Youth l One Direciton - 2'er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 21 nov. 2014
  • Status: Igang
St. James Public High er forbi for Noah og hendes venner. En ny tid går hende i møde, uden kriminalitet og drama. Eller det er hvad hun håber, men med Harry ved hende side og resten af vennerne, er det umuligt at have et sundt forhold. Noah har bosat sig i London, i en lille lejlighed med Pieper og skal begynde på college, men den nye start som skulle have været problemfri, bliver lige præcist det modsatte. Problemerne bliver større, nye venskaber knyttes, andre skilles, Forhindringer forekommer der mange af, og kærligheden.. kan den overleve det? ( Følg med i 2'eren til Bullets l One Direction )

21Likes
12Kommentarer
1103Visninger
AA

4. [] College day [] 

" Se, nu hvem vi har der, " lød en bekendt stemme, da jeg trådte ind i min første klasse på universitet som jeg havde brugt hele morgnen på at finde. Hele min morgen havde været ret hektisk, og ikke mest akavet. Pieper havde gjort det akavet for mig, da hun ville hører om min nat med Harry.

Harry og jeg havde ikke rigtig nogle timer sammen, og med det her kæmpe universitet var det ikke engang sikkert at jeg ville se ham i dag.

Han havde brugt hele køreturen på at brokke sig over at Matt Malik, som skulle være hjemme ved os i en uge eller noget. Det hele var så nyt og kørerturen med Harry, havde følt ligesom i de gamle dage, på en god måde.

Ikke de dage var han var irriteret og sur, men da han var sjov og glad. 

 

" Louis, " brummede jeg, da jeg så ham sad på den forreste plads, hvilket kom bag på mig. Det kom i det hele taget bag på mig, at han var kommet ind på universitet, men på den anden side det var hele Harrys slæng.

Jeg har aldrig været bedste venner med Louis, tvært imod, men jeg tror ikke at han hader mig som han engang gjorde.

Jeg kendte ingen udover den irriterende dreng, som kiggede på mig med et flabet smil. " Sæt dig, " sagde han og pegede på den tomme plads, ved siden af sig. 

Jeg sukkede opgivende, men fik sat mig ned. De forreste pladser, er altid de bedste, hvis man har lyst til at lærer noget. Hvilket jeg har det her år, og forhåbenligt også de to næste. Jeg lagde mine sprogbøger, ned på bordet, og lænede mig tilbage i sædet.

 

 

" Utroligt at du skal have Engelsk Litteratur på A Niveau. " Mumlede jeg og lagde armene om kors. Louis grinede af min kommentar, som om jeg var en forfærdelig sjov type.

" Nope, Harry har ret, du har virkelig ikke ændret dig, " smilede han for sig selv, med et ryst på hovedet. Okay? Hvad skete der lige for Louis, og hvor var hans flabede comebacks blevet af.

Jeg rynkede med brynet, da jeg ikke kunne lide den idé om at Harry havde sagt noget om mig.

" Det er meget smigerende, men jeg håber dog ikke at i bruger jeres tid på at snakke om mig, " sagde jeg og sendte ham et falsk blik.

 

Nogle elever nåede lige ind af døren, før en lærer kom. Louis dukkede sig lidt længere ind over mod mig og sagde, " Tro mig, han snakker aldrig om dig, " 

Det lød meget hårdt, som det kom fra Louis læber. Jeg vidste godt at Harry ikke var den mest snaksaglig type, men jeg havde håbet at han havde lagt et par, og kun et par gode ord ind for mig. men at han ikke har sagt noget, er dog en smule hårdt af hører, som sådan. 

Læren var meget yngre end jeg havde forventet, og han lignede mere en der var i tyverne, end en af de gamle lærer men plejer at have.

 

Ikke nok, med det var hans over, meget attraktiv og havde nogle brune øjne, hvide tænder og et mørke bølgende hår. Han var i klædt en brun kashmir sweater, og nogle mørke jeans. 

Jeg kunne ikke lade være med at tvivle lidt, på hvad en ung fyr som ham kunne lærer mig. Louis så allerede uopmærksom ud, da han trak sin mobil op af lommen. Jeg havde lyst til at slå ham, fordi læren var ankommet, men lod ham bare være.

" Godmorgen, elever. Mit navn er.. " Han vendte sig om mod tavlen, og skrev hårdt på tavlen, med sit stykke kridt. " Beck Daulten, " sagde han, og det var også det der stod på tavlen. Ikke noget mr, eller Hr, bare hans fuldenavn, og allerede var jeg i tvivl og hvad vi skulle kalde ham.

" Kald mig endelig ved mit fornavn, " forklarede han. Han satte sig læder taske på kateteret og trak en masse bøger op af, sin taske.

Jeg satte mig tilbage i sædet, med armene over kors. " Egentlig, går vi bare igang, og så må jeg lærer jeres navn på et andet tidspunkt, " sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at gispe. Han skulle sku da lærer at kende sin elever med det samme, og ikke i løbet af året.  

Jeg kiggede hurtigt på Louis, da Beck, rejste sig op for at give os nogle bøger. Jeg tog straks fat i en af bøgerne, med et rynket bryn.

Englands Historie? Var det ikke noget man burde læse om i historie, og ikke i en litteratur klasse. 

Leksionen i litteratur klassen, gik hurtigt da vi bare skulle sidde, og læse i bogen, om Englandshistore og jeg kedede mig en hel del. Da klokken ringede, løb Louis ud af klassen, efterfulgt af de andre elever. 

" Mr. Daulten.. " sagde da, jeg var gået op til kateteret. Han kiggede op fra hans computer, med en interesseret blik. " Jeg har et spørgsmål, " sagde jeg og lagde mine arme over kors.

 

" Spørg løs, mrs. Newton. " sagde han og jeg må indrømme at han irriterede mig en smule. " Hvad er meningen med at læse englands historie, når vi sidder i en litteratur klasse, og ikke en historisk klasse? " spurgte jeg. 

Han grinede af mig, og lænede sig tilbage i sædet med armene over kors. " God start, allerede en elev der brokker sig, " Han samlede sine bøger sammen og jeg fulgte ham med øjnene.

 

" Mr. Daulten, jeg brokker mig ikke. Jeg undrer mig bare over din lærermåde, det var jo bare et spørgsmål, " sagde jeg. 

" Hør, læs nu bare, du får noget godt ud af det til sidst, " sagde han med et smil, og forlod mig i klassen. Jeg sukkede opgivende, og gik over for at samle mine bøger op.

 

Jeg håbede ikke at den næste klasse var lige så kedelig som litteratur klassen havde været. 

Ude på gangen vrimlede det med elever, og det var til at blive syg af, for jeg havde intet overblik over noget. Jeg kiggede ind i de forskellige klasselokaler, og jeg så Harry stå i Fysik lokalet. Han stod bagerst, og havde lige taget sin kittel af. 

Jeg gik forbi nogle elever op foran som var igang med at rydde op deres plads, og hen til Harry som, de sidste lagde sine sikkerhedsbriller på plads. 

 

Han kiggede op på mig med et rynket bryn, som om han ikke havde regnet med at se mig her. Ærligt virkede han heller ikke særlig glad for at se mig, " Harry.. " 

 

" Hvad? " spurgte han lettere irriteret, og kiggede på mig med øjne der slog lyn. Jeg tog straks fat i hans håndled, og prøvede at finde svar på hvad fanden der nu var galt. " Jeg er bare ærlig nu Noah, men hvis du bare nærmer dig, Niall igen, så slår jeg ham ihjel. " 

 

" Hvad fuck snakker du om? Jeg har ikke snakket med ham! " sagde jeg, og slog ud med armene. Han trak en hånd igennem sit ny klippet hår, da det gamle bare var blevet alt for langt til min smag. 

" Jeg ved i havde noget kørende engang, Noah. Du var helt op og kører over ham, og.. " Jeg afbrød Harry, ved at sukke. " Gider du at stoppe? Du er så dum at hører på, " sagde jeg roligt, og gik ind foran ham. 

Jeg lagde mine hænder på hans hofter, og gav hans læber et kys, selvom han ikke tog del i det, han stod bare og så tøsse fornærmet ud. Jeg tog derfor mine hænder omkring hans hals, og tvang ham næsten til at kysse mig. " Noah, det er folk herinde.

" mumlede han og gav mine læber nogle små hurtigt kys." Det er bare et kys, jeg spørger dig ikke om at voldtage mig. " sagde jeg, og han smilede kækt til mig, idet han tog fat i min røv bare for at irriterer.

Jeg tog hurtigt fat i hans hånd og viklede den væk fra mig, for derefter at kysse mig på en hals og meget mere. 

" Mr. Newton, jeg kan se du har en kæreste. " lød Becks stemme i mit baghoved. Jeg fik endelig Harry væk fra mig, og i døren stod Beck med armene over kors, og et irriterende smil på læberne. 

" Hvem fuck er det? " spurgte Harry mig, og tog fat i min hofte, da jeg vidste at han følte sig troet. Beck gik nærmere mod os, og jeg havde det ikke godt med det. " Det er Beck, min litteratur lærer, " sagde jeg så akavet som det nu var. 

Beck rynkede med brynet, og Harry sendte ham straks et irriterende blik. " Du kan fandme godt glemme at bage på den her elev, " vrissede Harry af ham.

 

" Du ved, sådan gider de ikke at eleverne snakker til lærerne på den her skole. Det her ikke high school, hvor du for eftersidning ved at være flabet, her ryger du ud, " 

" Og det skulle forestille at skræmme mig? " mumlede han før han gik hårdt imod Becks skulder, og ud af fysik lokalet.

Beck så ud til at nyde det skænderi han lige havde haft med Harry, og jeg vidste ikke hvorfor. Eller hvorfor at han holdte øje med mig. " Sikke en herlig fyr, " påpegede han og jeg sukkede, før jeg gik ud af fysik lokalet det da ringede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...