Like an Angel

Teenageren Jason føler at han mangler noget i sit liv, men han ved ikke hvad. Intet i hans liv betyder noget udover hans tegninger og hans bedsteveninde, Clair. Det hele ændre sig, da Jason får en underlig drøm om en pige på hans alder. Hun snakker i gåder til ham, men han kan ikke regne ud hvad hun mener. Jason begynder at tegne pigen hele tiden. Han kan ikke få hende ud af hovedet. Da en ny pige begynder på skolen går det op for ham, at det er hende han har drømt o og tegnet konstant, men han har aldrig mødt hende før. Denne historie er med i Halo-konkurrencen!

3Likes
8Kommentarer
286Visninger
AA

3. 3. Kapitel ~ Prøve noget nyt

Mit hoved var svimmelt da jeg satte mig om.

Hvad var det der lige var sket? Det hele var så tåget for mig. Jeg mindes en varm sitrende følelse i brystkassen og en stemme, som næsten sang sine ord, men roserne havde jeg glemt. Det skar i hjertet. Jeg kunne huske at jeg havde lovet stemmen noget, men jeg kunne ikke huske hvad.

 

Jeg sukkede og kiggede på uret. Klokken var 5 om morgenen. Jeg havde sovet i over 12 timer. Jeg kørte en hånd igennem håret. Jeg var ved at blive alt for langhåret. Mit mørkebrune hår gik ned og dækkede mine øre. Det var for langt.

Jeg slog dynen til side og tog et hurtigt bad. Jeg pakkede min Skoletaske og så på klokken. Den var blevet 6 og min far stod snart op, så jeg skulle ud af døren nu. Jeg tog min pung i lommen og bilmærkerne i hånden. Jeg havde næsten lige fået mit kørekort, så jeg havde en gammel bil. Det var min farfars gamle spand, men den var dejlig at køre i.

 

Jeg smed min taske over på passagersædet og vred nøglen om. Motoren hakkede lidt, men fik til sidst fat. Jeg kørte ud af indkørslen og ned mod byen.

Der var en gammel herrefrisør, som min mors bror, Lasse, ejer. Jeg snakker tit med ham, men det skal min far ikke vide. Han sørger stadig lidt over min mors død. Det er ved at være ti år siden.

 

Jeg bankede på glasdøren og der gik ikke lang tid før den gik op. "Jamen godmorgen, Jason." Han smilede glad til mig. Han var homoseksuel, men ikke den der type, som kalder alle for skat og går med håndtasker.

Han var bare lidt tøset en gang imellem. Især når han var sur eller glad.

"Godmorgen. Jeg ved godt du først åbner om en halv time, men jeg har virkelig brug for at blive klippet." Jeg smilede glad og kiggede lidt usikkert på ham. "Jamen kom ind." Han smilede glad og skubbede døren mere op, så jeg kunne komme ind.

"Når hvor meget? Bare lige spidsere?" Han nulrede lidt ved mit hår. "Jeg havde tænkt på kort i siderne og længere på toppen. Sådan så jeg kan sætte det med voks." Lasse kiggede chokeret på mig, men det ændrede sig hurtigt til glæde. "Endelig!" Han hoppede lidt på stedet og klappede ivrigt i hænderne. Som jeg sagde før han havde sine øjeblikke som tøs.

Han gik i gang med at klippe det lange hår af, så han kunne komme ordentlig til med trimmeren.

For hver tot der faldt, følte jeg mig mere tilfreds med mit valg. Selvfølgelig var det svært at se sit hår falde sådan til jorden, men samtidig, så var det dejligt at komme af med alt det hår. Det var som en bobbel. Min egen lille bobbel.

 

"Så lad os se resultatet!" Sagde Lasse glad og rev det lagen han havde smidt over spejlet ned. Der kom et gisp fra mig. Jeg så jo godt ud! Hvis jeg ikke var en taber, ville jeg være en pigemagnet.

"Du er jo blevet for lækker!" Lasse klappede i hænderne. "Hvis du ikke havde været min nevø og hetro, så var du så meget min type, siger det bare." Han tog hænderne op i forsvarspostion, men begyndte hurtigt at grine.

"Hvor meget bliver det?" Spurgte jeg stille da jeg rejste mig. "Du skal ikke da ikke betale! Jeg har jo tjent kassen på denne biks. Den er her kun, fordi jeg synes det er hyggeligt." Han smilede glad. "Tak" fik jeg mumlet. "Hvornår er det du skal i skole?" Han lænede sig ind over bordet. Jeg kiggede ned på mit ur. "Om en time." Jeg smilede usikkert. "Så skal vi på shopping!" Lasse lavede et lille hop og sprang over til døren og holdte den for mig. “Det har jeg ikke penge til, Lasse.” Jeg trak foret ud af lommerne, som bevis på at jeg var fattig. Lasse smilede stort og viftede med sin dankort.

“Det kan jeg ikke!” sagde jeg panisk. Jeg kunne ikke lade ham betale for nyt tøj. “Det er ikke mit kort. Det var din mors. Det er en opsparing hun har lavet til dig. Hun overførte al lønnen fra hendes ekstra timer ind på denne konto og tro mig der er mange penge!” Han grinte og viftede endnu mere med kortet.

“Okay, men ikke så meget nyt tøj, for hvis der er mange penge på det kort, så kan jeg købe min egen lejlighed her i byen.” Jeg smilede glad og gik ud af døren.

“Hvorfor vil du købe en lejlighed?” Spurgte Lasse da vi var på vej hen til gågaden. “Min far vil flytte til Californien og jeg vil ikke med. Jeg føler at det er her jeg skal være og derfor vil jeg gerne blive her i byen.” Jeg stak hænderne i lommen og kiggede ned i jorden. “Det kan jeg godt forstå. Du hører også til her. Det  her er dit hjem.” Lasse slog ud med armene for at vise hvad han mente. Jeg smilede glad til ham. “Jeg er glad for at du er så let at snakke med, onkel.” Jeg puffede blidt til at med min albue. “Alt for min bette nevø.” Jeg slog armene om halsen på mig. Han var et hoved højere end mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

 

“Er der ellers sket noget spændende?” Han gik med den ene hånd i lommen og den anden hang bare ned af siden. “Altså jeg havde denne her underlige drøm i nat.” Det underligst var at efter drømmen følte jeg t jeg var nødt til at blive, at jeg var bundet her til.” Jeg følte igen den følelse jeg havde følt i morges eller det er nok mere tidligere her i morges. “Hvad handler denne drøm om?” Han kiggede meget interesseret på mig. “Altså jeg kan ikke selv huske så meget af den, men eg kan huske at der var denne pige. Jeg kan ikke huske hvordan hun så ud, men jeg kan bare huske hun være pæn. Unaturlig pæn. Hendes stemme virkede helt umenneskelig. Hun lignede et menneske, men bare perfekt. Hun fik mig til at love noget, men jeg kan ikke huske hvad. Det betyder nok ikke noget, men det gøre mig ked af det ikke at kunne huske det. Det virker, som om jeg har brudt mit løfte.” Jeg sukkede og kiggede ned i jorden. “Skete der andet?” Lasse kiggede undrende på mig. Jeg kiggede op på ham. “Hun lagde sin hånd på min brystkasse og så forsvandt al ensomheden og følelsen af ikke passe ind. Det blev erstattet med følelsen af at være elsket og være accepteret.” Det var som et slag i maven at indrømme, at jeg kun havde følt den følelse da hun rørte mig og at jeg følte mig ensom. “Virkede hun bekendt?” Lasse kiggede virkelig interesseret på mig. “Nej, jeg følte bare at hun gjorde noget ved mig som kun bedste venner eller familie kan gøre, men hendes ansigt virkede ikke bekendt.” Jeg kiggede undrende på ham. “Du må sige til mig hvis du drømmer om hende igen.” Han kiggede intenst på mig. “Det skal jeg nok.” Jeg kiggede spørgende på ham, men før han kunne nå at svare på noget sagde jeg: “Lad os nu få shoppet, så jeg kan komme i skole og leve mit taberliv.” Sagde jeg drillende til Lasse. Han kiggede stadig intenst og bekymret på mig.

 

Vi fandt to par sorte cowboybukser og en masse T-shirts. Nogle var helt hvide, nogle var helt grå, nogle var hvide med skyggen fra en lang halskæde ned over brystet, nogle havde V-udskæring, nogle havde en rund hals, men det der var ens for dem alle var at de sad stramt over mine overarme og min brystkasse. Godt nok var jeg taberen, som ingen piger ville have, men jeg ville stadig have en krop, som jeg selv var tilfreds med. Jeg havde nogle store overarme, en veltrænet brystkasse og en synlig six-pack. Den var ikke mega tydelig, men jeg behøvede ikke stramme mavemusklerne, for at man kunne se den.

“Tak, Lasse. Jeg må nok hellere smutte i skole nu.” Jeg smilede og kiggede en sidste gang i spejlet. Jeg havde taget en af de hvide T-shirts på og et af de sorte par bukser.

“Der mangler bare èn ting.” Lasse rodede i sin lomme og tog en perle klump op. “Det her er en halskæde din mor har lavet.” Han lod perle klumpen folde sig ud. Det var en lidt lang perlehalskæde. Lavet af sorte perler. Lange, som brede. I midten han en aflang perle, som sad fast i toppen. Den var formet, som skikkelsen af en krop, men ingen arme. Kun hoved, brystkasse, talje, hofter og ben. “Hun tænkte, at du ville kunne gå med den når du blev teenager.” Han smilede glad og rakte mig halskæden. “Tusind tak.” fik jeg mumlet. “Det er ikke noget at takke for. Den har altid været din. Jeg har bare passet på den indtil den rigtige tid kom.” Han gav min skulder et klem. “Kom så i skole med dig!” Sagde han faderisk, men drillende.

 

Hvad synes i? Kom gerne mod ris og ros!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...