Like an Angel

Teenageren Jason føler at han mangler noget i sit liv, men han ved ikke hvad. Intet i hans liv betyder noget udover hans tegninger og hans bedsteveninde, Clair. Det hele ændre sig, da Jason får en underlig drøm om en pige på hans alder. Hun snakker i gåder til ham, men han kan ikke regne ud hvad hun mener. Jason begynder at tegne pigen hele tiden. Han kan ikke få hende ud af hovedet. Da en ny pige begynder på skolen går det op for ham, at det er hende han har drømt o og tegnet konstant, men han har aldrig mødt hende før. Denne historie er med i Halo-konkurrencen!

3Likes
8Kommentarer
288Visninger
AA

1. 1. Kapitel ~ Mit liv

Endnu en dag i den triste verden, som kaldes virkeligheden. De samme ansigter hver eneste dag. Den samme følelse af at mangle et eller andet. Det er sådan min virkelighed er.

 

“Jason! Du skal i skole!” Det var min far der råbte. Byens rigeste mand. Han er partner i de fleste butikker i byen.

“Kommer!” Råbte jeg tilbage. Jeg pakkede min skoletaske og tog den over skulderen, da jeg fik øje på min tegneblok. Jeg skyndte mig at få den i tasken. Jeg løb ud af døren og ned af trappen.

Nåede lige bussen før dørene lukkede helt i.

 

“Godmorgen Jason. Dårlig morgen?” Det var min bedste veninde Clair. Hun er en rigtig god veninde, som man kan fortælle alt til. Hun er kærester med en af fodbold-fjolserne, men jeg mener hun fortjener så meget mere.

“Den kunne have været værre.” Jeg smilede og dumpede ned ved siden af hende. “Det er sandt.” Hun begyndte at grine. Hendes grin var fantastisk. Okay, ja jeg er måske lige lun på hende, men hun har en kæreste, så det er lige meget.

 

“Ses vi til frokost?” Clair steg ud af bussen før mig. “Ja, selvfølgelig gør vi det.” Smilede jeg usikkert. Hun smilede charmerende til mig og forsvandt. Jeg steg stille ud af bussen og kiggede rundt omkring mig. Grinende piger gik i grupper. Fodbold-fjolserne øvede tacklinger på hinanden. Cheerleaderne sprang rundt i deres korte nederdele. Det er bare en helt normal dag på Skt. Lucas High School.

Jeg slog blikket ned i jorden og gik op til indgangen. Følelsen af at være anderledes væltede ind over mig. Jeg hørte ikke engang til her. Den eneste ven jeg havde var Clair og hvis det ikke havde været for mig, så havde hun været en af de mest populære på skolen.

Jeg skubbede den store port op og forsvandt ind på den tomme gang. Alle var ude i det gode vejr, så jeg var alene. Jeg fandt hurtigt mit skab og åbnede det. Jeg smed de bøger jeg ikke skulle bruge ind i skabet og tog min mp3-afspiller ud af skabet.

“Hey taber! Har du lavet mine lektier?” Jeg vendte mig om og så en en fobold-fjolserne anfører, Luke. Clairs kæreste, men selvfølgelig er han så charmende når hun er omkring ham.

“Ja, de er her.” Jeg rakte ham et stykke papir med en stil på 500 ord. “Godt, for du skulle nødig få mig til at sige til Clair at det var dig der havde dræbt hendes kat.” Han grinte drillende. “Det sjove ved det er, at det var dig der dræbte Pjuske.” Sagde jeg irriteret. “Det ville hun aldrig tro på, men du kunne jo prøve, men hun vil nok ikke tro på dig.” Han stødte sin skulder mod min, da han gik forbi mig.

Jeg sukkede og begav mig ned til min klasse. Da jeg trådte ind blev der helt stille. De populære piger, også kaldet The Bitches, sad i en gruppe og sendte mig de vildeste dræberblikke. Så det hele var som det plejede. Det rørte mig ikke, for de havde ret. Jeg burde ikke engang være her. Jeg er ingenting, så det de sagde betød ingenting for mig. Det eneste der betød noget var  mine tegninger.

 

Jeg satte mig nede bagved og fandt min tegneblok frem. Jeg begyndte at lave nogle streger, men det lignede ikke noget. Jeg havde ingen inspiration. Jeg sukkede og begyndte at følge med i undervisningen i stedet for. Egentlig studerede jeg vores lære. Hun var virkelig pæn, men jeg synes det var for meget. Hun havde fået lavet større bryster, det var tydeligt. Så har hun alt for meget spray-tan på. Alle drengene savlede over hende, men jeg synes ikke hun er særlig tiltrækkende. Hun ligner lidt en af pornostjerne, som alle teenager elsker se på, men hun havde i det mindste cowboybukser og en normal t-shirt på, så det hjalp lidt på det.

 

Da det ringede pakkede jeg hurtigt min ting og forsvandt til frokost.

Clair sad allerede ved vores sædvanlige bord. Luke sad ved siden af hinanden og flirtede med hende. Det gjorde ondt at vide hvordan han faktisk er, og så se hvordan han er, når han er sammen med Clair.

Jeg satte mig på den anden side af Clair og fandt min madpakke frem. Det vil sige, den kedelige sandwich, som min far får sin assistent til at lave.

“Hey, Clair.” Jeg smilede glad til hende og kiggede på Luke. “Luke..” Luke sendte mig et ondt blik og rejste sig. “Vi ses, Prinsesse.” Han kyssede hende inderligt og forsvandt. “Sådan et fjols.” Sagde hun pludselig.

 

* * * * * * * * * * * *

Hvad synes i indtil videre?
Kom gerne med ris og ros!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...