det er svært, at beskrive hvordan han skal se ud, for der er mange forskellige måder, at være smuk på. I forhold til personlighed, så er det vigtigste, at han behandler mig med respekt, og er hundrede procent ærlig overfor mig. Og så skal det være en, jeg også kan se mig selv med om.. Firs år”, svarede jeg, og forsøgte at snakke lidt roligt, selvom det var én lang køre. Det med, at han skulle behandle mig med respekt, var selvfølgelig henvendt til Ashton. Også Calum for den sags skyld. For det havde de ikke, og det var den største grund til, at vi ikke skulle have noget med hinanden. Dog kunne jeg stadig ikke have tanken om ham og Megan. Det var så ulækkert, føj.

Anne afsluttede interviewet, men jeg hørte knap efter. Mine tanker var et helt andet sted. Det gik op for mig, at jeg virkelig havde været igennem det hele. Det var ikke en drøm. Eller et mareridt, om man ville.

Jeg bemærkede slet ikke, at Anne forlod mig, indtil Lena kom ind og hentede mig. Var jeg virkelig så langt væk? Åbenbart, for jeg opdagede heller ikke glasdøren. Lena nåede heldigvis, at rede mig. Tilbage til virkeligheden, kom nu Anna.

”Her søde”, Lena var virkelig min redning i dag, da hun fik mig ud af mine tanker og ned på jorden igen. Hendes hånd holdt en sandwich frem i mod mig, som jeg tog i mod, med et stort smil. Hun kendte mig så godt. Jeg fik langsomt papiret af, og tog en stor bid. Smagen af kylling, bacon og salat bredte sig i min mund, og jeg lukkede øjnene af bare nydelse. Det var virkelig det bedste.

”Smager det godt?”, jeg åbnede øjnene igen, da en stemme afbrød mig. Jeg rettede blikket op i mod Calum, som jeg åbenbart stod overfor. Uden at have opdaget det. High-five, Anna.

Jeg lavede bare en ’mmh’ lyd, og tog en bid mere. Jo mindre jeg skulle snakke med ham, jo bedre.

 

CALUMS SYNSVINKEL:

 

Hun nikkede bare til mit spørgsmål, og svarede knapt. Selvfølgelig havde hun mad i munden og sådan noget, men jeg kendte hende godt nok til at vide, at hun bare ikke gad, at snakke med mig. Jeg måtte finde på noget, som hun blev nødt til at snakke, for at svare på.

”Har du været nogen utro for nylig?”, måske ikke den bedste måde, at komme hende i møde på, men det ville med sikkerhed gøre hende irriteret, og dermed få hende til, at snakke.

Hun stoppede med at tygge, og kiggede irriteret op på mig; ”Har du smadret nogens liv for nylig?”. Av. Jeg burde have vidst, at hun ville svare igen.

”Nej. Har du?”, spurgte jeg, bare for, at irritere hende lidt mere. Det fik hende jo trodsalt til, at snakke.

”I hvertfald ikke min kærestes”, svarede hun hårdt igen, og svingede lidt med håret. Perfekt scene. Hvis en instruktør havde set den, ville han tilbyde hende hovedrollen i en film, med det samme.

”Nejnej. Snakket med Josh for nyligt?”, spurgte jeg, da jeg håbede på, at hun nu ville snakke med mig, om noget normalt. Uden, at jeg skulle gøre hende irriteret.

”Snakket med Megan for nyligt?”, hun løftede et øjenbryn, og rettede lidt på sin korte top. Det var som om, at hun vidste, at vi ville se hende, sidne hun havde taget den top på. Den var alt for kort, og den distraherede mig da lidt.

”Nej. Jeg har ikke kontakt med hende”, svarede jeg, i håbet om, at hun ville blive glad for det. Man skulle jo ikke være dum for at vide, at Anna og Megan ikke var et godt match. Det var en kæmpe misforståelse, men selvfølgelig ville hun ikke høre på mig. At hun bare gik fra os alle, var ikke hvad jeg havde forventet. Og jeg havde slet ikke forventet, at hun ville ignorere os, som om vi ikke kendte hinanden.

”Nå. Hvem er så dit nye legetøj?”, hendes stemme var drillende, men samtidig utroligt hård og kold. Selvfølgelig svarede hun sådan. Jeg havde håbet på, at hun ville give os en chance, eller i det mindste være til, at snakke med. Men selvfølgelig skulle hun smide sådan en i hovedet på mig.

”Hvad hedder din næste single?”, spurgte jeg, da jeg ellers snildt kunne have smidt en grim kommentar, i hovedet på hende. Så hellere skifte emne, og lade den grimme kommentar vente, til en anden gang, hvor den var mere passende.

”Hvad hedder jeres?”, spurgte hun, og irriterede mig utroligt, da hun valgte at svare med et spørgsmål. Det var vildt provokerende, og det vidste hun godt, at jeg syntes.

”Svar nu bare”, sukkede jeg, og lagde træt hovedet lidt på skrå. Hun nød virkelig at irritere mig, og morede sig sikkert over, at det lykkedes. Hendes arme blev krydset, og hun kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Hendes mund var helt lukket, og jeg vidste godt, hvad hun mente.

”Den hedder Amnesia”, sukkede jeg, og kiggede så på hende, med et blik der skulle vise, at det var hendes tur nu. Selvom det nok lignede en kamel i badebukser. I don’t know.

”Min hedder Money Power Glory”, svarede hun, og fik det til, at lyde som en helt normal titel. Mine øjne blev sikkert en smule større, ligesom jeg kunne fornemme, at de andre drenges også blev. Hvem valgte, at kalde sin sang for Money power glory? Jeg vidste ikke, om jeg glædede mig, eller frygtede, at høre teksten. Det lød som en sang, der godt kunne blive farlig, at offentliggøre.

”Spændende”, mumlede jeg akavet, og iagtog hende tage en stor bid af sin sandwich. Lige nu ville jeg ikke have noget i mod, at være den sandwich. Ja, i hørte rigtigt.

”Hvad skal du herefter?”, tilføjede jeg for, at holde samtalen kørende, og for, at bryde den akavede stilhed. Det var tydeligt, at hun ikke ville gøre noget for, at snakke med os. Luke, Michael, ikke engang Ashton, sagde noget. Det var utrolig mærkeligt at snakke med hende, når hun var så negativ, og situationen var, som den var, men det var også rart at se hende igen.

”Ikke noget, tror jeg”, svarede hun, og lød for første gang en smule engageret i samtalen, hvorefter hun fik kørt en bid sandwich mere ned. Hun skulle altså ikke noget. Hvis jeg inviterede hende, hvad ville hun mon så sige? Svaret var oplagt, men hvis jeg pyntede lidt, og snakkede lidt for sagen? Måske hun så ville sige ja?

”Hvis du ikke har andre planer, vil du så med os hjem?”, spurgte jeg, og pustede lettet ud. Nu var det sagt, og så måtte hun jo sige nej, hvis det var. At dømme ud fra hendes ansigtsudtryk, så var det også det, hun ville svare om lidt.

___________________________________

Tror i Anna tager med dem, eller gør hun ikke? :) 

Der kan muligvis komme endnu et kapitel i dag, men udgiver det ikke før i har fået noget tid til, at gætte ;)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...