Om dagen

Jeg har faktisk allerede udgivet denne historie. Men det var i en samling, så det har måske været ret uoverskueligt at læse. Derfor håndplukker jeg nu de bedste historier fra samlingen (måske ender det med dem alle) og udgiver dem hver for sig i håb om, at de bliver læst.

2Likes
0Kommentarer
297Visninger

1. Om dagen

De må godt være her. Hans hensynsløse sider. De må gerne være her.
Også om dagen. Hele dagen.
Hun stønnede. Kæresten så til, mens hun kastede sig fra side til side. Frem og tilbage. Ustyrlige bevægelser.
Hendes indre ocean var lava. Brændende varmt.
Han ville røre hende. Mærke.
Hun ville ikke have det. Kunne ikke klare det. Alligevel heller ikke undvære det. Fantastiske boblende fornemmelse. ”Rør mig,” hviskede hun. ”Gør det!”
Hun spærrede øjnene op. Skræmt med udtryk af vildskab. Som et dyr. Panikslagen. Sveden løb ned af panden. Dråber. Perler trillede ned langs kinden. Til de tykke, bløde læber. Indbydende.
Han ville tættere på hende. Smage.
Hun greb fadt i hans skulder. Neglene borede ind i hans hud. Den anden hånd; søgte længere ned. Langs hans stærke ryg. Følte hver en muskel og knogles form. Længere ned. Ned i bukselommen.
Han fik kun mere lyst. Kunne ikke styre sig. Søgte hendes indbydende. Stederne.
”Nej Marco.” Ombestemt. ”Det er helt forkert,” gav han hende ret. Satte sig straks op i sengen. ”Vi kan kun gøre det om natten.”
I mørket. Skjult og i hemmelighed. Men de ville også om dagen. Hele dagen.
Hendes hår var en fuglerede. Fedtet af berøring og roden rundt på lagnet. Sved.
De sad op ad sengekanten. Solen kunne akkurat bestråle hendes hår. Det glitrede.
Han tændte en smøg. Mere end bare nikotin. Hun fik et hiv. To. Og tre mere.
Han sneg sig til at se mellem hendes let spredte lår. Blondetrusser. Fugt. Ubarberede ben.
Hun åbnede munden. Kun en lille smule. Fugtede læberne med den spidse tunge. Kildrende. ”Hvor langt tør du gå?”, spurgte han. Kun en gang. ”Hm,” svarede hun. Igen i tvivl.
”Er jeg ude?” Han var bange for svaret. Ville ikke have et nej.
”Var du inde?” Hun var forbavset over spørgsmålet. Ville ikke give et nej.
Hun åndede ud. Røgskyer fra munden forsvandt ud i luften. Berusende duft.
De blev afbrudt. Af telefonen. Den ringede. Højlydt og skingert. Det var hans.
Hun krympede sig. Det var afbrydelsen, der skræmte hende. Hun havde ham næsten. Det var så tæt på. Tæt på at ændre sig. Også om dagen.
Han lagde telefonen væk. Sukkede.
”Det var Cecilia. Hun vil ikke have det.”

Vil der blive flere hensynsløse nætter? Vil der? Sig, at det vil der. Også om dagen. Hele dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...