Festival del sole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Rebecca og hendes søster skal ned til en gymnastik festival i Italien. Men turen der ned blev ikke som de havde regnet med. Da de står nede i Østrig uden net eller bil, hvem skal så komme for at hjælpe dem? Festival del sole er en fan fiction med kærlighed. Jeg håber at i vil nyde at læse den!

6Likes
5Kommentarer
294Visninger
AA

6. Threw up!

Kapitel 6:

Threw up

Et tryk blev sat på min mave. Jeg havde virkelig fået kvalme, og det var det værste. Jeg hadede at have kvalme, men jeg kastede aldrig op. Jeg havde bare altid en voldsom kvalme, men endte aldrig med at kaste op. Og jeg decideret hadede det! Nå, men vi sad stadig i den dumme bus, og jeg havde ikke sagt et ord siden kvalmen steg. Den eneste trøst jeg havde mig, var den aircondition der var installeret ved siden ad køjesengen. Dens kølige luft ramte min kind hver 5 sekund. Jeg elskede bare det sekund, hvor kulden ramte mig. Gud hvor den lige havde redet mig. Vinmarkerne var uendelige, og vi holdte i en dum kø. Jeg decideret hader køer. Jeg hader decideret mange ting i dag. Især når jeg havde det dårligt, for man kunne ligesom ikke sige at jeg havde det helt fantastisk.

De andre i bussen sad med deres mobiler, eller også sad de og snakkede lavmeldt med sidemakkeren. Jeg drejede mit hoved stille og kiggede over på Zayn. Der var åbenbart sket noget sjovt over mobilen, for hans skæve smil var klasket på hans læber. Han tastede bare videre på telefonen. Det var nærmest uudholdeligt at være inde i den indelukkede bus, og varmen der steg hvert minut.

 

Der var rigtig varmt, og det var forfærdeligt. Aircondition’ virkede ikke længere, og de andre så heller ikke ud til at have det fantastisk med varmen. Den eneste lille bitte trøst, var da vi begyndte at køre igen. Kvalmen havde heller ikke taget sig, den var bare blevet være. Jeg lagde mit hoved op ad vægen, med et bump og sukkede højlydt. Zayn der ikke så den mindste smule påvirket ud af varmen kiggede over på mig. Han skar et ansigt der strålede, at han var glad for at han ikke var mig. Jeg løftede armen langsomt over mod ham, og løftede den midterste finger. Han grinede bare stille af mig.

”Du ligner ikke en der har det særlig godt.” Indrømmede han.

”Nej, jeg har det da perfekt.” Jeg lavede et over glad ansigt, men med det samme lavede jeg et surt ansigt igen. Kender I ikke det. At man ironisk laver et ansigt hvor man bare er mega glad, men så hvor man bare laver det mest sure ansigt man iverhoved kan lave. Hvis ikke, skulle i til at prøve det. Det er faktisk ret sjovt.

”Jeg tror rent faktisk at jeg har en Panodil i min taske, hvis det er?” Han kiggede på mig som om han havde ondt af mig.

”Ja, tak!” Det var det jeg havde mest brug for i den dumme situation. Han hoppede elegant ned fra sengen, og gik over til en kuffert over i hjørnet af bussen. Jeg kiggede nærmest længselsfuldt på ham. Det kunne bare ikke gå hurtigt nok. Jeg skulle bare have den Panodil. Han gik ud bag i bussen, og kom tilbage med et glas vand. Jeg rakte ud efter pillen, men da jeg skulle til at tage den, gav bussen et bump fra sig. Den havde kørt ned i et stort huld i vejen, og min mave skvulpede rundt, og kvalmen steg op i halsen på mig. Jeg sprang den fra sengen med en hånd på munden for at holde det tilbage. Da Jeg sprintede ud bag bussen, fandt jeg et toilet og der røg det hele bare ud. Gud, det var forfærdeligt! Alt hvad jeg havde spist i det sidste døgn røg ud i toilettet igen. Et par kolde hænder tog fat i mit hår, og holdte det væk fra mit ansigt. Da jeg færdig stønnede jeg af udmattelse, og gik straks over til håndvasken. Jeg skyllede min mund så meget jeg kunne, og vendte mig om. Zayn stod forrest, med min Ansi bag ved ham.

”Er du okay?” spurgte Annika.

”Du er fuldstændig ligbleg!” Konstaterede Zayn med rynkede øjenbryn. Zayn rakte pillen frem mod mig igen. Jeg tog den med det samme, og slugte den. Han rakte mig også vandet, men jeg skubbede det væk fra mig igen. Jeg skulle i hvert fald ikke nyde mere vand.

”Jo, du skal have noget vand.” Zayn protesterede, men jeg gav mig ikke så nemt.

”Rebecca, det skal du altså! Du bliver endnu mere dårlig når du ikke gør.” Sagde Annika som om hun var den voksne her.

”jeg tror godt at jeg kan passe på mig selv. Du er ikke min mor, vel.” Sagde jeg surt, og vendte mig snobbet rundt. Jeg tabte balancen og væltede, men blev grebet af et par arme. Jeg kiggede op i et par isblå øjne jeg straks genkendte som Nialls. Jeg rejste mig op og kiggede over på Annika og Zayn, der åbenbart var døde af grin.

”Haha, hvor sjovt,” Sagde jeg barnligt.

”Wauw, du er virkelig barnlig Rebecca!” Jeg gav hurtigt Zayn en hård lammer. Han hylede op, og jeg brød ud i grin. Det lød som en hest. Han kiggede surt på mig, men jeg var i et stort grineflip.

”Kæft, du så dum ud!” Konstaterede jeg ondt. Annika gav mig ret ved at grine, og jeg kunne også høre Nialls underlige grin bag ved mig. Jeg begyndte også at grine af Nialls grin og det gjorde de andre os, så det blev til et stort grinekor.

_________________________________________________________________________________________________________

Unskyld hvis det her er sent, men jeg har haft så travlt! OG, jeg har været til Ed Sheeran Koncert er det var MEGA fedt. I skulle virkelig prøve det, det var fantastisk!

Love, the Beauty 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...