Who are my family?

Julia blev bortadopteret som 6 årig, hun kan ikke huske hendes rigtige familie kun det at hun boet på børnehjem 3 måneder, før hun blev adopteret af den australske familie Irwin og rejste til Australien. Der bliver hun så søster til Ashton irwin de blev hurtigt meget tætte venner. da de er virkelig tætte som søskende tilbyder Ashton hende at komme med på en rejse til Doncaster for at besøge deres 5 venner de tidligere havde været på tour med. hvad mon der sker på de 6 måneder de skal være i England?? hvad sker der når Julia finder ud af hvem hendes rigtige familie er? hvorfor hun blev bortadopteret? hvem falder for hvem, får nogle knust deres hjerte? følg med i Who are my family.

70Likes
134Kommentarer
8589Visninger
AA

1. Prolog

 


"Skat jeg er ked af det" det var noget af det sidste min dejlige mor sagde før, at jeg trak mig fra krammet og fulgte med en dame ind i en bil. Hun skulle køre mig væk fra min familie og dem jeg elsker. Her sidder jeg så som 6 årig og har lige sagt farvel til mine to brødre Greg, Niall og min mor. Tårerne flød bare ned af mine kinder. Jeg var ikke bare trist, jeg var knust. Mere end knust, dog havde min mor fået det valg om at smide mig på børnehjem eller placere mig hos min far, der slog mig og mine brødre. Jeg var selv med til at tage beslutningen, for jeg gad ikke tilbage til min far. Mens mine brødre er i skole, er jeg så her på vej væk. De vidste godt jeg skulle flytte, men ikke hvor hen eller at det var fordi jeg blev adopteret væk.

 

Faktisk måtte jeg ikke have billeder af min familie eller noget, jeg havde dog prøvet at smule et billede af min mor og brødre med da de er mit et og alt. Det er dem der har gjort mig til den person jeg er, det er bare et skridt jeg skal tage alene uden familien. Det skal tages med hovedet højt og et stort smil, lige meget hvad. Mens jeg sad her på bagsædet af den her mini bus ting, hvor vi også skulle hen og hente andre børn, gled mine øjne sammen og lod mig komme ind i drømmeland. Jeg vågnede langsomt da vi var ankommet til børnehjemmet "okay børn, nu går vi ind og så aflevere i alle jeres ting så vi er sikre på at i ikke har noget med i ikke må have. Bagefter bliver i fordelt sådan at i skal dele værelse med en eller to andre, det bliver måske en af dem her men det er ikke sikkert. Bare husk på at en pige og en dreng ikke kommer til at dele værelse". Fuck, billedet ligger jo i sidelommen i min eller rettere sagt Niall's gamle store skoletaske, som der er sort og har en masse lommer. Den som jeg fik lov til at tage med. Derfor smuler jeg hurtigt min hånd ned i sidelommen på tasken. Jeg roder lidt frem og tilbage i lommen og kan mærke en masse andre ting, end et billede. Jeg får fat i noget der kan minde om billedet og hiver det op. Jeg tager det i en af mine lommer, og smiler tilfredst for mig selv.

 

Jeg savner dem allerede, jeg følger dog med de andre børn ind i den store hvide bygning hvor der er en stor hal. Vi aflevere vores tasker til gennem tjek, før en mand kommer hen til os og beder drengene følge med ham hen til drenge gangen. Jeg følger bare efter den rødhåret dame som også hentede mig hos min mor. "Okay nogle af jer er allerede blevet bort adopteret til andre lande så i skal i forskellige afdelinger. Der er Europa hvor Emma, Sarah og Jenny skal hen, og det er derinde" siger damen og peger på en gang hvor der står Europa med store bogstaver over døren. 3 piger går der hen og vi andre følger bare efter damen videre hen "vi har ingen af jer piger der skal til asien. Den næste gang er Australien og det er Julia der skal bo der" okay så jeg skal væk fra Irland. Det er da bare super.

 

"Den sidste du skal ned ved America". Da vi kom til gangen Australien gik jeg der ned af, og blev mødt af en mand "Julia?" siger han og kigger ind i mine øjne. Vær nu stærk, jeg nikker som svar til ham. Han ser nu ret venlig ud. "Kom med mig. Vi er kommet frem til, at du skal være her nogle måneder før din nye familie kan komme her til Irland og hente dig" Siger manden og lægger en hånd på min skulder. "Fint. Må jeg i det mindste komme i kontakt med min nye familie, så jeg kender dem når jeg så skal bo hos dem?" det ville være fedt, men lad os nu se hvor flinke de er. "Jooo, men lad mig vise dig dit værelse først. Det her er en meget lille afdeling, så nu må du vælge om du vil bo alene på det ene værelse der er ledigt, eller bo på værelse med en dreng på din alder" siger han spørgende og kigger ned på mig. Hmm, hvad skal jeg vælge.. "Jeg er ligeglad, så længe det ikke er en der går op i hår, make up og alt det der". Hvorfor fuck sagde jeg det der pis, er jeg nu også blevet sindssyg. Okay, Calm Down Julia. Hvorfor snakker jeg med mig selv, i tankerne? Irriterende.

 

"Så tager du bare alene værelset" siger han og førte mig hen mod et rum.Der stod en køje seng, 2 borde nogle stole, samt en reol med 5 bøger eller sådan noget, bag døren var der 2 skabe. Det her værelse er sikkert også for 2 personer, nu venter jeg bare på at ham manden går så jeg kan gemme mit billede igen. "Har i noget tape? Jeg skal hænge et billede af en hest op" spørger jeg artigt manden om, imens mit ansigt så nuttet ud. "Ja selvfølgelig.  Jeg hedder for resten Ryan" Siger han og smiler. Super, godt at vide.

***

Det var aften og jeg havde nu opholdt mig på børnehjemmet i 3 måneder og nogle dage, gæt en gang der var kommet en anden pige og boet på værelse med mig. Vi sad lidt og snakkede da ham der Louis kommer ind "Julia din nye familie er kommet for at hente dig så pak dine ting" Siger han og retter blikket mod mig. Fedt væk fra det her hul. Dog kunne jeg se på Cecilie som hende den anden pige hedder, at hun ikke ville have at jeg forlader hende. "Jeg er ked af det Cille, men jeg bliver nød til det" det var nogle af de sidste ord jeg sagde før jeg begyndte at pakke mine ting ned, også billedet der stadig hang oppe. Det billede skal følge mig ind til at jeg ser dem igen. "Må jeg ikke få det billede af dig og din rigtige familie, som minde om dig" okay Cille du ved det betyder noget for mig, men okay. Jeg tog billedet op af min taske og rakte det til hende som evigt minde. "Pas på det. Jeg håber vi mødes igen snart" det var det sidste jeg sagde før jeg omfavnede hende.

 

Jeg tog min taske og svang den over skulderen mens jeg gik hen mod min nye familie, der vidst hed noget med Irwin. De skulle vidst stå i den der lille fælles stue der var. "Hej jeg hedder Julia" jeg hilste pænt på dem alle og et smil kom frem på mine læber. "Jeg hedder Anne Marie, ham den ældste af drengene hedder Ashton, den anden dreng hedder Harry og hende pigen er Lauren". Så jeg har fået 2 brødre og en søster, det er da okay. jeg fulgte efter dem ud i deres bil, og kom til at sidde i mellem Harry og Ashton. Lige med det samme begyndte jeg at snakke godt med dem alle, og vi blev hurtigt meget gode venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...