Who are my family?

Julia blev bortadopteret som 6 årig, hun kan ikke huske hendes rigtige familie kun det at hun boet på børnehjem 3 måneder, før hun blev adopteret af den australske familie Irwin og rejste til Australien. Der bliver hun så søster til Ashton irwin de blev hurtigt meget tætte venner. da de er virkelig tætte som søskende tilbyder Ashton hende at komme med på en rejse til Doncaster for at besøge deres 5 venner de tidligere havde været på tour med. hvad mon der sker på de 6 måneder de skal være i England?? hvad sker der når Julia finder ud af hvem hendes rigtige familie er? hvorfor hun blev bortadopteret? hvem falder for hvem, får nogle knust deres hjerte? følg med i Who are my family.

70Likes
134Kommentarer
8595Visninger
AA

12. Sharp turn

Jeg stod nu der i døråbningen, og kiggede på Luke have sex med en anden. Jeg ved ikke hvorfor jeg blev stående, jeg kunne bare ikke gå. Det var som om der kom 50 kilo på mine føder. Jeg stod der bare. - Og græd. Tårerne strømmede ned af mine kinder, men lydløst. De havde ikke opdaget mig endnu, de var stærkt optaget.. Jeg kunne ikke sætte ord på mine følelser lige nu. Jeg havde det forfærdeligt! Jeg elskede den dreng, og jeg havde lige fundet ham med en anden. 

 

Pludselig brød jeg ud i gråd, (ikke lydløst denne gang). Nu bemærkede de mig, og Luke kiggede forskrækket op som om, at han lige skulle være sikker på, at det var mig. - Og som om han ikke vidste, hvad han havde gang i. Men selvfølgelig havde han det! Den idiot, jeg var knust! Jeg skreg til ham hvordan, han kunne være så led, og klaskede min hånd på hans kind. Jeg kiggede over på pigen som så helt forskrækket og forvirret ud. "Ja, dig! Lad ikke som om, at du ikke ved hvad der foregår!", sagde jeg hidsigt til hende.

 

Man kunne høre, at resten af huset var vågnet. De fløj alle sammen ind af døren, "hvad sker der?", spurgte Liam som var kommet hurtigst ind. "Det kan du vel se!", græd jeg og løb ud af værelset og ind i en mand. Jeg nåede ikke at se hvem det var, eller sige undskyld før, at jeg var løbet nedenunder. Jeg kunne høre, at nogle var løbet efter mig. Jeg satte mig i et hjørne under trappen, og kastede min hånd hårdt ind i væggen imens tårerne flossede ud af mig. Jeg tog mine ben op til mig og grab mine arme rundt om dem, imens jeg lagde mit hovede i mine knæ. Hvorfor skulle det her ske? Hvordan kunne jeg være så dum?

 

En masse tanker fløj rundt i mig, da nogle omsorgsfulde arme blev lagt om mig. Jeg vidste ikke hvem det var, men jeg stoppede ham ikke i at kramme mig - det var rart. Ja, altså udfra kropsbygningen, så kan det umuligt være en hende. Jeg fjernede mine arme om mine ben, og lagde dem i stedet om personen, der havde hans arme om mig. Jeg græd endnu mere, og kunne ikke stoppe. Det flossede bare ud. Jeg var knust. "Rolig.. Det skal nok gå Julia", sagde en stemme, og jeg var ikke i tvivl om, hvem den tilhørte. Stemmen virkede usikker, men omsorgsfuld. Og hvis der var en der havde været usikker og stille på det sidste? Ja. Og er han omsorgsfuld? Ja. Men stadig tilbageholdene? Ja! Det kunne kun være én person, - Zayn. 

 

Han trakte sig væk fra mig og gav mig blikket 'er du okay?'. Jeg svarede ham ikke på hans blik, vidste ikke hvad jeg skulle sige. For at være ærlig kunne jeg ikke, få andet end tåre ud lige nu. "Det skal nok blive godt igen i morgen. Det lover jeg", sagde Zayn og fik et forsigtigt smil frem. Jeg smilte ikke igen, hvad var der er smile over? Jeg kiggede ned i mine knæ og prøvede, at stoppe min gråd. Han aede mig blidt på kinden, og tørrede en tåre væk med hans ene finger. Jeg kiggede direkte op i hans brune dybe øjne. De plejede at være irriterende flirtende, men ikke i nat. I nat var de fuld af sorg. Noget gik ham på, og jeg stoppede ham ikke i at fortælle hvad. 

 

Jeg lukkede mine øjne et kort sekund, og da jeg åbnede dem igen, var Zayns ansigt tættere på mit. Hans læber ramte blidt mine, og et tons af følelser fløj igennem mig. Jeg kyssede ham blidt igen, og det var faktisk rart. Var det derfor, han havde været mut og ked af det de sidste par dage? Han var måske ked af mig og Luke? Men hvorfor?.. Tænker i det samme som mig? Han har måske følelser for mig :O Hvad tror i?

 

 

Vi sad nu i taxaen på vej mod byen. Vi havde besluttet os for, at tage på en drenge tur - Så kunne pigerne også hygge alene med tøsefilm. Det gider os drenge ikke, haha. Selvom jeg ikke var meget for at vise det, så var jeg rigtig ked af det på det sidste. Det er nok ikke en hemmelighed for så mange, at det var pga. Julia og Luke.. Om jeg havde følelser for Julia, det ved jeg ikke helt. Det gjorde bare ondt, at se hende være lykkelig med en anden. Mest fordi jeg vidste, at det aldrig ville kunne blive os. Det gjorde ondt, men jeg accepterede det, fordi jeg ikke kunne lave det om. 

 

***

Vi havde været til festen i et par timer, og nogle af os havde fået lidt for meget at drikke. Det var mest Luke og Harry den var gal med. Men de hyggede sig, så who cares? Jeg kunne i det mindste stadig styre mig. Jeg så et par gange, at Luke havde gang i nogle piger, men jeg tog mig ikke af det. Han var stiv, og det var hans handlinger. Det var selvfølgelig dårlig stil overfor Julia, men det var ikke mit problem. 

 

Da klokken var 3 var det på tide at komme hjemad. De fleste af drengene var helt væk. Jeg tror faktisk kun at det var mig, Liam og Mich der var nogenlunde normale, da vi sad i bilen på vej hjem. Louis, Niall, Luke og Ash sad sammen i en anden taxa. Måske ikke så smart, at vi satte dem sammen, hahah. De var alle sammen pænt væk. 

 

Da vi kom hjem orkede jeg ikke en gang, at vente på at de andres taxa kom. Jeg sagde godnat til dem jeg havde siddet i samme taxa som, og skyndte mig i stedet op på mit værelse, inden helvede brød løs når de andre kom. Der gik ikke lang tid før, at jeg kunne høre de andre komme hjem. 

 

Jeg prøvede at sove, men det var umuligt. De andre larmede simpelthen for meget! Der var stille i noget tid, og inden jeg var lige ved, at falde i søvn, kom der pludselig en masse råb inde fra ved siden af. Det lød ret voldsomt, så jeg skyndte mig derind. Jeg skulle til at gå ind på Luke og Julias værelse hvor larmen kom fra, da en grædende Julia løb ind i mig. Uden at kigge op eller sige undskyld, løb hun videre og ned af trappen. Jeg gik ind til Liam, Ash og Niall som også var kommet hurtigt op som mig. Jeg kiggede forvirret rundt på dem, "hvad sker der her?". De kiggede alle over på Luke som jeg slet ikke havde opdaget. Han lå med en anden pige.. Det var det, det hele gik ud på. Julia havde måske opdaget dem have sex? Ja, det tror jeg. Jeg stod lidt, og skulle til at slå mig i hovedet over, hvorfor jeg ikke var løbet efter hende. Lige meget, intet er forsent.

 

Jeg løb nedenunder og opdagede, at hun sad under trappen, med benene krummet op under hende og hovedet i knæene. Hun græd. Jeg overvejede stærkt hvad jeg skulle gøre, men endte med at lægge armene om hende. Hun havde stadig ikke kigget op, men trak også hendes arme om mig. "Rolig, det skal nok gå Julia", det lød dumt og jeg fortrød lidt, den måde jeg sagde det på. Det kunne jeg jo ikke vide om det gjorde? Efter lidt tid trak jeg mig fra hende og kiggede hende i øjnene. De var fyldt med sorg. Han havde virkelig knust den pige. "Det skal nok blive godt igen i morgen. Det lover jeg", sagde jeg og prøvede at presse et smil frem. Endnu en dum replik?! Jeg sidder jo og lyver hende lige op i ansigtet. Jeg ved jo intet, jeg kan ikke se fremtiden. Hun græd stadig voldsomt, og jeg følte lidt, at jeg havde gjort det hele værre end det allerede var.

 

Hun kiggede ned hendes knæ. Jeg tog stille min hånd op til hendes bløde kind, og tørrede en tåre væk fra den. Jeg fangede hendes blik og det blev dybere og dybere. Hun lukkede øjnene et kort sekund, og jeg ville ikke spilde min chance. Jeg havde følelser for Julia, jeg var bare for dum til at indse det. Og det jeg indså det, så var det forsent. Det her var min eneste chance for at vise hvad jeg rigtig følte for hende, - hun var nemlig sårbar . Jeg bevægede stille mit hovedet mod hendes, og da hun åbnede øjnene igen var vores læber ved, at mødes i et blidt kys. En masse følelser røg igennem mig da de mødtes. Det var ikke fordi hun afviste mig, hun kyssede mig blidt igen. Havde hun det måske på samme måde som mig, eller kunne hun ikke afvise mig? Eller var det bare fordi, at hun var sårbar? Hvad tror i? 

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Dam dam dam? :O Er det bare os, eller bliver det lidt spændende nu? Hvad tror i der kommer til at ske nu? Hvordan har Julia det med Zayn? Og hvordan har Zayn det med Julia? Og hvad sker der med Julia og Luke nu?! Kom også gerne med ideer! ;) 

Vi håber at i kunne lide det! Vi har prøvet at gøre det perfekt :)) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...