He's like my brother

Caroline er 16 år, bor i Usa, og er enlig en ganske almindelige pige. Hvis man ser bort fra hendes fucked up familie altså. Hun kan ikke finde hendes far, og ikke set hendes storebror i meget lang tid, hendes tanker er fyldt op, og i jagten på ikke at skuffe nogle finder hun en erstatning. En erstatning på den bror hun ikke ser. Justin… Han bliver den bror hun manglede. Men vil han kunne præstere som storebror eller vil det ramle sammen når man bliver forelsket i sin "lillesøster"? Og hvad hvis Caroline mod all odds finder sin far og storebror, og bliver en del af deres liv. Hvem vil i sidste ende blive skuffet? Justin, Hendes mor, eller hendes far?

9Likes
3Kommentarer
461Visninger
AA

3. -Mit Liv-

Jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv, jeg er 16 år og hedder Caroline Martinez Moore. Jeg går på en High School her i USA, og lever vel enlig bare et normalt liv.

Jeg bor med min mor som hedder Elizabeth Martinez. Min egen far har jeg aldrig mødt desværre. Min far lever sit eget liv, med ny kone. Nu må jeg ikke glemme min storebror, jeg ser ham ikke så tit, men han hedder Alex Moore. Min bedste veninde hedder Cecilie, men jeg kalder hende bare cille. Hun har været min bedste veninde siden børnehaven, og ingen kan erstatte hende, hun er virkelig min number 1. Enlig er mit liv ikke så spændende, det går vel mest med at tænke, feste, og skole. Sommeren er næsten lige slut, og vi er startet i skole igen, dog er dette mit sidste år før jeg virkelig skal til at tage stilling. Hvad jeg vil efter high school er stadig en gåde for mig. Min mor presser dog på fra hjemmefronten, og skolen tripper efter at vide hvad jeg vil, men det er ikke altid lige let bare at tage en beslutning. Mig og min storebror er som modsætninger. Han har hele sit liv klar foran sig, han er mere eller mindre et vidunderbarn, der er ikke noget han ikke er god til. Men lad mig uddybe lidt hvad mine tanker så går med. Lige i øjeblikket er det min far ved navn Matthew Moore fordi jeg aldrig har set ham, og Alex fylder nok også bare i mine tanker fordi jeg nogle gange godt kunne bruge en at snakke med, som ikke var voksen. Du sidder nok og tænker hvorfor shit finder hun ikke bare hendes far. Lad mig sige det sådan… Hvis det bare var så nemt, tro mig det er det ikke, jeg kan ikke finde ham! Eftersom min mor og ham ikke er på talefod vil min mor ikke hjælpe mig, og hun vil nok blive utrolig skuffet hvis jeg fandt ham. Så kan det godt være det fuldt ud er mit liv, men det sidste jeg ville er at skuffe min mor, hun har trods alt opdraget mig på egen hånd, og sørget for mig hele livet, mens min far ikke har været der. Jeg sad lige nu og stenede facebook, og igen poppede tankerne op i mit hoved, jeg måtte snart finde min far, og glem ikke der var fest på Lørdag! Jeg kneb mine øjne en smule sammen og prøvede at skubbe tankerne væk, men de blev sgu siddende!. Det bankede på min værelsesdør, jeg skyndte mig at trykke ud af hans side. “Yaerh” Sagde jeg. Min mor stak hovedet ind. “Vi spiser nu, vil du med ned?” Spurgte hun smilende. Jeg lukkede min macbook sammen, og gik med hende. Jeg burde virkelig snart flytte hjemmefra, for det ikke skal være løgn har jeg faktisk fået en lejlighed nede ved havnen, min mor ville gerne købe den til mig, så det gjorde hun. Den har dog bare stået tom i en måned nu, da jeg ikke rigtig har nogle møbler, og mit overskud har heller ikke været det bedste lige for tiden. Jeg satte mig ned overfor min mor, og kastede mig straks over den burger min mor havde lagt på min tallerken. "Jeg tager til fest på Lørdag" Sagde jeg. "Det styre du selv" Sagde hun. 

 

Eyy så fik jeg den skudt igang, hvis du allerede har læst dette kapitel så læs det lige igen fordi jeg har lavet nogle ændringer da slutningen ellers ikke vil passe :)

Btw er dette er kort kapitel!! De andre vil blive længere men følte lidt jeg måtte lave en start til den :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...