Festival del sole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Rebecca og hendes søster skal ned til en gymnastik festival i Italien. Men turen der ned blev ikke som de havde regnet med. Da de står nede i Østrig uden net eller bil, hvem skal så komme for at hjælpe dem? Festival del sole er en fan fiction med kærlighed. Jeg håber at i vil nyde at læse den!

6Likes
5Kommentarer
294Visninger
AA

4. Waking up!

Jeg vågnede ved en dunken i mit hoved. Jeg sprang nærmest op ad sengen. Det var bare ikke den smarteste ide, for da jeg kom helt op, smadrede jeg hovedet ind i noget hårdt.

”Av, for helvede!” Vrissede jeg i smerter, og sendte jernstangen et dræberblik der ville noget. Jeg kunne hører grin ved siden af mig. Efter at have ømmet mig lidt, kiggede jeg hen hvor stemmerne kom fra. Fire drenge sad foran mig, der alle havde øjnene på mig. Det undrede mig hvad jeg dog lavede sammen med nogle fuldstændig fremmede drenge… det kunne være at jeg godt kendte dem, men har haft hukommelsestab? Hvad hvis de var mine egne brødre? Men da Ansi kom op i mine tanker forsvandt bekymringen. Derefter begyndte jeg tænkte tilbage på hvad der var sket før jeg vågnede op. I det jeg huskede det, lavede jeg store øjne.

”Hvad fuck har i gjort af min søster!” Jeg råbte det ind i deres hoveder og de så en hel del overrasket ud. Det var først dér at jeg fandt ud af at jeg sad inde i en bus på en køgeseng. Jeg kunne mærke at den bumlede ligeså stille hen ad en vej.

En hånd blev lagt på mit ben. Jeg skreg op, og bankede hovedet op i jernstangen igen.

”Jeg er her!” Annikas stemme lød under mig, mens jeg sad i smerter.

Jeg kiggede ned, og så ingen ringere end Annika.

”ANSIII!” Jeg smed mig ned i hendes arme… eller det lød måske ikke lige helt korrekt. Jeg faldt ned, og klumpede mig hen i Annikas arme. Det var måske ikke den pæneste entre, men det lød mere rigtigt.

Da jeg var Annikas arme, hviskede hun stille til mig;

”De stirre helt vildt” Jeg rynkede øjenbrynene.

”Hvem er de egentlig?” Hun klukkede stille.

”Har du boet under en sten for det her år? Det er da One Direction! Det mest populære boyband i hele verden. Idiot!” Jeg skubbede mig væk fra hende.

”Jeg er da ikke nogen idiot bare fordi jeg ikke ved hvem One Direction er, eller sådan noget.” Vrissede jeg af hende måske lidt for højt, men det kunne da gøre lige meget. Jeg skulle alligevel ikke møde dem igen. Og om ca. 1 time eller sådan noget ville vi igen skille vores veje. Annika kiggede overrasket på mig, og det same gjorde de fem drenge. Jeg rettede mig opmærksomhed på de 4 drenge. Ingen af dem så ud til at ville starte en sammentale , så det gjorde jeg.

”Hej. Rebecca. Jer?” Det var måske ret kortskriftet, men det gjorde lige meget. 

 En med grønne øjne og meget krøllet hår, rømmede sig endelig.

”Mit navn er Harry Styles.” Hans stemme var hæs og irriterende, men hans måde at snakke på viste at han kunne godt gå hen at blive en god ven. Ja, jeg dømte meget hurtigt folk, men det havde da virket henne ved hotellet. Jeg vidste bare at de mænd bare ikke var til at stole på.

”Mit navn er Niall Horan.” En med meget lyst har, og isblå øjne gav sit navn derefter.

”Liam Payne” En sød brunhåret dreng, med de smukkeste brune øjne. Uff…. Jeg kunne jo spise ham råt. Ej, måske også lige en overdrivelse, men har var lækker.

Den sidste af drengene gned sig i hænderne, som om han havde glædet sig til at sige sit navn.

”Jeg hedder Louis Tomlinson, men du kan bare kalde mig Boo Bear.” Jeg rynkede på øjenbrynene. Boo Bear? Hvorfor lige Boo Bear? Men det var vel hans eget valg nu når han selv hentydede til at jeg skulle kalde ham det. Han havde brunt hår og havde seler på, men alt i alt lignede han en lille dreng. Han måtte være den yngste af alle drengene. Jeg nikkede akavet til dem.

”Og mit navn er Zayn.” Kom det fra min side. Jeg fik sådan et chok at jeg bankede hovedet op i jernstangen… igen. Jeg havde slet ikke opdaget at en femte dreng sad på en anden køgeseng ved siden af mig.

”Fuck, jeg tror snart at jeg får et kraniebrud! Fuck, forsatan i helvede! Så få dog den idiotiske jernstang ned, inden der er nogen der kommer alvorligt til skade, altså!” Røg det ud. Det var slet ikke men vilje.

”Undskyld!” Zayn sad med et hjælpeløst udtryk i ansigtet, og lignede en der ikke vidste hvad han skulle gøre. Jeg slap et lille kluk fra mig. De andre drenge begyndte derefter af brølgrine af ham. Han kiggede surt og fornærmet på dem.

”Org… så sjovt er det jo heller ikke lige, vel?” Han sendte dem alle et dræberblik, og de tiede straks stille, som om de var bange for ham. Det fandt jeg nu bare morsomt og grinede bare videre.

En lille rumlen kom fra min mave.

”Jeg er altså sulten…og tørstig!” Man kunne næsten høre på min stemme at den manglede vand.

”Oh gud! Dit vand!” Ansi sprang op, løb ud af rummet og kom tilbage med en vandflaske. Jeg kyssede hende på kinden og drak vandet.

”Hvor skal i egentlig hen?”

________________________________________________________________________________

Er faktisk ret stolt indtil videre med det hele.

Jeg er mega glad for at skrive den, og håber at i kan lide den.

Og UNDSKYLD for at det her kapitel først komme ud nu, men har haft mega travlt med skole! 

Hilsen

The Beauty! Haha

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...