Noctis, Guds engel

Noctis er guds anden pigeengel, men hun er skabt af Lucifer, og Gud elsker hende ikke. Gud elsker Luceum som sin egen datter. Hun er perfekt, men hun gør intet for det, Noctis prøver og prøver, men intet sker indtil den dag, hvor Luceum falder...

6Likes
2Kommentarer
239Visninger
AA

2. Første mosebog 2

Adam og Eva

Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden.

Stilheden var øredøvende. Alt stod stille undtagen Noctis' vinger. De gråplettede fjer blafrede en smule da hun fløj igennem en sky. Hvordan kunne Luceum altid være bedre end hende. Hun prøvede virkelig, og gjorde alt det rigtige. Hun frelste flere jordiske end Luceum, og alligevel kiggede Herren altid på hende som om hun var en barbar. Hun kiggede ned på nogle af højhusene. Hun tænkte på babeltårnet og menneskene, de jordiske, dem som ikke kunne tale sammen længere. Hun vidste at nogle var i familie, brødre, søstre folk som var gift i Herrens navn. Dem som havde bygget højhusene måtte være ligeglade med Gud. Tænkte de aldrig på de folk som aldrig mere ville være i stand til at kommunikere? Under husene lå det som Herren havde skabt. Den smukkeste natur. Træer, blomster, græsset ja selv jorden. Agerjorden havde engang været sort og gold, men Gud gjorde det hele frugtbart. Tænk hvis Gud ikke havde lavet Eva havde hun aldrig taget æblet, nej hvis Gud nu ikke havde lavet slangen som fristede med æblet, nej æblet, hvis Gud bare havde ladet vær med at lave æblet, var der ikke noget som kunne friste Adam eller Eva. Jorden ville være som Gud havde skabt den, ingen højhuse, ingen  biler er det sorte røg der kommer ud og kvæler engle eller det der er værre... Noctis gyste. Hun havde forslået Gud at smadre det hele med tornadoer, han havde prøvet et par gange, men det var kun når nogle af Guds andre engle sagde det. Primus, Mauris og Melius lyttede Herren altid til. Drengeengle... Og Luceum selvfølgelig, men hun var jo også bare den mest perfekte. Hun strøg sørgmodigt igennem luften og endte i Edens have. Hun kunne mærke agerjorden under de store fødder, bare de dog ikke var så store, klodsede og grimme. Bare hun havde små, fine og elegante fødder som Luceum, bare hun, bare hun, bare... Det var endeløst at sige alle Noctis' fejl som Luceum ikke havde. Noctis sparkede vredt til en jordklump. "Se jeg sagde jo at hun bare var en kopi af Lucifer!" Det var Mauris, den største hanengel, der åbenbart havde set hendes frustrations-spark. Noctis fløj lidt væk, hun ville ikke handle overilet og skuffe Herren endnu mere. Primus fløj hurtigst hen til mig med Mauris lige i hælene. Primus vendte sig mod Melius og brølede alt for højt "Melius hold nu op med det der, det kan vi bare gøre senere!" Melius var i færd med at lave en kilde i hullet jeg havde lavet, og det lykkedes ham som sædvanlig. Han var straks lige bag mig, og jeg kunne mærke den kølige brise der kom fra hans vingeslag. Mauris var helt oppe i hovedet på mig. "Så du det? Hva'? Melius skabte en lille kilde i dit frustrations-hul, det så du ikke? Det vil sige at der vil nu være frodigt, ikke? Og det vil  sige at vi har gjort et godt stykke arbejde, på grund af din udåd, ikke? Det vil så sige at Gud Herren vil belønne os og straffe dig." Det sidste udtalte han en anelse får højt, for Luceum kom med det samme hen til mig. Primus' store skadefro smil forsvandt da han så Luceums forargede ansigt. "Hvad bilder i jer ind? Bare fordi at Noctis ikke er lige så gode som os skal I ikke ydmyge hende endnu mere!" Man kunne godt hører at hun ville forsvare Noctis, men ordvalget fik hende til at lyde ond, men det var vel med vilje ikke? For Luceum var alt for perfekt til at kunne være ond, ikke? Noctis svævede langsomt væk og sad og kiggede på den lille spire af en solbærbusk, som var igang med at vokse ved siden af Meliuskilden. Det var faktisk meget ironisk, solbærende var jo kulsorte og solen er jo ren lys, alligevel kaldte man disse sure mørke bær for solbær... 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...