Festival del sole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Rebecca og hendes søster skal ned til en gymnastik festival i Italien. Men turen der ned blev ikke som de havde regnet med. Da de står nede i Østrig uden net eller bil, hvem skal så komme for at hjælpe dem? Festival del sole er en fan fiction med kærlighed. Jeg håber at i vil nyde at læse den!

6Likes
5Kommentarer
291Visninger
AA

2. Fuck.the.World!

Ansi lå stadig i mine arme da jeg vågnede op. Hun var så sød når hunde sov. Jeg kløede mig lige lidt i øjnene og kiggede op. Da det revnede loft kom mig i møde, huskede jeg hvad der var sket i går. De møjsvin! Gud, hvor jeg havde lyst til bare at smadre dem til døde! Grrr... Ingen og jeg mener INGEN skal bare tænke på at røre min Ansi!

Jeg rejste mig hurtigt op og kiggede ud af vinduet og ingen var til at se. Der var kun lige lys over horisonten, men jeg vidste at vi skulle videre. Hvis vi skulle nå vores første træning skulle det gå lidt tjep.

Jeg gik hen til Ansi og ruskede stille i hende. Hun lavede nogle griselyde, men slog alligevel øjnene op.

"Ikke endnu, jeg vil ikke!" Hun pressede øjnene sammen og skubbede mig væk. Problemet var bare at jeg ikke bare tog et nej for et nej. Jeg svang mit ben over hende og lagde mig pladask på hende så tung jeg kunne gøre mig.

"Hvorfor hader du mig?" Spurgte hun med en irriteret stemme. Jeg grinte bare af hende.

"Jeg hader dig ikke, jeg elsker dig, men jeg vil bare gerne komme til vores første træning til tiden. Måske også finde mig til rette i vores telt." Sagde jeg.

Det var så fedt at vi skulle bo i telt. Det mega hygge, især efter at vi får nogle venner der nede og vi kan lave et bål måske eller noget i stilen. Og det var jo heller ikke fordi at vi ville dø af varme. Der var jo ikke helt sommer endnu.

"Fuck, vi skal afsted!" Udbrød Ansi lige pludselig. Jeg fik et chok så jeg kiggede med store øjne på hende. Jeg måtte have set sjov ud fordi hun begyndte at grine og med sin perlelatter var hun bare ikke til at modstå. Jeg kunne ikke forstå at hun ikke havde en kæreste endnu. Hun er smuk, sød og kærlig. Ja, hvis jeg var en dreng og hun ikke var min søster ville jeg da kæmpe min røv ud af buskserne for at få hende. Hun var bare så dejlig.

Jeg trak hende op af sengen. Vi tjekkede ud og gik ud på den lille p-plads. Da synet af vores bil mødte mig tabte jeg helt kæben. Den var fuldstændig smadret. Der var buler over alt, der var tegnet grafiti på siden og vinduerne flød ud over asfalten. En lille grå søjle med røg steg fra kølerhjelmen. Der var helt stille.

"Nej. Nej, nej, nej... Det her kan bare ikke ske! Ikke nu! Vi skal til Italien og alt skulle gå perfekt." Anika var fuldstændig ude af den. Jeg stod bare og stirrede på bilen.

"Tror du at den stadig kan køre?" hviskede Anika.

Jeg svarede hende ikke, men gik hen til bilens føresæde. Jeg stak nøglen i nøglehulet. Jeg drejede nøglen, men intet skete. Der var helt stille. Jeg prøvede igen. Og igen. Men intet skete. Jeg blev ved med at dreje imens sandheden langsomt sneg sig frem. Vi var fanget et eller andet sted i Østrig. Uden nogen form for hjælp, bare os og intet andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...