Baby Bieber(Danish)

Sarah er 18 år, og er gravid med Justin. Hun er brun håret, med koral farvet øjne. Hun er 175cm høj, men er træt af sin højde. Hun elsker at hænge ud med vennerne, og feste. Hun er en meget sød pige, og er bekendt blandt man-ge. Kommer fra Danmark, i en by kaldt Kerteminde Justin er 19 år, og i forhold med Sarah. Har blond hår, og de lækreste brune øjne, og er 175cm høj. Verdenskendt sanger, som snart skal på turne igen. Han skater, danser, synger, spiller instrumenter osv. Kommer fra Canada, i en by der hedder Stratford. Elsker at feste og hænge ud med vennerne.

6Likes
3Kommentarer
1539Visninger
AA

7. Mor og far??

(Sarahs synspunkt)

Jeg sad på vores sofa i stuen, og spolede igennem kanalerne på fjernsynet. Jeg hoppede da husets telefon ringede, da den normalt ikke ringede. Jeg skyndte mig hen og tog telefonen, men der stod bare privat nummer, så det kunne være enten Justins mor eller nogen jeg ikke kender. Jeg tog den op til mit øre. ”hallo?” ”er det Sarah?” sagde en dame stemme. Jeg rynkede på mit ene øjenbryn. ”ja, må jeg spørge hvem der ringer?” jeg ventede og fik ikke noget svar, lige efter, blev der lagt på. ”det var underligt” mumlede jeg til mig selv. Jeg lagde telefonen tilbage og satte mig hen i sofaen. Den ringede igen. Jeg sukkede og gik hen og der stod at det var privat, jeg tog den. ”Hallo?” sagde jeg. ”Sarah” sagde den samme stemme som før. ”ja?” og igen blev der lagt på. Jeg trykkede på læg på knappen og tog telefonen med hen til sofaen, hvis nu den ringede igen. Igen, den ringede. Nu troede jeg at det var en joke, så jeg lod den bare ringe, men jeg blev træt af at den ringede, så jeg tog den. ”Hvad?!” sagde jeg, nu rigtig irriteret. ”hvor er du?” ”hvem er det?” ”hvem går op i hvem jeg er. Jeg har ikke snakket med dig siden du forlod huset, et par måneder siden. Jeg elsker dig Sarah. Vi begge gør-” jeg afbrød personen. ”hvem gør. Hvem er det her?” sagde jeg og hævede min stemme. ”Din mor” jeg havde ingen ord at sige. Jeg flyttede hurtigt telefonen fra mit øre og lagde på. Jeg kigge på den blanke hvide væg og lod navnet flyde tilbage i mig. Jeg har ikke rigtig tjekket om de er flyttet eller ej, så de må stadig være der. Men tor du ikke at de har ringede nogen eller noget for at finde mig. Tror jeg ikke. Jeg forstår bare ikke hvorfor hun ringede i dag, hvordan har hun det her nummer, og hvorfor har hun turde snakke til mig igen. Jeg troede de var flyttet til Amerika allerede. Jeg blev afbrudt fra mine tanker, da telefonen ringede igen, og det var stadig privat. Jeg svarede telefonen, men sagde ikke noget. ”snak til mig snuske. Vi savner dig, og vi gik glip af din fødselsdag 2 måneder siden. Vi troede du ville komme hjem, det var derfor vi aldrig flyttede. Jeg vil have dig til at vide at vi elsker dig og du kan komme hjem, hvis du vil” sagde hun meget hurtigt. ”nej” ”nej hvad?” ”jeg elsker jer ikke. Jeg vil aldrig tilgive jer, jeg prøvede de år, hvor jeg kom tilbage efter bedstemor døde, men da jeg gjorde, mistede i min tro. Jeg kommer ikke hjem, jeg er glad hvor jeg er nu. Et sted hvor i aldrig vil finde mig, jeg har startet min egen familie and i vil aldrig se mig igen. Men jeg har et spørgsmål” sagde jeg surt. ”som er?” ”hvorfor tog du dig ikke af mig, hvis du elskede mig? Og hvordan fik du det her nummer?” ”det gjorde jeg. Vi gjorde, men vi kunne ikke finde dig, så vi troede at du ville komme tilbage snart, men gjorde du så ikke. Og telefonbog, dah.” jeg sagde ikke mere, jeg gad ikke snakke med hende. ”så hvorfor pakker du ikke dine ting og kommer hjem, vi savner vores baby” ”jeg er ikke jeres baby. Jeg er 18 år og jeg har min egen familie nu, så bare lad mig være og hold mig væk fra jeres liv.” ”hvad er så vigtig at du ikke kan komme hjem?!” råbte hun i telefonen. ”det har jeg allerede sagt. Jeg har en ny familie, som jeg elsker og kan stole på.” sagde jeg kold og lagde på. Jeg stop op og lagde telefonen tilbage på lydløs, hvis den ringer, lyser den op. Mit hoved begyndte at gøre ondt, bare ved at tænke på mine forældre. Jeg sad på sofaen og kiggede på min hånd, som har gips på. Jeg burde ringe til Justin, jeg lænede mig over og tog min mobil og tastede hans nummer ind. ”Hej babe” ”hej, um, er i der næsten?” ”nej, vi har stadig omkring halvanden time tilbage, hvad laver du?” ”vil have dig hjem allerede” jeg sukkede. ”men min mor har lige ringet og-” han afbrød mig. ”din mor!” sagde han overrasket. ”hvad ville hun?” ”hun ville have mig til at komme hjem. Men bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at tage imod det tilbud” ”godt at høre. Jeg ville dø uden dig i mit liv. Dig og den baby, jeg elsker jer” sagde han sødt. ”samme her. Elsker også dig, men jeg ringede bare fordi min tarm sagde det” sagde jeg og fniste lidt. ”jamen din tarm ved godt, for jeg var lige ved at ringe til dig” sagde han og grinte. Jeg smilte og kiggede ned på min hånd. ”Tarm power!” råbte jeg, for sjov. Jeg hørte han grinte, som fik mig til at smile endnu mere. ”nå, jeg tror jeg tager mig en lille power lur!” ”okay, nå jeg elsker dig. Sov godt” sagde han. ”og drøm noget sexet om mig” hviskede han. ”det vil jeg” fniste jeg. ”elsker også dig, farvel” ”Farvel” jeg lagde på og slukkede fjernsynet. Jeg havde stadig min mobil i min eneste brugelige hånd og jeg gik ovenpå og ind på vores soveværelse. Jeg lagde mobilen på et lille bord, vi har ved siden af sengen, og jeg kravlede ind under dynen som vi havde på sengen. Jeg lukkede mine øjne og tænker på hvad Justin sagde, ”drøn noget sexet om mig”. Det fik mig til at grine for mig selv før jeg lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...