based on a real story ..

Denne historie er baseret på noget, jeg blev udsat for 2 år siden, som stadig ikke er stoppet helt. Det er skræmmende hvad allerede en 15 årig skal udsættes for af en anden dreng, som er 2 år ældre. Det har gået mig meget på, og jeg har virkelig brug for at komme ud med det hele.. - Den dreng der har udsat mig på dette. Inderste inde håber jeg du finder dette. Du ved selv at du kørt mig ned på bunden, men du trak dig selv med! Stødende scener kommer ikke med, og de oprigtige trusler bliver ikke nævnt i historien, da de er meget private.. Og kun er noget jeg vil vise mine nærmeste og politiet, hvis vi kom dertil..

2Likes
3Kommentarer
239Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg var 15 - et halvt, da dette helvede startede. Drengens navn i denne novelle, er ikke SANDT(Ingen navne er!!!). Vil ikke "hænge ham ud", fordi jeg ikke vil synke ned på hans niveau mere. Slet ikke hvis det ender at jeg kan gå til politiet med det.. Jeg skriver tingene jeg husker. 

 

Jeg sad og skrev med forskellige personer på arto, for at lære nye bekendtskaber at kende. Specielt en dreng begyndte jeg især at skrive en del med, Per. Jeg gav ham min msn, og min skype, hvor vi chattede videre. Han var virkelig venlig mod mig, og forstod mig rigtig godt. Efter et par dage, hvor vi fik lært hinanden bedre at kende, begyndte vi at came med hinanden over msn, han var i udlandet, så det lakkede meget hos ham. Efter en periode begyndte vi at flirte med hinanden, og kort efter valgte vi at mødes. Jeg var en lille anelse nervøs, for hvordan det var i mellem os, når det kom til virkeligheden. Han kom med toget, og han var den dreng han havde udgivet sig for. Vi havde det godt med hinanden, vi små kyssede lidt hist og pist. Vi blev kærester, ja, det var for hurtigt. 

Efter en måned, følte jeg at noget var helt galt...

Vi lavede ikke så mange ting sammen, var bare inde på mit værelse for at se film og spise slik. Vi var ikke engang ude at gå, eller noget som helst, udover når han var med ude og gå med aviser, og han mødte min daværende bedsteveninde. Ham og jeg var sammen en weekend, jeg ville gerne have at han mødte min bedsteveninde, Sisse. Vi tog alle tre med hjem til mig, og aftenen udviklede til at vi sad og hygge drikkede. Per fik kun en halv mokai, og det husker jeg stadig ligeså tydeligt. Ligeså husker jeg ligeså tydeligt, hvordan Per lå ved siden af mig og pillede ved Sisse. Pga. alkoholen følte jeg ikke en skid, og sov natten over, til klokken 6 stykker, hvor jeg vågnede de værste følelser jeg nogensinde havde følt! Jeg følte mig så vred, og skuffet og vidste med det samme, at mine følelser var væk for Per. Hans undskyldning senere på dagen, var at det var alkoholens skyld, det sjove var bare, at han kun drak en halv mokai, det ikke engang nok til at blive beruset af. 

Men fordi jeg var bange for at være alene, valgte jeg at blive hos ham. Det kunne jo være det blev bedre, det kunne jo være jeg fik mine følelser tilbage, men jeg var bare en lille forvirret pige på sølle 15 år, der manglede det ene og det andet, dog ikke veninder. Jeg havde de 4 bedste! Men kender I det ikke? At man mangler en eller anden form for kærlighed, og man søger kærlighed hos den, der har såret en, fordi man ikke kender til bedre? Sikkert ikke, og lad vær med at end der.. Stop mens legen er god!! 

 

Han slog mig en periode. Han sagde det var forsjov. Gav mig lussinger og de hårdste og værste lammere nogensinde.. Min arm var hævet og rød. Blå mærker.. 

Ikke længe efter den episode hvor han var utro med min egen bedsteveninde, så startede det værste helvede. Jeg måtte ikke længere have tid til mig selv, jeg kunne ikke træne i fred, uden at han spammede mig med smser og opkald. Det sjove var, at han skrev at hvis jeg ville have tid til mig selv, så skulle jeg bare sige til. Det gjorde jeg. Hvorfor måtte jeg ikke have tid til at være alene, når det var ham som var utro?? Det spørgsmål har flere gange kørt rundt i hovedet på mig. Vi begyndte at skændes, han svinede mig til og truede mig. Jeg slog op. Men det hele blev værre, og det stoppede kun, hvis jeg tilgav ham og vi blev kærester igen - Jeg var så dum, at blive kærester med ham igen. Der gik ikke længe, få dage, før at jeg slog op igen. Jeg kunne ikke. Han behandlede mig efterhånden dårligt, og vi havde kun været kærester i max 2 måneder. Efter andet break up, sendte han mig utallige af smser og opkald, hvor han bare svinede mig til, og sendte de mest ubehagelige trusler om blandet andet at slå mig ihjel(Dette stod på i en uge, hvor han ringede helt til klokken 5 om morgenen!), han tvang han mig over et opkald til at mødes med mig, og han først lod mig være når vi havde snakket i virkeligheden, det gik jeg så med til, fordi jeg så gerne vil være fri for ham! Jeg indså at jeg faktisk aldrig havde elsket ham, på kæreste måden. Igen, jeg var bare en forvirret pige, hvor der skete en masse ting, jeg ikke kunne håndtere. 3 Gang jeg slog op, gjorde jeg det over mobilen, hvor jeg ringede til ham - fordi han tvang mig til det. Ikke den eneste ting han tvang mig til.

Dagen vi mødtes, snakkede vi frem og tilbage og var ude på mit arbejde. Jeg kunne ikke slippe af med ham!! Til mit store held, smsede min far til mig, hvor han skrev at han havde en god nyhed til mig. Jeg sagde jeg skulle hjem nu, og smuttede hurtigt fra ham faktisk. Jeg småløb hjem. Da jeg kom hjem, og kom op i lejligheden var min daværende papmor der, og min far. Jeg satte mig ned på min stol, og min far fortalte at i starten kunne de ikke få et nyt nummer til mig, uden at det vil koste 500 kroner. Men min papmor havde så ringet til dem selv, og fortalte at når der var tale om chikane, så kunne man få nyt nummer gratis. En aften gik Per nemlig over min grænse med at true mig, og svine mig til, at jeg gik ud til min far, grædende. Min far havde ellers ALDRIG set mig græde før, så han vidste hvor alvorligt dette var. Jeg fik så et nyt nummer gratis, og det kom hurtigt. 

Men helvedet stoppede ikke. Per kontaktede mig på facebook. Selvom jeg blokerede ham, så oprettede han en ny bruger, for at svine mig til og blot bare for at true mig på livet. Det er det mest ubehagelige jeg har været udsat for, i en så lang periode. Efter 2 år, er han endnu ikke stoppet, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre længere. Han stoppede i et års tid, og begyndte så at kontakte mig igen. Han er blokeret igen, og nu arbejder jeg med fuld kraft på at gøre min profil sværere at finde på facebook. Jeg ville og kan ikke mere. Det er så klamt at en person kan være så syg i hovedet som ham, undskyld mig.. Men hvem fanden kan finde på at udsætte en blot 15 årig pige for sådan nogle ting? Ikke alle tingene er nænvt, at mange er meget private for mig.. Selv efter 2 år, kan personen blive ved.. Jeg er kommet videre i mit liv, men det er bare så hårdt, når han bliver ved med og kontakte mig.. Det gør ondt, ikke på den måde at han sårer mig, men at konstant blive mindet på, hvordan jeg er blevet behandlet på noget af det groveste på kun 2 måneder.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...