Louis Lerwick

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2014
  • Opdateret: 11 sep. 2014
  • Status: Igang
Louis, en danseglad dreng på 13 år, som bliver undgået på grund af hans kærlighed til ballet. Da han en dag endelig får muligheden for at vise sit værd, sker der noget ubehageligt uventet: Louis forsvinder op i Himlen. (Til Halo-konkurrencen, mulighed nr. 1)

1Likes
0Kommentarer
219Visninger
AA

2. En engel med vinger

Lys. Det var det eneste Louis kunne skimte ud af øjenkrogen. Er det sådan her det er at være død? Tænkte han, og blev pludselig nervøs for at det var sådan han skulle se resten af livet, eller resten er evighederne for at sige det mere præcist. Men det var ikke længe han frygtede det, for pludselig begyndte lyset at opløse sig, og frem kom billeder af hvor han befandt sig. En dyb stemme kunne høres i Louis højre øre. Først var stemmen utydelig, men så begyndte han at kunne forstå flere og flere af ordene. Til sidst kunne Louis fremane en sætning, der lød: ”Vær hilset Louis. Du er måske nok forvirret over din pludselige rejse til Himlen, og vi beklager meget at vi måtte finde på en tragisk undskyldning for at få dig herop, men du er en engel, Louis. Du blev fejlleveret for 13 år siden, og i de år, har vi kæmpet for at få dig tilbage til dit hjem. Mit navn er for resten Errol. Jeg vil glæde dig med mere information efter din ”forberedelse”. Vi må have dig pyntet inden din store ”Velkommen-hjem-fest”. ” Louis åbnede øjnene så meget op, som han nu kunne, og fik øje på en høj, mørkhåret engel. Louis blev først overrasket over farven på Errol, da han aldrig i sit liv havde set en sort engel, men efterhånden som han så på ham, blev det mere normalt. Errol hjalp Louis op fra jorden, og sammen gik de hen til et hus med den mærkeligste form. Det var trekantet i toppen, og rundt for neden. Louis undrede sig over, hvordan man på nogen måde kunne nå døren, da den sad oppe ved taget. Louis prikkede til Errol.

”Hvordan kommer man egentlig derop?”, spurgte han usikkert. Errol brød ud i en umenneskelig høj latter, og Louis lo også, bare en smule forlegent.

”Du tager pis på mig, gør du ikke?”, spurgte den stadig leende Errol. Louis fik et panisk udtryk i ansigtet, dels fordi han aldrig havde hørt om en engel der sagde ”pis”, og dels fordi han ikke vidste hvad han skulle svare. Da Louis ikke havde svaret englen inden for et minuts tid, begyndte det at gå op for Errol, at han måske mente det. Errol blev tavs, men svarede så: ”Man flyver derop. Brug dine vinger, ikk?”, sagde han langsomt og alvorligt. Louis blev endnu mere panisk efter han havde svaret ham.

”Det er ikke for at være til besvær, men jeg har ikke vinger”, sagde Louis stille. Errol rynkede et bryn. ”Ikke det?”, spurgte han smilende. Louis kiggede forbavset på sin ryg, og fandt et par store pjuskede vinger, der hvor han før havde haft en ubærlig smerte.

”Jeg har vinger!”, næsten udbrød Louis af forundring og forskrækkelse. Errol lo, ”Ja min ven, du har vinger”, sagde han og prøvede at holde masken. Pludselig begyndte Louis at vippe sine fødder fra side til side.

”Altså… hvordan bruger man så disse hersens vinger?”, spurgte han så. Errol rynkede på næsen, ”Det er let nok, bare gør som i Peter Pan, tænkt glade tanker, og ja, prøv at vip skulderbladene fra side til side, det ville også gøre det en del lettere”, forklarede han med et stort håbløst smile plantet på læberne. Efter lidt tid, lettede Louis endelig fra jorden.

”Jeg flyver!”, udbrød han, denne gang kun af glæde. Det skulle han desværre aldrig have sagt, for han fløj ind i et kæmpe træ, så langt som han var.

”Hey, hvem har plantet det træ der?”, spurgte han lidt muggent. Errol kunne ikke holde masken længere, så han lagde sig ned på jorden og brød ud i latter. Louis kneb øjnene sammen, ved synet af Errol.

”Som om du kunne gøre det bedre selv, da du fløj for første gang”, vrissede han, og rejste sig op efter faldet. Errol rystede håbløst på hovedet, og rejste sig også op.

”Så lad mig bære dig derop, hvis det er så besværligt”, sagde Errol og smilede. Louis rullede øjne, men lod Errol løfte ham op i luften. Til Louis’ store irritation, satte Errol ikke Louis blidt ned på benene, nej tværtimod, han smed ham hårdt ned på gulvet. Louis ømmede sig.

”Hvad skulle det til for?”, spurgte Louis irriteret. Errol trak på skuldrene,

”Du må lære det på den hårde måde, knægt”, sagde han og smilede. Louis så mistænksomt på Errol.

”Lære hvad på den hårde måde?”, spurgte han. Errol lo for sig selv, men svarede ikke. Louis lagde det bag sig, selvom han egentlig gerne ville vide det.

”Såeh, hvad er det lige jeg skal?”, spurgte Louis, og prøvede at skifte emne. Errol fik plantet et kæmpe smil på læberne.

”Vi skal have fundet det perfekte outfit til dig, min ven, for i aften skal vi holde en kæmpe fest for dig. Vores helt er endelig kommet hjem!”, forklarede han begejstret. Louis stod med åben mund, han forstod ikke rigtig noget.

”Jeres helt?”, spurgte han overrasket. Errol nikkede.

”Vi har hørt så meget om dig. Du er den udvalgte til at rede vor jord fra had”, forklarede Errol. Louis rystede irriteret på hovedet.

”Nej, der må være sket en fejltagelse, jeg er ikke udvalgt til andet en den balletsolo, der betød al verden for mig, men det kan også være lige meget nu, for den tog i fra mig. Malou og hendes familie forventede noget af mig, det var endelig min tur til at vise at jeg også kunne noget. Jeg er ikke nogen udvalgt!”, sagde Louis i vrede, og gloede olmt på Errol. Errol trådte et skridt tilbage i forbavselse over hans pludselige vrede. Der blev stille i noget tid, men så spurgte Errol endelig:

”Ballet?”. Louis nikkede, ”Ja, ballet, mit liv. Hvis ikke jeg har ballet, har jeg intet”. Errol nikkede, og inden længe fandt han en uniform, der var magen til den Louis skulle have på til opvisningen. Louis gloede forvirret på Errol.

”Er det… ?”, spurgte Louis overrasket. Errol nikkede.

”Tag den på, og vis os hvad du kan i aften. Jeg giver dig muligheden nu, og aldrig igen. Dette bliver den forestilling din veninde og hendes familie skulle se inden du gik bort. Gør dit bedste.”, sagde Errol, og fløj væk. Louis stod med uniformen i hænderne i et stykke tid, og tænkte over hvad der lige var sket. Så tog han uniformen på, og var klar til ceremonien i aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...