DESTROYED

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2014
  • Opdateret: 29 nov. 2014
  • Status: Igang
Alexa er en 16-årig pige, hvis liv fra den ene dag til den anden bliver ødelagt af en oplevelse, hun ikke glemmer foreløbigt. Vi følger hendes liv, hvordan problemer opstår, hvordan hun tackler dem, hvordan mennesker får indflydelse i hendes liv, hvordan det hele ramler for ørene af hende, og hvordan hun bliver i stand til at rette ryggen igen og se fremad. Vold, kærlighed, sex, stoffer, splid, venskab og ødelæggelse er de temaer, der oftest vil træde i spil i denne fanfiction.

12Likes
3Kommentarer
607Visninger
AA

4. Andet kapitel

 

“... ja, i morgen. Kan du ikke aflyse? Please? Det bliver så fedt!” Jeg sparker til en sten på jorden, så den flyver ind under en gammel hvid Datsun med ridser i lakken og en smadret forlygte. Jeg rykker min mobil over til det andet øre og gnider et punkt over mit ene øjenbryn. “Please, Jade? Det er Richard, der holder den… Ja, Richard Hawkins… en fra vores skoles fodboldhold? Ham med de rige forældre. Han bor ved vandet. Ja, ham. Det bliver så fedt!”

“Alexa.”

Jeg går hen til en bil, som Zayn sidder bag. Han tager netop sit sidste hiv fra smøgen, der dingler mellem hans fingre. Han smider den på asfalten og tværer den ud med skosnuden.

Jeg holder to fingre op, for at han skal give mig to sekunder, så jeg kan få afsluttet samtalen med Jade i mobilen, der atter bliver flyttet over i den anden hånd, så jeg kan få fat i pakken med mintpastiller i min lomme. Jeg kaster over til Zayn, som griber den med én hånd.

“Gider du eller hvad? Send mig lige en sms eller et eller andet, for jeg er altså nød til at smutte nu. Ses.” Jeg stopper min mobil ned i bukselommen. Zayn rejser sig og børster diverse småsten væk fra sin bagdel. Han afleverer pakken af mintpastiller tilbage igen. Jeg gætter på, at han har taget omkring seks til syv pastiller, for han dufter kraftigt af mint og helt uden at ånde mig i hovedet. Den dækker akkurat lugten af røg, så han ikke får flere skideballer af lærerne. Ingen må ryge på skolens område, men det forhindrer sgu ikke eleverne i at gøre det. Hans arm finder plads om min talje, og jeg lægger hovedet mod ham i et kort øjeblik, indtil stanken fra hans læderjakke går i næsen på mig. Dén kan ikke undgå at lugte af røg.

Han fører os ind bag skolens røde mure og hen til kantinen. Han stopper ved en automat for at trække en vand, og derefter finder vi vej gennem labyrinten af bordene og hen til vores sædvanlige bord.
Harry og Brooke sidder der allerede. De snakker om en ny skolancering fra Nike, som Harry lyder meget begejstret for.

“Hey,” afbryder Brooke.

“Hey, svarer jeg med et smil. Jeg giver hende et kys på kinden og dumper ned på en platikstol, der er ligeså fedtet som den pomfrit, jeg snupper fra Harrys bakke med pomfritter. Jeg dypper den i ketchup og tager en bid. Den smager af pap.

“Kommer I alle til Hawkins fest?” spørger Zayn. Han læner sig afslappet tilbage i sin stol og hviler sin ene ankel på det andet knæ.

“Helt sikkert!” siger Brooke med et kæmpe smil. “Jeg skal så meget i havet!”
“Husk badetøj,” minder jeg hende om.

“Badetøj?” blinker hun til mig med et kækt smil. Jeg ryster på hovedet af hende, men omverden begynder at vippe omkring mig.

Brooke, Harry, Zayn og jeg blev en gruppe med det samme, da vi startede i sommers. Alle de nye elever skulle på en tre-dags udflugt et sted ude på landet for at blive ‘rystet sammen’. Zayn og jeg var selvfølgelig en duo på turen, men vi faldt klik med Brooke og Harry, der ikke kendte hinanden, og siden har vi alle fire hængt ud sammen.

“Vil du være sammen før festen i morgen?” spørger Brooke.
Jeg lader blikket glide ned ad hendes blonde, franske fletning, hun har kastet ind over den ene skulder. “Så skal du også lave mit hår,” smiler jeg. Hun nikker ivrig.
Jeg kender ingen andre, der kan lave hår ligesom Brooke. Hun kan lave tusindvis af forskellige fletninger flere steder på hovedet, og når hun krøller hår, går det aldrig galt.

Vi har den samme standard blonde farve og samme tykkelse, men hendes hår ser altid så meget flottere ud, fordi hun altid har lavet en pæn frisure - og aldrig den samme to dage i træk.
“Hvornår er det?” spørger Harry og stopper en pomfrit i munden.

“Ni-tiden,” svarer Zayn og trækker let på skuldrene. “Kommer nok omkring klokken ti eller noget.”

“Det gør vi også, ik?” spørger jeg Brooke. Hun nikker.
“Skal I ikke have frokost?” spørger Harry.

“Har ikke rigtig appetit,” svarer jeg.

“Tømmermænd?”

Jeg nikker med et svagt smil. “Nogen der har en panodil tilfældigvis?”

“Hey, det tror jeg faktisk jeg har,” svarer Brooke. Hun roder rundt i sin håndtaske og hiver en mindre taske op, hvor hun fremtryller en pakke med hovedpinepiller. Hun trykker en ud i sin håndflade og rækker den til mig.

Jeg smiler som tak og snupper Zayns vandflaske. Jeg lægger pillen på min tunge og bunder den smule, der er tilbage i flasken.

“Skal nok fylde den op,” siger jeg idet, jeg har slugt pillen.
“Det’ fint, Alexa. En efter-smøg, anyone?” spørger Zayn. Han ryger gerne i stedet for at spise. En smøg er hans måltid.

“Jeg er på,” siger Brooke. Vi rejser os alle fire op og følges udenfor. Det er blevet varmere. Zayn hiver sin læderjakke af. Indenunder har han en ganske almindelig, hvid t-shirt på, der står godt til hans brune hud.
Brooke finder et spot bag en bil. Zayn og Brooke sætter sig ved siden af hinanden op ad en Honda. Harry og jeg læner os op ad en Citroën.
Jeg ejer hverken en bil eller et kørekort. Jeg sparer op til et kørekort til den dag, jeg fylder sytten, og med et lille håb om, at min mor eller far måske hjælper lidt til.
Harry er et år ældre end os, da han startede senere i skole. Han tog kørekort den dag, han fyldte sytten, og nu låner han sin fars Volvo C70 med soltag. Den er ikke pæn, men det er rart at køre i den på hede sommeraftener.

“Harry, gider du at køre os til Hawkins’ fest?” spørger jeg og vender mig skråt mod ham.

Han tøver.

“Be’be’?” Jeg giver ham de største hundeøjne, jeg kan.
“Det er du virkelig dårlig til at lave,” griner han. “Men ja, okay så.”

“Tak!” Jeg kaster mine arme om hans hals og giver ham et kram. Han skubber mig væk med en grimasse, men giver et grin fra sig.

“Jeg glæder mig så meget!” siger Brooke begejstret.

Jeg kan mærke pillen virke og smerten bliver til en prikkende fornemmelse bag panden. Mit blik glider rundt på mine tre venner. Solen genspejler sig i Brookes blonde hår. Hun skoder sin cigaret mod asfalten.
Harry skubber en pakke med tyggegummi op af sin lomme og lægger et på tungen. Man kan høre ham knase det. Han tilbyder os andre ét.
Zayn tager et hiv fra sin smøg og snupper et stykke tyggegummi.

Jeg mærke sommerfuglene klække fra deres puppe og blafre rundt i maven. Jeg bryder ud i smil. I morgen skal blive et brag af en fest.

Men glæden siver hurtigt ud af mig igen, da jeg kommer i tanke om i går.
 

***


Mine muskler knirker, da jeg retter mig op igen efter at have siddet foroverbøjet i fyrre minutter. Vores matematiklærer overraskede os med en PopQuiz, som jeg normalt ikke har noget imod. Bortset fra hvis det er i fysik/kemi.

Jeg retter mine øjenbryn ud af ren vane og løfter lidt i mit tykke hår, så min nakke kan få noget luft.

“Den sidste del var så irriterende!” Zayn stiller sig hen foran mit bord, imens jeg er ved at pakke mine ting sammen. Jeg trækker blot på skuldrene. Jeg klarede det rimeligt let.
Zayn giver mig et himmelvendt blik, og jeg smiler skævt.

“Let er det, når man læser på sine ting.” Jeg skubber drillende til ham.

“Hvordan skulle jeg kunne læse op til det, når det var en PopQuiz?”

“Du ved, hvad jeg mener,” smiler jeg.
Han sukker og ser faktisk ret seriøs ud, da han siger, “jeg burde nok tage mig sammen.”
“Mener du det?” Jeg retter mig op og kigger ham i øjnene.

“Ja.” Han nikker. “Da du blev lidt hidsig i Mr. Jenkins klasse gik det nok op for mig.”

“Altså det var ikke for at…” begynder jeg.
“Nej nej, Alexa.”

Jeg presser læberne sammen.

“Men jeg mener det. Det er godt du er efter mig. Min mor har også været efter mig, og når hun er bekymret, gør det mig bekymret.” Han sukker.
“Men det skal vi ikke tænke på nu,” smiler han. Den seriøse Zayn forsvinder som dug for solen, og han begynder straks at kilde mig. Jeg ler, men tager fat i hans arm og trækker ham afsted.

“Kan vi please komme ud en fart? Vi har ferie! Jeg gider ikke spilde mere tid her!”

Solen skærer mig i øjnene, da vi kommer udenfor, men mine øjne vænner sig hurtigt til det.
“Jeg skal lige ringe til nogen.”
Jeg hiver min mobil op ad min bukselomme og går lidt væk fra Zayn.

Min mor tager sin mobil med det samme.
“Hej mor.” Jeg smiler.

“Hej skat,” siger hun. Hun lyder friskere, end hun var i går.

“Jeg har fri nu.”

“Skal du ud med nogen?”
“Brooke har spurgt, om Zayn og jeg kan spise pizza med hende, men måske burde jeg bare komme hjem? Har du det okay?”
“Jeg har det fint, skat. Jeg synes, du skal tage med, få tankerne lidt væk, ikke?”
“Er du sikker?”

“Ja ja, gå du bare afsted.” Hun lægger på.

Jeg kigger hen på Zayn. Han betragter mig med et lille smil.
“Er du okay?” spørger han.

Jeg tøver, men nikker atter som svar.

“Har du tid til at mødes med Brooke?” spørger jeg.

“Øh.” Zayn tjekker sin mobil. “Jah-øh, Annabel har lige aflyst aftalen, så jeg er fri.”
“Annabel? Hende fra i går?” spørger jeg lettere overrasket.
“Ja,” nikker Zayn med et smil. Han lægger en hånd på min lænd og fører os skråt over parkeringspladsen, over vejen og hen til busstopstedet.

“Jeg vidste ikke, at I var venner.”
“Det er vi heller ikke,” siger Zayn. “Det er derfor vi skal mødes, så vi kan blive venner.”

Han kigger på skiltet over busser og bustider.

“Hvor skal vi mødes med Brooke?”
“Øh, Pizza Hut.”
“Men hun var vildt sød, synes du ikke?” Hans pegefinger følger en linje med tider.
“Tjo,” siger jeg.

“Det lød ikke så optimistisk,” ler Zayn.

“Nej nej,” siger jeg. “Altså, det er da godt at få nye venner!”

“Ja ja,” griner Zayn. “Bussen kommer om fem minutter.”
Han vender sig mod mig og tænder en cigaret. “Aftalen er alligevel aflyst, så du skal ikke være jaloux.”
“Jeg er da slet ikke jaloux!” udbryder jeg.

“Nej nej.”
“Jeg er ikke jaloux!” siger jeg med et irriteret ansigtsudtryk. Jeg er en smule fornærmet.
“Ærligt synes jeg bare ikke om hendes ‘weekend-interesser’.” Jeg laver gåseøjne.
“Come on, Alexa. Bare fordi hun ryger lidt hash ind imellem gør hende ikke til en dårlig person.”

“En gang imellem?” Jeg hæver mine øjenbryn. “Hun fik det til at lyde som om, at hun røg det 24.. 2. 24/2! Hver weekend, hvert sekund!”

“Og det gør hende til en dårlig person alle andre dage?” smiler Zayn.
Den klassiske røde bus nærmer os. Buschaufføren træder bremsen i bund, og hele bussen hviner, rykker en anelse tilbage og bret frem, så det giver et ryk i alle passagerene.
Zayn smider sit skod på jorden.

Vi stiger ind og finder to pladser bagerst.

“Du kan ikke benægte, at hun var sød i torsdag.”
“Jo, det var hun,” indrømmer jeg. “Men…”

“Jeg giver hende en chance. Hvem skal ellers, hvis alle er som dig, din lille negative bombe.”

Jeg ruller med øjnene. “Det er vel rigtigt.”

“Det er det!”

Jeg møder hans blik. Han smiler og skubber blidt til mig. Jeg skubber tilbage, men lægger hovedet mod hans skulder, så han ikke kan skubbe igen.

Mit blik prøver at følge med alle tingene udenfor, men hele landskabet bliver en sløret grøn-grå masse.

“Kommer Harry også?” spørger Zayn lavt.

“Nej,” hvisker jeg. Jeg lukker øjnene et øjeblik. En pludselig træthed lægger sig over mig.

“Den der PopQuiz har totalt tæret mig,” lyver jeg.

De bløde bump, bussen giver fra sig, af den ujævne vej, luller mig halvt i søvn. Jeg kan mærke Zayn skægstubbe mod min pande og høre hans åndedrag. Hans krydrede, men rare parfume hænger i luften.

Mit indre bliver varmt. Minder vælder op. Gode minder. Sene aftener, hvor vi krammer farvel. Jeg er døsig, svagest på alle punkter, og Zayn krammer mig farvel, rør mig. Jeg mærker hans varme hud mod min, hans skægstubbe, der kradser min kind. Dengang, jeg havde et crush på ham. Men i dag er jeg stadig bange for, at de mere-end-bare-venner-følelser vælder op i mig igen. Udvikler sig til en løbeild, der fylder min krop og gør mig så dybt forelsket i ham, at jeg ikke kan bunde og vil drunke i min egen fortvivelse - for et forhold mellem Zayn og jeg ville aldrig gå, det ved vi begge, vi passer bare ikke sammen på den måde, og ligegyldigt hvad, vil jeg ikke ødelægge vores venskab. Han er min bedste ven. Han er den eneste person, jeg kan stole 100% på, og hvis jeg ødelægger det, hvordan skal jeg så klare mig igennem det næste år på den her skole, hvor stort set alle gør sit for at få et godt image - lyver og lokker og svigter.

Jeg har haft én kæreste dette år. Han var en kæmpe idiot, der havde noget kørende med andre piger, og han sårede mine følelser. Jeg var så latterlig naiv. Siden da har jeg kun haft flirts, der aldrig har udviklet sig, og jeg er ikke typen til et engangsknald.

“Vi er her,” siger Zayn.

Jeg trækker vejret helt ned i lungerne og åbner øjnene. Jeg slipper et gab og rejser mig op.

Bussen standser og giver det samme ryk i alle passagerene. Jeg er ved at falde, da jeg ikke holder fast i en stang, men Zayns hånd støtter hurtigt mod min ryk.
Jeg stavre ud af bussen, men får sikre ben, da jeg rammer jorden.

Vi går to gader ned og ind i Pizza Hut. Brooke vinker fra et bord ved vinduet.

Jeg sætter mig ned overfor hende og Zayn sætter sig ved siden af hende.
“Jeg har bestilt det sædvanlige,” siger Brooke.
“Lækkert, jeg er hundesulten,” siger Zayn.

“Du ligner en, der er ved at dø,” ler Brooke.
“Mange tak,” siger jeg sarkastisk, men med et smil om læberne.
Mine øjne farer hen til døren, da den bliver åbnet. De spiler sig op.
Brooke og Zayn kigger sig over skulderen efter mit blik.
Selv om jeg ikke er typen til et engangsknald, kan vi godt tage en undtagelse, for der er en person, der ikke skal gå mange gange rundt om min seng.

I et glimt møder jeg hans søgrønne øjne, der har et sting af blå. Louis William Tomlinson. Han er en af de ældste elever på skolen og angriber på skolens fodboldhold.

Louis har en røv, der er “out of this world”, og det er fandme tiltrækkende. Og når han “gør det med hofterne”, som Brooke og jeg kalder det, bare et lille vrik, er jeg ved at dåne, som en anden tøs.

“Alexa,” siger Brooke med et lille hvin. Jeg smiler til til hende og trækker ekstra i mundvigene.

“Alexa.” Zayn hiver min opmærksomhed til sig. Jeg kigger op på ham. “Drøm videre.”

Han er en af de eneste, der kender til mit crush på Louis. Det røg bare ud en aften, hvor vi delte en pizza på et pizzeria. Jeg var så fortvivlet over mit crush på Louis, for han er en af de fyre, man aldrig vil kunne få, men Zayn lo blot - som han altid gør, for han tager sjældent ting så alvorligt, som andre.

Zayn bekymrer sig om det, man burde, hvor vi andre går rundt og bliver tynget ned af problemer, vi ofte selv har opdigtet. Det er en af de ting, jeg elsker ved ham. Han ser gennem tingene, ser sandheden.

Jeg stikker hans bryst et smølfespark. “Jeg har vel lov at drømme.”
“Jeg drømmer i hvert fald!” udbryder Brooke og lader som om, at hun dåner. “Mmmh, jeg håber han kommer i morgen!”

“Selvfølgelig gør han det, han er bedste venner med Hawkins,” siger jeg.
En tjener kommer hen med vores pizza. Klassisk pepperoni pizza.

Vi snupper et stykke hver. Jeg sætter tænderne i det tykke lag smeltede ost, der er ved at glide af pizzaen.

 

___________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

Hej!
Dette var så mit andet kapitel.
Hvad synes I om det indtil videre?
Og hvordan har jeres dag været? Er der nogen, der er startet på gymnasium ligesom mig? :)

Jeg vil lige tilføje, at der nok også vil være POV fra Zayn - men det kommer, når jeg har skrevet kapitler fra hans POV.


Tak,
Dæknavn.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...