Festival del sole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Rebecca og hendes søster skal ned til en gymnastik festival i Italien. Men turen der ned blev ikke som de havde regnet med. Da de står nede i Østrig uden net eller bil, hvem skal så komme for at hjælpe dem? Festival del sole er en fan fiction med kærlighed. Jeg håber at i vil nyde at læse den!

6Likes
5Kommentarer
294Visninger
AA

3. Now what?

Det tørre landskab drev mig til vanvid! Ikke mindst at jeg havde stirret på det i ca. 5 timer, men også at intet havde ændret sig. Og når jeg siger intet så mener jeg det. Der var ikke kørt en bil forbi os på et tidspunkt. Ikke en! Jeg undrede mig over hvordan hotellet kunne holde sig kørende. Hvis bare vi aldrig havde mødt de idioter. Så kunne vi have været der nede nu, men nej, nej. Det skal da bare lige ske. Det var midt på dagen og der var hede varmt. Der var blå himmel, ingen skyer at finde. Solen skar en i øjnene. Vi havde næsten ikke mere vand. Den halve liter vi havde tilbage, var blevet varm og ulækker. 

"Tror du ikke at vi skal til at gå lidt? Det kan være at der er en by fremad." Annikas tørre stemme bekymrede mig. Jeg kastede vandet hen til hende.

"Jeg tror godt at vi kan begynde at gå lidt." Jeg var virkelig tørstig, men jeg vidste at Annika havde mere brug for den end mig. Jeg kunne godt klare mig uden vand i noget tid. Jeg rejste mig op og det samme gjorde Annika. Vi gik lige så stille ned af vejen side om side. Det lignede at den aldrig endte. Jeg besluttede mig for ikke at kigge op, og bare gå, til at vejen endte. 

****************************************************************

Mine ben var ømme, solen slagtede os, jeg var solbrændt og min hals skreg efter væske. Der var gået et par timer og jeg kunne bogstaveligtalt lægge mig til at dø. Annika havde tilbudt mig noget vand, men jeg takkede nej og sagde at jeg ikke havde brug for det. Jeg vidste at hun havde brug for det. Der var kørt 3 biler forbi os, men ingen havde samlet os op. Først tænkte jeg at de var selviske, men med tiden endte jeg med at tænke på mig. Jeg ville ikke have samlet nogen op et random sted i Østrig. Det ville aldrig have faldt mig ind. Prøv at tænk hvis det var en voldtæktmand eller et eller andet farligt. Jah, vi kunne lige så godt være kidnapper så hvorfor skulle de 3 biler dog have samlet os op. Jeg manglede virkelig vand, og jeg var begyndt at blive lidt svimmel. Det hele svimlede sådan for mig, og der kom en smertefuld tryk for mit hoved. Annikas panikende stemme var så langt væk. Jeg var i min egen lille verden. Der bare en stor sol for mig... eller var det to sole... eller tre? Og så blev alt sort. 

Jeg vågnede ved nogle panikende stemmer. Det var først efter et par sekunder at jef fandt ud af at der var vand i min mund, og det kom ned i lungerne. Jeg hostede voldsomt, men slugte alligevel noget af vandet. Jeg kunne genkende en af de paniske stemmer som min lillesøsters.

"Annika?"Sagde jeg halvkvalt efter et host.

"Du er okay, bare sov."Hun svarede mig med en grødet stemme. Jeg åbnede lige øjnene og kiggede ind i et par helt isblå øjne. Inden jeg lukkede øjnende igen lagde jeg mærke til en helt masse ukendte ansigter. Og ind imellem dem fandt jeg min lillesøster. Jeg kunne der lade mig falde ind i mig selv igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...