Zinita og Den Store Pantanoma

Zinita er en pige på 16 år. En dag vågner hun op, og hendes far fortæller at hendes mor er død. Senere bliver kongen syg. Zinita vil prøve at finde den helbredende ting til ham. Det går dog ikke som forventede.... Hvad mon der sker?

1Likes
3Kommentarer
271Visninger
AA

9. Retfærdigheden

Jeg løb hen til det sted, hvor jeg gled. Min taske lå der heldigvis endnu, og det gjorde min bue også. Jeg havde ikke fået Pantanomaens rigtige øje, men det kunne også være lige meget, det var for sent nu, og jeg skulle ikke nyde at komme derned igen. Så jeg gik i et raskt tempo, indtil jeg var ved at falde om af træthed. Jeg fandt et sted at sove, hvor der var lidt ly, og tog noget af min krage. Den smagte lidt underligt, men den var okay. Jeg var så træt, at jeg næsten faldt i søvn i mens jeg spiste.

Da jeg vågnede, havde jeg ikke sovet særlig meget og havde ond mange steder på kroppen. Jeg gik videre og kunne snart se byen. Da jeg kom derhen, var der ingen mennesker at få øje på. Pludselig kom der et papir med vinden. Jeg greb det og læste, hvad der stod. På papiret stod der, at min far var til forhør, fordi han havde dræbt en tjenestepige. Jeg løb, så hurtigt jeg kunne hen til domsalen.

Da jeg kom derhen, fik jeg et chok. Min far lå død på gulvet. Kongen sad i den store stol, med et lille smil på læben. Jeg blev så sur og ked af det, at jeg gik lige hen til ham og spurgte: ”Hvad er der sket!? ”Din far har dræbt nogle af mine tjenestefolk”. ”Hvad fabler du om, han var jo din snigmorder!”. ”Hvordan kan du sige sådan noget, jeg kunne da aldrig finde på at have en snigmorder!? ”Du er godt nok fej, du tør ikke engang indrømme det!”. ”Står du og kalder mig fej, vagter, sæt hende i fangekælderen!”. Vagterne kom, men de tog ikke fat i mig, de tog fat i kongen. Han begyndte at råbe, men de gav ikke slip. ”Hvorfor tager i mig, det hende der skal i fangekælderen!”. Den ene af vagterne sagde ”fordi vi ikke gider have dig som konge mere. Du er ikke ærlig og retfærdig. Du dør alligevel også snart af din sygdom, så derfor tager vi DIG ned i fangekælderen!”, så gik de med ham. Alle i salen råbte Zinita! Zinita! Zinita! Så jeg gik op på den stol, kongen lige havde siddet på for et øjeblik siden, og blev kronede til dronning.

Næste dag tænkte jeg på, hvor stolte min mor og far ville have været, hvis de var her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...