My Starbucks Date 2 | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2014
  • Opdateret: 8 sep. 2014
  • Status: Igang
Lad det forblive en overraskelse - en lille julehemmelighed fortæller man vel heller ikke højt?

8Likes
4Kommentarer
326Visninger
AA

2. Prolouge

 

     "Luk øjnene."

Jeg bed tænderne sammen, men smilet der langsomt bredte sig på mine læber, kunne ikke bremses. Harrys hæse stemme fyldte mine ører som sød musik. Modvilligt lukkede jeg øjnene i, men tog et sidste, hurtigt blik på ham. Harry havde et tykt, sort strik halstørklæde om halsen som han havde lånt af mig, da han var blevet angrebet af en alvorlig gang forkølelse med øm hals i medgift. Han så virkelig nuttet og en anelse betuttet ud med det store halstørklæde om halsen og den lidt røde næse. Men gnisten i hans øjne emmede af liv, latter og glæde. Med et voksende smil lukkede jeg øjnene; spændt på hvad i al verden han havde gang i. 

    "Du må ikke åbne øjnene, men jeg fører dig lige et lille stykke," sagde Harry pludselig, ganske lavmælt i mit ene øre. Et svagt gys af spænding strøg igennem mig, og fyldt til randen med blind tillid - og kærlighed - lod jeg ham føre mig af sted. Jeg var ikke ligefrem ovenud lykkelig for at lege blind 'passager'. Følelsen gav mig en anelse kvalme, men Harrys blide berøringer på mine arme og hænder dulmede det. 

    Pludselig standsede vi. Harrys hænder puffede mig et par centimeter til siden.

    "Lige herhen, smukke."

Netop som jeg ville slå en latter op fordi det føltes så latterligt, blev et par læber lagt tungt mod mine. Jeg spærrede øjnene op. Tænk, at en lille grøn kvist, kan have så meget betydning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...