Zinita og Den Store Pantanoma

Zinita er en pige på 16 år. En dag vågner hun op, og hendes far fortæller at hendes mor er død. Senere bliver kongen syg. Zinita vil prøve at finde den helbredende ting til ham. Det går dog ikke som forventede.... Hvad mon der sker?

1Likes
3Kommentarer
266Visninger
AA

7. Bent

Da jeg vågnede var det formiddag. Jeg fandt min rygsæk frem og tog noget at spise. Da jeg var færdig gik jeg videre. Imens jeg gik, tænkte jeg på, hvordan jeg kunne finde den største Pantanoma. Jeg havde engang fået at vide, at når en Pantanoma sov, lignede den en sump. Så imens jeg gik, ledte jeg efter en stor sump.

Jeg havde nu gået i lang tid, og trængte til en pause. Jeg satte mig på en sten og så mig lidt omkring. Det var en stor skov, og der var også mange små sumpe, bare ikke nogen som var speciel store. Jeg gik videre, men lige pludselig hørte jeg noget pusle. Da jeg igen så mig omkring, kunne jeg se, at det var en fugl. Jeg fandt lydløst min bue og pile frem, listede tættere på fuglen, og skød med min bue. Den ramte den i brystet. Jeg gik hen til fuglen, og så så, at det var en krage. Jeg havde aldrig smagt krage før, men nu var det på tide. Jeg lavede et lille bål, og fik hurtigt tændt op i det. Så skulle jeg gøre kragen klar, da jeg havde gjort det, satte jeg den på en pind, og hang den over bålet. Kragen var færdig, så jeg tog den i min rygsæk. Jeg gik videre og pludselig fandt jeg en stor sump. Da jeg så den, var jeg sikker på, at det var den rigtige Pantanoma. Jeg gik tættere på, men så gled jeg ned i sumpen! Sumpen begyndte at bevæge sig og lige pludselig kunne jeg se det! jeg havde ret, og nu skulle Pantanomaen til at sluge mig. Den var stor, havde mange øjne, var slimet og havde en stor mund. Den slugte mig i én stor mundfuld, og jeg røg ned i dens mave.

I starten havde jeg ondt, men det meste af, smerten gik væk igen. Der var lys nede i Pantanomaens mave. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan, men det var der. "Hallo er der nogen?" spurgte jeg, jeg ventede ikke noget svar, så jeg gik bare videre. Lidt efter fik jeg alligevel et chok. For pludselig var der nogen der råbte: "ja, herovre, skynd dig hvis du vil overleve!". Da jeg var kommet derhen, så jeg, at det var en mand med langt og filtret skæg. "Hvem er du, og hvorfor skulle jeg skynde mig?" spurgte jeg forvirret, da jeg kom hen til manden. "Jeg hedder Bent, og jeg er en, der undersøger Pantanomaer. Jeg kan desværre ikke nå at forklare dig så meget om mig, hvis du vil overleve". "Okay. Hvad er det, som haster sådan?". "Hvad hedder du?", "Zinita". "Okay Zinita. Jeg ved, at hvis du skynder dig, kan du nå at kravle ud af øret og redde dig selv. Jeg kan nemlig se, at du er lidt lille af din alder, og det skal du være glad for. Du skal gå derhen, kravle op af siden og igennem det hul deroppe. Hullet er Pantanomaen øre. Hvis du når det inden for ca. 2 min., kan du komme ud". "Okay, jeg er lidt forvirret, men jeg skal nok prøve, tusinde tak". Jeg skyndte mig hen til den ene side, og kravlede op. Da jeg var kommet op, sagde jeg endnu engang tak og skyndte mig igennem. Det var dejligt at komme ud i den friske luft igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...